Samfund

Se Kongehusets stamtræ: Så mange penge får de kongelige fra staten

Debatten om Kongehusets økonomi er blusset op igen. Men hvor mange penge modtager Kongehuset? Og hvem modtager hvad?

Hvem skal modtage hvad og hvor meget? 

Debatten om Kongehusets økonomi er blusset op igen, efter en meningsmåling foretaget af Megafon for Politiken og TV 2 viser, at 70 procent af danskerne siger nej til at give apanage - de såkaldte årpenge - til Prins Joachims børn.

Og debatten er yderst aktuel, for næste sommer fylder Prins Nikolai, der er Prins Joachims ældste søn og Dronning Margrethes ældste barnebarn, 18 år.

Derfor har politikere fra begge fløje peget på, at man skal se på, hvor mange medlemmer af den royale familie, der rent faktisk skal modtage penge fra staten i fremtiden.

Og mandag aften brød selv Kongehuset tavsheden og sagde, at man kun forventer apanage til Kronprinsparrets ældste søn Prins Christian, mens hans søskende og prins Joachims børn må klare sig selv.

Hvordan fordeler pengene sig?

Kongehuset modtager godt 100 millioner kroner om året fra staten for at kunne varetage deres officielle pligter og holde slottene ved lige.

Men hvordan fordeler pengene sig? Det har TV 2 illustreret her.

apanage kongefamilien

Som man kan se, skal Dronning Margrethe forsørge sin ene søster og mand med faste beløb. Det samme skal Kronprins Frederik, mens Prins Joachims eks-kone modtager sine egne årpenge fra staten.

Det samme gør grev Ingolf, der falder en kende uden for stamtræets trækrone.

Grev Ingolf skulle have været konge

Selvom grev Ingolf ikke er en del af det danske kongehus, modtager han penge fra staten som kompensation for den grundlovsændring, der i 1953 gjorde det muligt for kvinder– og dermed dronning Margrethe – at overtage tronen.

Var det ikke sket, havde grev Ingolf i dag været konge af Danmark.

For at kunne modtage penge fra staten skal de kongelige skrives ind i enten Civillisteloven eller i Lov om årpenge.

Grevinde Alexandra blev i 2004 – efter at hun blev separeret fra prins Joachim – skrevet ind i Loven om årpenge med den begrundelse, at hun også i fremtiden skal have værdige vilkår at fungere under.