Det vidste du (måske) ikke om vikingerne

Fysikken
Vi ved faktisk en del om vikingernes udseende, og det skyldes ikke mindst, at der ofte findes skeletter og genstande fra den tid.

Ud fra skeletterne kan man for eksempel se, at vikingerne i gennemsnit var lidt lavere end vi er i dag. Faktisk i gennemsnit otte til ti centimeter lavere, skriver Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Men heldigvis har vi også andre kilder til viden fra dengang. For eksempel den arabiske forfatter Ibn Fadlan, der beskrev vikingerne sådan her:

"Jeg har aldrig set mennesker med en mere fuldkommen kropsbygning. De er som daddelpalmer, og deres hud er rødlig", skrev han ifølge Nationalmuseet.

Så fristes man jo til at spørge sig selv, hvordan sådan en daddelpalme ser ud, men vi har desværre ikke et billede, som vi kan bringe her. Vi har derimod søgt på internettet, og kan vel egentlig bare konstatere, at en daddelpalme på mange måder ligner en ganske almindelig palme.

Rødt hår eller ej? 
Og så er der jo fordommen om, at vikingerne oftest var rødhårede. Den er nu ikke grebet ud af den blå luft. Ifølge Nationalmuseet viser genetiske undersøgelser nemlig, at der har været et flertal af rødhårede vikinger i Vestskandinavien, og det vil jo for eksempel også sige Danmark. Samme museum skriver, at man oftest fandt blonde vikinger i det nordlige Skandinavien, for eksempel i området omkring Stockholm i Sverige.

Make-up og hygiejne

Vikingerne ligende os egentlig ret meget, omend kvinder var mere maskuline i ansigtstrækkene med kraftigere øjenbrynsbuer. Omvendt var mændenes fremtoning mere feminin. Derfor er det i dag vanskeligt for forskere at afgøre et vikingeskelets køn ud fra kraniet alene. I stedet kan man for eksempel måle bækkenets bredde, skriver Nationalmuseet.  

Samme sted kan man også læse, at vikingerne faktisk gik ret meget op i hygiejne og skønhed. Man har således både fundet hårkamme med flotte mønstre og tandstikker til tænderne. Både mænd og kvinder brugte efter sigende også sminke, hvilket fik dem til at se både yngre og kønnere ud, som Nationalmuseet skriver.

Du kan læse mere om vikingernes udseende her:

Vikingeskibsmuseet

Nationalmuseet.

Det hed de

Det er ikke en hemmelighed, at guden Thor var ret berømt i vikingetiden. Man kan vel sådan set sige, at han stadig er ret populær.

Derfor er det måske heller ikke så overraskende, at mange drenge blev navngivet efter ham i vikingetiden. Det var for eksempel navne som Toke eller Thorsten, skriver Nationalmuseet. 

De skriver også, at man ofte gav sønner navne efter dyr, som for eksempel Ulf efter Bjørn.

For pigernes vedkommende betød navne ofte mere end som så. Frida betød 'fred' og Astrid betød 'smuk og elsket'. Generelt havde navne stor betydning for vikingerne, da de gav styrke og beskyttelse i livet, som Nationalmuseet skriver.

Og hvor ved vi så det fra?

Det gør vi blandt andet på grund af runeindskrifter og stednavne. På Jellingestenen kan man for eksempel se navnene Harald, Gorm og Tyra. 

I den sene vikingetid blev kristendommen indført, hvilket betød, at mange bibelske navne vandt frem i stedet. Man kan dog ikke sige, at vikingernes navne som sådan er forsvundet, hvilket jo ses tydeligt i dag. 

Du kan læse meget mere om vikingernes navne - og se flere eksempler på vikingenavne - på Nationalmuseets hjemmeside.

Det er ingen hemmelighed, at vikingerne var om sig. Der var store søtogter til stort set alle dele af Europa, Grønland, Nordamerika og også flere steder i Mellemøsten.

Og det foretrukne transportmiddel var skibe.

Vikingerne var nemlig særdeles dygtige sømænd. Og i forhold til tiden var skibene højt udviklede. Det var især udviklingen af sejlet, der var afgørende for de mange togter verden rundt, skriver Nationalmuseet.

Her er langskibet det mest kendte. De fik navne og blev betragtet som det ultimative våben og statussymbol. 

Læs meget mere om vikingernes togter og transportmidler på Nationalmuseets hjemmeside.

Langt de fleste vikinger boede i mindre landsbyer, hvor der oftest var under ti gårde.

Her boede de i træhuse, som hverken havde skorstene eller vinduer. I stedet var der et hul i taget, som kaldes lyrehullet. Her kunne røgen fra bålet slippe ud, skriver Nationalmuseet.

Af sagalitteraturen fremgår det også, at vikingerne var særdeles gæstfri. Både over for fremmede, der på gennemrejse søgte efter kost og logi, men også til fester i forbindelse med højtider, bryllupper og begravelser.

Ifølge Nationalmuseet havde vikingerne også tradition for at begrave deres døde i kort afstand fra bopladsen. Som regel inden for 300-600 meter af hjemmet.

Du kan læse meget mere om vikingernes boformer på Nationalmuseets hjemmeside.

Hos Nationalmuseet har de været så venlige at skille fup fra fakta. For når det kommer til vikinger, har vi en tendens til at tro på mangt og meget.

Så her er nogle af de påstande, som Nationalmuseet har kigget nærmere på:

Vikingerne brugte hjerneskaller som drikkeskåle:

Falsk. Det er der ikke fundet beviser på. Man har dog fundet en amulet med runer, der er lavet af hjerneskal.

Vikingerne brugte euforiserende stoffer til at opnå en rus:

Måske. Det kan godt være sandt, men beviserne er få. 

Vikingekrigere var tatoverede på store dele af deres kroppe:

Igen svært at sige, da man ikke har så velbevarede vikingelig til rådighed. Man kender dog tatoveringer fra mange andre kulturer, så ifølge Nationalmuseet er det meget muligt, at vikingerne også har haft dem.

Se nogle flere fup/fakta-historier på Nationalmuseets hjemmeside.