Samfund

Forsker: Derfor kan Islamisk Stat tiltrække unge, danske kvinder

Disse dage er der flere historier om unge kvinder, der tager til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat. Men hvorfor gør de det?

Hvorfor?

Det er spørgsmålet som alle stiller sig selv, efter adskillige medier de seneste dage har fortalt historier om unge, danske kvinder, der rejser til Syrien for at blive en del af Islamisk Stats kalifat.

Årsagerne til at forlade de danske rammer og skifte dem ud med ørkensand og terrorister, er mange. Kvinderne bliver blandt andet tiltrukket af IS-propaganda og en stærk tro baseret på begrænset viden.

IS vil have kvinder og familier

Amarnath Amarasingam er post.doc på George Washington University i USA. Han forsker til daglig i de motiver, der ligger til grund for, at vesterlændinge drager til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat. Han har i forbindelse med sin forskning talt med massevis af hellige krigere, deres familier og pårørende. 

- Islamisk Stat har helt åbenlyst succes med at tiltrække kvinder - især yngre. De har helt åbent erklæret, at de gerne ser kvinder og familier rejse til kalifatet, fortæller han til TV 2.

- IS er ikke bare en militærbevægelse. De propaganderer jo for, at der er mange muligheder i kalifatet - du kan arbejde på et hospital, du kan undervise eller du kan arbejde med medier. Alt sammen i Islams navn. Og for at gøre det attraktivt for andre end mænd, forklarer Amarnath Amarasingam.

Kvinderne ved ikke meget om islam

De fleste af de kvinder, som vælger at drage til Syrien, føler sig draget af en blanding af islam og mening med tilværelsen. De føler simpelthen at livet, som tidligere kan have føltes tomt, får en betydning.

- Nogle af dem bliver formentlig romantiseret på de sociale medier af hellige krigere, som får dem til at tage afsted. Men for de fleste gælder det, at man ikke føler sig som en del af det samfund, man lever i, fortæller terror- og jihadistforsker Amarnath Amarasingam.

- Mange af de etnisk vestlige kvinder har en meget begrænset viden om islam. De taler formentlig heller ikke arabisk. Men de tror ekstremt stærkt på den begrænsede viden de har om islam. 

Ekstra svært for konvertitterne

Tilværelsen som konverteret muslim er for de etnisk danske kvinder en svær balancegang. Man er hverken helt en del af det danske samfund, og samtidig er man heller ikke en integreret del af det muslimske samfund.

- De passer ikke rigtigt ind nogle steder. De har jo slet ikke samme kulturelle tilhørsforhold til islam, som fødte muslimer har. Derfor lever de et liv mellem to stole - på den ene side er de pæredanske, og på den anden ønsker de at være fuldkomne, troende muslimer.

Og netop fordi at de konverterede kvinder aldrig kan opnå det kulturelle tilhørsforhold til islam, så overkompenserer de, og kan potentielt blive ekstremistiske.

- De skal kompensere for ikke at have vokset op med muslimsk baggrund. Derudover får de måske en slags skyldfølelse, fordi de tidligere har levet et 'syndigt liv', fortæller Amarnath Amarasingam.

Kvinderne er ikke ofre

Den canadiske forsker mener ikke, at man skal se de kvindelige syrienskrigere som ofre. De er - i samme grad som de mandlige syrienskrigere - motiveret af ideologiske årsager.

- Den der skrøne med, at 'så var pigen sur på sine forældre, derfor blev hun islamist' eller at 'hun blev forblændet', den holder ikke. De har den samme ideologiske overbevisning som mændende, og tror dybt på kalifatprojektet. 

- Vi har helt klart en tendens til at se de kvinder her som ofre. Jeg læser ofte om kvindelige syriensfarere, hvor det italesættes som om at de blev 'lokket' og 'besnæret' af andre ekstremister. Kvinder er ikke mere ofre end de mandlige vesterlændinge, som tilslutter sig Islamisk Stat, fortæller terror- og jihadistforsker ved George Washington University Amarnath Amarasingam.