Samfund

Momondo-reklame gik amok på nettet: Her kommer danskernes blå øjne fra

Fornylig gik Momondos reklame viralt på de sociale medier. Her fortæller forsker, at danskerne kommer fra tre store 'DNA-slægter'.

De mennesker, der er med i Momondos nye reklamefilm, bliver præsenteret for de befolkningsgrupper, som de stammer fra. 

Gennem DNA-tests viser forskerne i reklamefilmen deltagerne, at de faktisk stammer fra befolkningsgrupper, der er kommet fra overalt i verden. Det samme gør sig også gældende for danskerne generelt. 

Det var en høj befolkning, der kom ridende ind i Nordøsteuropa og blandede sig med landmændene - og dermed også blandede sig genetisk

Peter De Barros Damgaard, der er Ph.d. studerende på Geogenetisk Center ved Københavns Universitet

For selv om det er at forsimple det meget, så kan man ifølge Peter De Barros Damgaard, der er Ph.d.-studerende på Geogenetisk Center ved Københavns Universitet, godt snakke om, at europæerne - og dermed også danskernes DNA - stammer fra tre store befolkningsgrupper.

- Generelt koger man Europas befolkning ned som bestående af tre store slægter. Det er en grov forsimpling, fordi hver af de tre slægter består af mange mindre slægter, fortæller han til TV 2. 

De tre store slægter

Den første slægt bliver af forskerne kaldt den 'vestlige jægersamler'. Det er her, de blå øjne kommer fra.

- Den 'vestlige jægersamler' levede spredt i Europa før landbruget. De levede af jagt, rødder og bær. For nylig lykkedes det at kortlægge hele arvemassen fra en 'vestlig jægersamler' ved navn  La Braña - det viste sig, at han var mørk i huden, men havde blå øjne, siger Peter De Barros Damgaard.

Det næste genetiske input kom til Europa med landbruget. 

- Vi kan ud fra DNA se, at de kom fra Anatolien - det område, vi i dag kalder Tyrkiet. De kom til Europa med landbrugsteknologi, byggede små samfund op og blomstrede i omkring 1500 år indtil bronzealderen.

Det seneste fund i lige netop Danmark er, at man i begyndelsen af middelalderen ser en stor opblanding med vestslaviske grupper fra det område, der i dag er Polen, særligt på Sjælland. 

Peter De Barros Damgaard, Ph.d.-studerende på Geogenetisk Center ved Københavns Universitet

Den sidste store slægt, der har haft stor genetisk betydning for europæerne, hedder Yamnaya. 

- Det var en høj befolkning, der kom ridende ind i Nordøsteuropa og blandede sig med landmændene - og dermed også blandede sig genetisk. Herfra spredte de sig til resten af Europa. Det er denne gruppe, der er årsagen til det genetiske slægtskab, der er mellem Europa og Sydasisen - altså befolkninger i Afghanistan, Pakistan og Indien. 

Reklame holder ikke helt

Hvis man gerne vil undersøge mere specifikt, hvor danskerne som folkefærd kommer fra, så bliver det ifølge Peter De Barros Damgaard meget mere mudret. 

- Det er noget af det, som vi arbejder på at kortlægge netop nu. Den her type DNA-analyse er meget forskellige afhængigt af, hvilke populationer vi kan analysere samtidig. Derfor har vi et så stort behov for at sekventere DNA fra flere befolkninger, og særligt DNA fra forhistoriske befolkninger gennem deres menneskelige rester for at kunne få et indblik i de processer, der har skabt diversiteten og genetisk slægtskab vi ser i dag, siger Peter De Barros Damgaard.

Hvem skal bestemme, hvad der er 100 procent dansk, tysk eller engelsk dna? Det er der ingen, der kan, fordi vi har den multikulturelle historie alle sammen

Anders Johannes Hansen, lektor ved Statens Naturhistoriske Museum

Anders Johannes Hansen, der er lektor ved Statens Naturhistoriske Museum, og som arbejder med genetik og dna-analyser har i aftes forklaret, at den virale Momondo-reklame ikke holder helt, men han mener, at den har en vigtig pointe:

- De har jo ret i, at ingen af os er 100 procent af noget. Der er intet patent på, hvad der er dansk rent genetisk. Som tankeeksperiment og som visualisering er det stærkt.

Ifølge forskeren ville man kunne nå frem til et tal som i reklamen, hvis man satte et bestemt referencepunkt i historien, eksempelvis for 200 år siden. Så kunne man spore DNA'et ud fra det givne tidspunkt. Men problemet er stadig det samme, mener han.

- Uanset hvad man måler DNA'et op mod, så er det udgangspunkt jo også et sammensurium af alle mulige ophav. Hvem skal bestemme, hvad der er 100 procent dansk, tysk eller engelsk dna? Det er der ingen, der kan, fordi vi har den multikulturelle historie alle sammen, siger Anders Johannes Hansen.

Danskerne i nært slægtskab med polakker

Man har fornyligt kortlagt, at danskerne er i nært slægtskab med polakkerne. 

- Det seneste fund i lige netop Danmark er, at man i begyndelsen af middelalderen ser en stor opblanding med vestslaviske grupper fra det område der idag er Polen, særligt på Sjælland. 

- Derfor er det jo meget pudsigt at polske arbejdere i det danske samfund i 2016 har en helt anden social plads. Når politikere snakker om solidaritet blandt “danskere”, er det en altså farlig konstruktion, som ikke har hold i biologien – det er helt klart, siger Peter De Barros Damgaard