Stor forskel på skriftlige års- og eksamenskarakterer - se hvordan det står til på dit gymnasium

I fredags fik eleverne på de gymnasiale uddannelser at vide, hvilke skriftlige eksamener de skal op i. Uanset hvad de har trukket tyder statistikken på, at de ikke kan leve op til den årskarakter, som de har fået af deres egen lærer.

Lærere på gymnasiale uddannelser er nemlig blevet mere gavmilde med årskaraktererne. En sammenstilling af tal fra Undervisningsministeriet viser, at både mundtlige og skriftlige årskarakterer er steget i løbet af de sidste seks år sammenlignet med eksamenskaraktererne.

De skriftlige årskarakterer varierer så meget fra eksamenskaraktererne, at professor Peter Allerup fra Danmarks Pædagogiske Universitet mener, at man ikke længere kan stole på karaktersystemet:

- Forskellen er så stor, at man kan blive usikker på, hvad man overhovedet kan bruge tallene til, siger Peter Allerup. 

Giver bedre renommé

Udviklingen i de højere årskarakterer skyldes blandt andet det øgede fokus på karakterer i samfundet, siger Peter Allerup. Lærerne har simpelthen en interesse i at give deres egne elever høje karakterer:

- De kan påvirke karaktererne i en retning, som gavner dem selv og gavner skolen, fordi højere karakterer giver bedre omdømme – både set med skolens øjne og selvfølgelig også set med den enkelte lærers øjne, fortæller Peter Allerup til TV2.

Det er en hård anklage at sige, at lærerne puster karaktererne op?

- Jeg vil ikke kalde det en anklage. Det, der er sket, er, at politikerne har givet karaktererne så enorm en betydning - og så synes jeg ikke, det er så underligt, at lærerne bukker under, hvis man kan bruge det udtryk.

For langt fra hverdagen

Formanden for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen, afviser at lærerne skulle pumpe karaktererne op:

- Det tror jeg bestemt ikke. Hvis vi går ind og ser på de mundtlige årskarakterer, sammenlignet med de mundtlige eksamenskarakterer, så er de fuldstændig på linje. Så der er ikke den tendens. Det er fordi, den skriftlige eksamensform afviger rigtig meget i form fra den måde, de unge arbejder på til hverdag, fortæller Anne-Birgitte Rasmussen med henvisning til at eleverne sidder isoleret og arbejder uden kontakt med andre eller adgang til internettet.

Ligesom kørekort

Det argument køber professor Peter Allerslev ikke. Han er enig i, at det afviger fra det arbejde, man normalt laver, men det er nødvendigt for at kunne teste, at man har de færdigheder, der skal til.

- Så må systemet lære eleverne at præstere til den slags prøver. Det er i virkeligheden lidt ligesom at tage kørekort. Der skal man også lære en masse, man ikke kommer ud i til hverdag, men det er stadig vigtigt, at vi lærer det. 

Problem for reform

Det er ikke kun årskaraktererne, der ændrer sig. For halvanden måned siden skrev Jyllands-Posten en historie om, at der var gået inflation i 12-taller i gymnasiet. Det gør karaktersystemet endnu mindre validt, mener Peter Allerup, og det er også et problem for regeringens gymnasiereform, påpeger han.

Lige nu er regeringen i gang med at forhandle en gymnasiereform på plads, og i udspillet hedder det, at den skal ”styrke fagligheden” på de gymnasiale uddannelser, men det kan være svært, når karaktersystemet ikke fungerer, påpeger Peter Allerup:

- Så er der et problem i at måle os frem til, om det også er lykkedes, for det er ikke nok, at man skriver det ind som et ønske. De instrumenter og metoder man har – herunder års- og eksamens karakterer - skulle gerne give udtryk for et præcist billede af, hvad eleven kan, og sådan er det ikke i øjeblikket.

Karakter er den bedste løsning

Anne-Birgitte Rasmussen fra Danske Gymnasier kan ikke se, hvad alternativet til karaktersystemet skulle være:

- Der findes ikke andre systemer, som er mere præcise. Karaktersystemet har udfordringer i sig, men der er ikke noget, der er bedre. Hvis man tror på, at man kan lave udtalelser og samtaler, og på den måde finde ud af, hvem der kan blive den bedste læge, så går man altså forkert. Det system, vi har nu, er det bedste til at finde ud af, hvem der skal have de mest eftertragtede studiepladser.

I grafikken herunder kan du se, hvordan forskellen ser ud på dit eget studie.