Samfund

Livets sidste tabu: Sådan bliver det nemmere at snakke om døden

Det kan være tabubelagt og ubehageligt at tale om døden, og derfor giver psykologen Niels Peter Agger gode råd til, hvordan vi snakker om døden.

Undersøgelser fra Foreningen for Palliativ Indsats viser, at danskerne helst ikke vil tale om eller tænke på døden. Faktisk er vi i gennemsnit 33 år gamle, før vi kommer tæt på mennesker, der dør. Derfor er det er meget svært at få erfaringer omkring livets afslutning, fordi det på mange måder er skubbet langt væk. 

Men en dag bliver døden aktuel for alle, og derfor mener psykolog Niels Peter Agger, at der er flere måder, hvorpå man kan imødekomme nogle af de svære snakke og tanker, som man selv – eller andre kan gå med, når man mister en man holder af.

- Døden er ikke en sygdom, men en enorm stor del af et levet liv. Det er vigtigt, at vi taler åbent om det, og jo tidligere man begynder åbenhedsprocessen jo bedre, siger Niels Peter Agger.

Døden skal være synlig

De fleste af os kender til førstehjælp, hvor vi hurtigt skal træde til, hvis folk er i nød. Men hvordan forholder man sig til et ældre menneske, som langsomt er ved at dø – eller måske et længere sygdomsforløb? Det er der mange af os, der har svært ved at forholde os til, og derfor har psykolog Niels Peter Agger og en række andre igangsat kurserne ’Sidstehjælp’, der skal være med til at skabe erfaring omkring døden.

- I gamle dage gik man med sørgebind, så det var tydeligt for hele verden, at man var i sorg. Det er en skam, at vi ikke har det i dag, for folk ved ikke, hvordan de skal reagere, siger Niels Peter Agger. 

I listen herunder kan du finde råd til, hvordan du nemmere håndtere døden og de tanker, som der kan komme. 

Sådan tackler du nemmere døden

  1. Åbenhed

    Tag en snak omkring døden og forsøg at skabe åbenhed omkring det. Det er en jo balance, og så er vi tilbøjelige til at ikke at snakke om det. I USA er der koncepter, som man på dansk kan kalde ”tag døden med til middag”, hvor folk samles over middage og snakker om, hvad de tænker omkring døden og hvad, der bekymre dem. Jo tidligere man begynder åbenhedsprocessen – jo nemmere. 

  2. Tal om begravelsen

    Hvis du kender en, der er syg – eller en der måske snart skal dø, så kan man begynde at snakke om døden ved at snakke om de praktiske ting – som for eksempel begravelsen. Flere er begyndt at lave bøger, hvor den døende kan udfylde sin sidste vilje, og her kan de skrive, hvordan de ønsker begravelsen skal finde sted med alt fra tøj, salmer osv. Det åbner en dialog omkring døden på en anden måde. 

  3. Den sociale død

    Den døende går gennem flere forskellige faser, før de dør. Og en af dem er, hvad man kalder den sociale død. Dette er en fase, hvor den døende mister interesseren for omverden, og det er vigtigt, at de pårørende er opmærksomme på det. En ide kan være, at man inden denne fase laver en middag for alle venner og familie, hvor man kan tage afsked på en god måde, hvor den døende stadig er mere til stede. Det er en god måde at få sagt ordentlig farvel for alle. 

  4. Snak med en præst

    Der er mange, der har brug for at snakke med en præst – eller andet tilsvarende afhængig af, hvilken religion, som man nu tilhører – når døden kommer tæt på. Præster er nogle af de mennesker, som arbejder mest med netop død og alle spørgsmålene omkring det. Samtalen kan også sagtens tages med en psykolog. 

  5. Historier til eftertiden

    En ting, der kan være god for både den døende og de pårørende kan være ’værdighedsterapi’. Terapien fungerer som et forløb, hvor den døende kan fortælle sin livshistorie og erfaringer, som herefter bliver videreformidlet til de pårørende. På den måde får den døende mulighed for at videregive sit liv, og de pårørende har fortællingen til tiden efter, hvor det måske kan hjælpe på sorgen og forståelsen. 

  6. Forstå den døende krop

    Fysiologisk sker der en masse ting, når kroppen er ved at dø. Niels Peter Agger fortæller, at mange på ’Sidstehjælp’ kurserne giver udtryk for, at de ville ønske, at de havde vidst mere omkring, hvad der fysisk sker, når en person er ved at dø. For eksempel bliver huden meget sensitiv og øm for den døende, så hvis de trækker hånden til sig, er det ikke nødvendigvis en afvisning. At forstå, hvad der fysisk sker med den døende, kan have en stor betydning for de sidste dage - og den generelle forståelse af døden.

  7. Ignorer aldrig

    Folk bliver ofte nervøse, når de møder en, der skal dø, fordi det minder os om, at vi også selv en dag skal dø. Men det værste man kan gøre er at ignorere og trække sig, når afskeden nærmer sig. Niels Peter Agger fortæller, at der er mange historier med folk, der fortæller, hvor hårdt det var, at folk ikke ønskede at snakke med dem om det, der fyldte allermest.

    Fortællinger som: "Det gjorde ondt at se, hvorledes mange af vores venner flygtede over på det modsatte fortov, når vi gik de sidste indkøbsture – og det var slet ikke rart, at alle skyndte sig væk fra kassen, når vi skulle betale".

    - Derfor – sørg for at spørge ind uden at virke presserende.