Gymnasieelever tager medicin før eksamen: Det var super effektivt - jeg sov ikke i 2,5 døgn
Op mod hver tiende gymnasieelev har det seneste år benyttet medicinske midler – såkaldte ’study drugs’ – for at kunne præstere bedre til en eksamen.
Rundt om i landet er der i disse uger travlhed ved de grønne borde, når landets gymnasieelever skal op til de afsluttende eksamener.
Men for mange er eksamenstiden også ensbetydende med stress, angst og pres for at opnå gode karakterer. Derfor vælger mange elever at tage forskellige former for medicin for at kunne præstere bedre.
I en undersøgelse, som TV 2 har fortaget blandt mere end 1100 gymnasieelever fra hele landet, svarer knap ni procent af de unge således, at de har benyttet medicinske hjælpemidler til en eksamen inden for det seneste år.
En af dem er 20-årige Sandra Poulsen fra Svendborg, som for at dulme nerverne flere gange har taget betablokkere, der også bruges til behandling af hjertesygdomme.
- Mine nerver kommer i ro, og min krop slapper af. Det giver mig en hvis selvsikkerhed og afslappethed, og jeg kan mærke det fysisk, at jeg ikke ryster, siger Sandra Poulsen.
Tog ADHD-medicin og undgik søvn
Undersøgelser blandt universitetsstuderende har tidligere afsløret tilsvarende medicinforbrug på de videregående uddannelser, og blandt de mest udbredte lægemidler er der mange gengangere på gymnasierne:
Koffeinpiller, betablokkere, sovemedicin og præparater som Ritalin og Modafinil, der ellers er beregnet til behandling af ADHD og narkolepsi.
I TV 2’s undersøgelse svarer to procent af gymnasieleverne, at de inden for det seneste år har brugt Ritalin eller andre ADHD-midler – vel at mærke selvom der oftest er tale om raske unge, der slet ikke har recept på medicinen.
Frederik, der går i 3.g på et jysk gymnasium, kender ifølge ham selv mange på hans eget gymnasium, som har benyttet Ritalin. Det virker opkvikkende og kan give de unge en følelse af at være mere fokuseret og have mere energi.
Det prøvede han selv, da han kom i tidsnød med sit studieretningsprojekt (SRP) og derfor fik anskaffet nogle Ritalin-piller gennem en bekendt.
- Jeg havde ikke tænkt over det før, men en kammerat fortalte, at han havde prøvet det og havde fået skrevet seks sider i ét hug. Så tænkte jeg, at det må jeg jo prøve – så det var rimelig impulsivt, siger 20-årige Frederik.
Han tog fem-seks piller i løbet af de næste par dage, og effekten af ADHD-medicinen var ikke til at tage fejl af:
- Det var super effektivt, og jeg sov ikke i 2,5 døgn. Jeg kunne tage skriveture på seks timer ad gangen og fik færdiggjort min opgave til en god karakter, siger han.
Frederik er ikke gymnasieelevens rigtige navn, men da det er strafbart at videregive receptpligtig medicin, ønsker han ikke sin rigtige identitet offentliggjort.
Bekymret overlæge: Det er en glidebane
De unges brug af receptpligtig medicin for at fremme deres præstation vækker bekymring hos Poul Jennum, der er overlæge og professor ved Københavns Universitet.
- Der er tale om lægemidler, der påvirker hjernefunktioner. Medicin skal gives til relevante sygdomme på de relevante indikationer. Raske personer kan i værste fald blive afhængige eller opleve alvorlige bivirkninger, siger han.
Poul Jennum advarer mod at være for lemfældig med at udskrive medicin til studerende alene på baggrund af et præstationsønske, og han fraråder i det hele taget, at ellers raske personer tager medicin – selv i kortere perioder.
- Det er en glidebane, for hvor skal man så sætte grænsen? Hvilke situationer, til hvem, hvilken dosis og varighed? Er det for eksempel nok bare at være eksamensnervøs, eller hvor går grænsen?
Unge er under større pres
Fire ud af fem elever svarer i TV 2’s undersøgelse, at de oplever eksamenspresset som stort eller meget stort, og tilsvarende mange oplever, at presset på dem vokser.
Eleverne bruger derfor medicinen til at dæmpe nerverne eller til at presse sig selv til at kunne præstere mere – og i nogle tilfælde begge dele.
- Studerende og unge mennesker er mere pressede, end de har været før. Der er mindre tid til det hele – man skal både have et godt studiejob og 12 i gennemsnit for at kunne komme nogen vegne, fordi konkurrencen er blevet større, siger Margit Anne Petersen, der er antropolog ved Københavns Universitet.
Hun har undersøgt studerendes brug af ADHD-hjælpemidler til eksamen, og hun oplevede, at de unge ikke havde moralske skrupler og ofte ikke betragtede pillerne anderledes end at tage en stærk kop kaffe eller en vitaminpille.
- Vi tager generelt mere medicin, og grænserne bliver mere og mere flydende, og derfor tror jeg, at samfundet åbner mere op for at man kan tage de her study drugs, siger Margit Anne Petersen.
Det understøttes af en opgørelse fra Lægemiddelstyrelsen og Statens Serum Institut, som viser, at der er et tydeligt opsving i antallet af unge, der køber betablokerende midler, i maj og juni og til dels i januar, som er de hyppigste eksamensperioder.
Gymnasieformand: Medicin er ikke en farbar vej
20-årige Sandra Poulsen plejede at være så nervøs ved eksamener, at hun fysisk rystede, men betablokkerne har haft så god en effekt, at hun nu tager én pille før hver af sine eksamener.
- Jeg var lidt skeptisk over at skulle tage pillerne, men det var bare så vigtigt for mig at kunne præstere og klare mig godt og leve op til mine egne forventninger, siger hun.
Tilsvarende lyder det fra den 18-årige 1.g-elev Ajman El-Soussi fra Odense, der også tager betablokkere.
- Grunden til at man tager medicinen, er alt det pres, der er for tiden med eksamener. Man har for høje forventninger til sig selv, og man vil gerne præstere godt og gøre mor og far glade, siger han.
Omfanget af elevernes brug af eksamensmedicin kommer bag på Anne-Birgitte Rasmussen, der er formand for foreningen Danske Gymnasier.
- Hvis undersøgelsen er retvisende for det samlede billede, så synes jeg, det lyder meget voldsomt og som et alt for stort tal. Det er ikke en farbar vej, men det lægger sig op ad en tendens i tiden om, at man kan medicinere sig ud af mange ting.
Selvom der kan være nogle unge, for hvem der kan være fornuftige årsager til at tage medicin, så ser Anne-Birgitte Rasmussen helst, at eleverne går en anden vej for at komme eksamensproblemerne til livs.
- Det er vigtigt at få italesat, hvad der er normen. Selvfølgelig er man nervøs, når man går til eksamen, men det er noget, man skal prøve at bearbejde på en anden måde - for eksempel ved at benytte de tilbud, som gymnasierne stiller til rådighed, siger rektorformanden.