Samfund

OVERBLIK: Så farlige er de forskellige rusmidler

Kokain hakket op og klar til at blive sniffet. David Leth Williams / Scanpix Denmark

Få et overblik over, hvordan de forskellige rusmidler virker, hvor farlige de er – og hvilke bivirkninger, der følger med de forskellige stoffer.

Ikke to mennesker er ens, og derfor er der ikke et enkelt svar på præcist, hvor farligt det er at tage stoffer. Det kommer an på flere ting: Hvilket stof, hvor meget stof man tager, hvor mange gange man gør det og hvordan man indtager det – og hvordan den enkelte reagerer på det.

Hvor farlige stofferne er for den enkelte kommer også an på ens sociale situation. Jo mindre trivsel og social støtte, man har, jo større risiko er der ved at eksperimentere med stofferne.

Alle rusmidler påvirker hjernen, hvilket viser sig både fysisk og psykisk. Man bliver dårlig til at styre kroppen, hvilket fx gør det farligt at færdes i trafikken. Forskellige stoffer giver risiko for alvorlige skader - fra en dødelig forgiftning til afhængighed eller psykisk sygdom.

Herunder kan du se, hvordan de forskellige rusmidler virker, hvor farlige de er – og hvilke bivirkninger, der følger med de forskellige stoffer.

Så farlige er de forskellige rusmidler?

Hash

.

Hash

Hvad er det?

Hash udvindes af planten Cannabis Sativa, populært kaldet hampeplanten. Det mest almindelige er at ryge hash. Det foregår ved at stoffet varmes op og blandes med ristet tobak, hvorefter det rulles til en hashcigaret eller ryges i en hashpibe. Man kan også spise eller drikke stoffet. Det er det aktive stof THC, der giver en rus ved indtagelse af hash.

Hvordan virker det?

THC opløser sig i kroppens fedtvæv og leveren, hvorfra det udskilles i kroppen. Det binder sig især til fedtvævet i hjerte, lunger, milt, testikler eller moderkage. Hash virker sløvende og kan i store doser fremkalde hallucinationer. 

At være påvirket af hash kaldes oftest at være ”skæv”. De synlige tegn på rusen er røde øjne, tørhed i munden, øget puls, hjertebanken, snøvlende tale og sløvhed i bevægelserne.  Stoffet ændrer stemning, sanser og humør.

Afhængighed, skader og forgiftning

Hash er vanedannende. Jo mere man indtager, jo mere skal der til for at opnå en rus. Man kan blive afhængig af hash. Ved ophør med længere tids hashrygning kan der komme abstinenssymptomer. Der kan være søvnbesvær, nattesved, irritabilitet og ulyst.

Foto: Scanpix

Speed

.

Speed

Hvad er det?

Speed er den populære betegnelse for stoffet amfetamin, der er kemisk fremstillet og findes som pulver eller piller. Speed kan sniffes gennem næsen, drikkes, spises eller sprøjtes direkte ind i blodårerne. Amfetamin er det mest almindelige af de stimulerende stoffer. Seks pct. af de 16-20-årige har prøvet amfetamin.

Hvordan virker det?

Amfetamin virker stimulerende på menneskets centralnervesystem. Derfor giver det en følelse af energi, tjek på tingene, overskud og selvtillid. Man bliver speedet. En person på speed er aktiv, udadvendt, selvcentreret. Det hele går stærkt. Lydhørhed og sans for realiteter forsvinder. Almindelige grænser for opførsel undertrykkes.

Afhængighed, skader, forgiftning

En person, som er påvirket af amfetamin har meget kort lunte. Han eller hun har en lav tærskel for paranoia, vrede og vold. Tager man amfetamin flere gange inden for et kortere tidsrum, kan man lettere få angst og forfølgelsestanker. En amfetaminrus følges af eftervirkninger. Her vender kroppens undertrykte følelser og behov tilbage for fuld styrke. Mange oplever modløshed og angst, sammen med træthed og udmattelse.

Foto: Scanpix

Kokain

.

Kokain

Hvad er det?

Stoffet udvindes af bladene fra kokaplanten. Kokain er typisk et hvidt pulver, der kan sniffes gennem næsen, spises, drikkes eller injiceres i blodbanen.

Crack er en basisk form for kokain, der findes i hvide, grålige eller brunlige klumper eller flager. Crack kan ryges. Det samme gælder for en anden variant af kokain, som kaldes freebase.

Siden midten af 1990’erne er brugen af kokain i Europa øget og stoffet er blevet billigere

Hvordan virker det?

Når kokain indtages virker det stimulerende på centralnervesystemet. Puls og åndedræt bliver hurtigere, blodtrykket øges og kropstemperaturen stiger. Søvntrang og appetit undertrykkes.

Stoffet giver en følelse af energi, opstemthed og selvsikkerhed. Kokain forstærker følelserne, også følelser som irritabilitet, rastløshed, vrede og nedtrykthed.

Afhængighed, skader og forgiftning

Kokain er et stærkt afhængighedsskabende stof. Den nedtur, der følger efter indtagelsen af stoffet, kan friste til en gentagen brug, som er svær at kontrollere.

Symptomerne på abstinens er ofte en langvarig nedtur med søvnforstyrrelser, manglende energi, nedtrykthed, irritabilitet, manglende sexlyst og stærk stoftrang.

Foto: Scanpix Denmark

Heroin

.

Heroin

Hvad er det?

Heroin er ligesom morfin, kodein og opium et stof, der fremstilles af opiumvalmuens saft. Der er to typer heroin. Hvid heroin er et hvidligt pulver, der er vandopløseligt og sniffes ind gennem næsen eller injiceres. Brun heroin kaldes for rygeheroin, da det kan ryges. Det brune heroinpulver kan også opløses i syre og injiceres.

Hvordan virker det?

Heroin bedøver centralnervesystemet. Stoffet giver en kortvarig eufori, et sus, der var cirka et minut. Herefter følger en behagelig sløvhed. Smerte og ubehag fortoner sig til fordel for en ligegyldighed. Heroin virker meget hurtigt og rusen var 3-4 timer. 

Afhængighed, skader og forgiftning

Kroppen vænner sig hurtigt til heroin. Derfor skal man efter få dages regelmæssig brug have stadig mere stof for at opnå samme virkning. En narkoman, der er vant til heroin, vil kunne tåle store doser, som vil være dødelig for en person, der ikke var vant til stoffet.

Når virkningen af heroin aftager kommer der symptomer på abstinens i form af kulderystelser, svedeture, muskelsmerter, kvalme, søvnbesvær mm.

Heroin kan give en forgiftning med dødelig udgang.

Foto: Scanpix

Lsd

.

Lsd

Hvad er det?

Lsd er en forkortelse for det kemisk fremstillede stof Lyserg-Syre-Diethylamid. Det hører til gruppen af stoffer, der betegnes hallucinogener. Lsd er også almindeligt kendt som ”syre”. Det kom til verden i 1938, opfundet af den schweiziske kemiker Albert Hoffman. I 1950erne til 1970erne blev der lavet legale eksperimenter med lsd i psykiatrien, men stoffet viste sig i flere tilfælde at føre til selvmord eller alvorlige psykoser.

Hvordan virker det?

Lsd giver en rus med en kraftig forvrængning af sanseindtryk, tankegang og stemning, det vil sige en psykoselignende tilstand. Sanseindtryk bliver forvredne, ustabile og påtrængende og man kan høre lyde og se ting, der ikke er der. Kropsoplevelsen ændres, tankerækker brydes, angst- og lykkefølelser forekommer samtidig. Fysisk bliver man søvnig og kan få kvalme, man bliver varm og får højere puls og blodtryk.

Afhængighed, skader, forgiftning

Lsd kan give angst, forvirring, panik, aggression og psykotiske tilstande. Ulykker er en stor risiko, fordi brugerens virkelighedsopfattelse forvrænges. Der er således eksempler på, at en lsd-rus har ført til selvmord og dødelige faldulykker.

Brug af lsd (og andre hallucinogener) giver risiko for at få en psykose med forfølgelsesfantasier. Den kan vare nogle dage, men den kan også være længerevarende. Jo større dosis, jo større risiko.

Foto: Scanpix

Svampe

.

Svampe

Hvad er det?

Nogle svampe indeholder naturligt stoffet psilocybin, som hører til de såkaldte hallucinogener. Stoffets virkninger ligner meget lsd’s. Der findes også andre hallucinogene planter, men psilocybin-svampene er de mest almindelige. Ca. 2 pct. af de 16-20-årige har prøvet disse svampe.

Hvordan virker det?

Svampene giver hallucinationer. Det vil sige en kraftig forvrængning af sanseindtryk, tankegang og stemning. Man hører lyde og ser ting, der ikke er der. Man mister kontrol med, hvad der sker. Kropsoplevelsen ændres og alle indtryk er forvredne, ustabile og påtrængende. Der er tale om en psykoselignende rus, som varer i seks til otte timer. Ved såkaldte bad trips – en mareridtslignende tilstand – kan rusen vare meget længere.

Afhængighed, skader og forgiftning

Jo større doser, der indtages, jo højere er risikoen for angst, panik, forvirring og en mareridtslignende rus. Ulykker er en stor risiko ved brug af svampe, fordi brugerens opfattelse af virkeligheden forvrænges.

Lang tid efter man har brugt svampe, er der risiko for såkaldte ”flashbacks”, det vil sige en tilbagevenden til rusoplevelsen, der kommer pludseligt helt uden at man taget noget stof. Det opleves som meget ubehageligt. Der er også risiko for at udvikle en psykose ved indtagelse af hallucinogener. 

Foto: Scanpix

Ecstasy

.

Ecstasy

Hvad er det?

Ecstasy er den populære betegnelse for det syntetiske stof MDMA (3,4-methylen-dioximetamfetamin). Stoffet findes som pulver i gelatinekapsler eller som piller med forskellige former, farver og logo. Koncentrationen af aktivt indholdsstof i pillerne kan være meget forskelligt.

Hvordan virker det?

Ecstasy har en opkvikkende og let hallucinogen virkning. Man bliver ikke træt, og man oplever verden – lys, lyd, stemninger – mere intenst. Samtidig føler man sig åben og mere kærlig over for sine omgivelser. Rusen kommer i løbet af en halv time og varer typisk fire til seks timer. Ecstasy kan også give en dårlig rus med angst, skræmmende hallucinationer, forvirring og panik. Risikoen øges ved høje doser.

Afhængighed, skader og forgiftning

Egentlige ecstasyforgiftninger er relativt sjældne, men kan være dødelige, og der er eksempler på dødsfald efter selv meget små doser. Forgiftningsrisikoen øges, hvis man drikker for lidt og danser sig alt for varm under rusen, fordi kroppen så bliver udtørret.

Foto: Scanpix Denmark

Snifning

.

Snifning

Hvad er det?

At sniffe vil sige at indånde kemiske stoffer, der let fordamper og virker kraftigt berusende. Det kan være gasser og organiske opløsningsmidler som lightergas, benzin, nogle typer af fortynder og maling, nogle produkter på spraydåse og visse typer af lim.

Hvordan virker det?

Den rus man får af at sniffe, minder om den rus, man får af alkohol. De kemiske stoffer virker hæmmende på centralnervesystemet, så man bliver svimmel, usikker i bevægelserne, opstemt og vrøvlet. Nogle bliver aggressive, ligesom man også kan opleve angst. Sniffer man store doser, kan man få hallucinationer, hvor man ser og oplever ting, som ikke er der.

Afhængighed, skader og forgiftning

Snifning er langt farligere end brug af alkohol. Der er stor risiko for brandulykker og der er en stor risiko for dødelig forgiftning ved snifning. Snifningen påvirker åndedrætssystemet og hæmmer vejrtrækning, således at den risikerer at stoppe. Desuden påvirker snifning hjerterytmen og kan give pludseligt hjertestop. 

Foto: Scanpix Danmark

Kilde: Sundhedsstyrelsen.