Samfund

Ramadanen begyndt: Derfor faster muslimer

Ramadanen betyder en måneds faste for muslimerne. Her får du historien bag ramadanen.

I nat går vi ind i den niende måned ifølge den islamiske kalender. Det betyder oversat, at den muslimske måned 'Ramadan' begynder, og det er dermed starten på en måneds faste for muslimer verden over. 

- Helt grundlæggende er ramadan en måned, hvor muslimerne faster for at rense sig selv og ihukomme Allah. Gennem renselsen oplever man en særlig tilstand, der gør en i stand til at opnå en højere åndelighed, forklarer Brian Arly Jacobsen, Adjunkt ved Institut for tværkulturelle og regionale studier. 

Fasten har også tidligere - og har stadig for nogle - en central plads i mange religioner. Heriblandt kristendommen og jødedommen. 

- Mange religioner bruger - og har brugt fasten til at opnå en form for spirituel tilstand, som man ikke ville kunne opnå i hverdagen.

Muslimske børn fejrer afslutning på ramadanen med en tur i tivoli mandag d. 20 august 2012 ved Gellerup kirke i Aarhus.

Ingen mad og drikke mens solen er oppe

I måneden ramadan - måneden hvor Koranen blev åbenbaret af Allah til Muhammed - faster man i den forstand, at man for at tjene Gud afholder sig fra mad, drikke og sex i dagtimerne.

- Man følger nogle bestemte regler for, hvem der må spise, hvem der ikke må og hvornår. 

- Der er nogle grundlæggende normer og regler, som man skal følge inden for de forskellige muslimske retninger. Men der er også forskellige regionale eller lokale forskelle på, hvilke traditioner man har i forbindelse med ramadanen, fortæller Brian Arly Jacobsen.

Der er nogle muslimer, der følger et særligt sæt regler der siger, at man kan følge tiden i Mekka i stedet for tiden i Danmark. Det kan for eksempel være ældre mennesker, der ikke kan holde til at lade være med at spise.

Brian Arly Jacobsen

Selv om man ikke må spise og drikke så længe solen er oppe, er der en række mennesker, der i visse tilfælde er undtaget, fordi der er en religiøs legitimitet. Det gælder for børn, syge, ældre, rejsende, gravide, ammende mødre, sportsmænd i konkurrence og mænd i krig.

- Der er nogle muslimer, der følger et særligt sæt regler, der siger, at man kan følge tiden i Mekka i stedet for tiden i Danmark. Det kan for eksempel være ældre mennesker, der ikke kan holde til at lade være med at spise en hel dansk sommerdag, forklarer Brian Arly Jacobsen.

Muslimer fejrer afslutning på ramadanen mandag d. 29 august 2011 i Holstebro.

Et fællesskab

Brian Arly Jacobsen beskriver ramadanen som et samlende ritual for muslimske familier på samme måde, som julen samler familier. Når ramadanen er overstået, fejrer man det blandt andet med en stor fest kaldet 'Eid-ul Fitr' - her samles muslimer blandt andet til store arrangementer i forsamlingshuse eller haller. 

- Som individ og fællesskab har man brug for traditioner. Det kender vi selv fra julen, selvom religionen ikke længere er central. Det kan man også se inden for islam, hvor ramadanen skaber grundlag for måltider i familiens skød, og hvor man har forskellige særlige skikke tilknyttet. 

På den måde får Ramadanen en ny mening i dansk forstand, fordi man erindrer det fællesskab man forlod, da man emigrerede eller flygtede.

Brian Arly Jacobsen

Der er mange forskellige ting, der har indflydelse på de traditioner, man har som familie. 

- Man spiser nogle særlige ting og tilbereder dem på bestemte måder, der afspejler ens hjemland. På den måde får ramadanen en ny mening i dansk forstand, fordi man også erindrer det fællesskab man forlod, da man emigrerede eller flygtede, siger Brian Arly Jacobsen. 

Den islamiske kalender er en månekalender. Det betyder, at en måned i kalenderen går fra og med den nat, det er nymåne, til næste nymåne. Det vil sige, at ramadanen vil fortsætte til d. 5. eller 6. juli alt efter, hvornår man får øje på den nye måne. Først når man har set den nye måne, er ramadanen for en selv nemlig overstået.