Søren og Eddy var gidsler i 838 dage: - Pressen udnyttede os hensynsløst

16x9
Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez har krævet en million i godtgørelse fra Ekstra Bladet for avisens dækning af deres fangenskab i Somalia. Foto: Simon Læssøe / Scanpix Denmark

I dag afgøres det, om Ekstra Bladet skal betale godtgørelse til de to tidligere gidsler Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez. Få overblikket over sagen her.

Da de satte sig om bord i helikopteren den 30. april 2013 og mærkede den lette fra stranden i Somalia, kunne de ånde lettet op. Nu skete det endelig.

Efter to år, tre måneder og 18 dage i fangenskab var de to sømænd Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez sammen med deres fire filippinske kolleger på vej tilbage til friheden.

- Da vi letter, prikker jeg til Eddy og siger 'for fanden mand, det lykkedes', har Søren Lyngbjørn tidligere fortalt.

Knap tre år senere stod Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez igen side om side. Den 14. marts i år ankom de sammen til byretten i København, hvor de har sagsøgt Ekstra Bladet for en million kroner. 

De to tidligere gidsler føler sig krænket af dækningen i avisens ti måneder lange kampagne "Skal Eddy og Søren rådne op i Somalia", hvor avisen blandt andet bragte et interview med de danske gidsler.

Fredag afsiger byretten dom i sagen.

- Pressen udnytter, at folk er hjælpeløse og ikke kan sige fra. De udnytter det hensynsløst. Når folk er gidsler, kan du ikke bruge dét, de siger, til noget som helst, for det er måske købt og betalt, sagde Søren Lyngbjørn i sidste uge til TV 2.

Der er også bebudet et sagsanlæg mod TV 2 for dokumentaren "De danske gidsler - mareridtet i Somalia", der blev sendt to dage efter frigivelsen i 2013. En eventuel sag mod TV 2 vil dog først komme efter afgørelsen i sagen mod Ekstra Bladet. 

Kapret på åbent hav

De to danske sømænd var om bord på coasteren MV Leopard, da skibet den 12. januar 2011 blev kapret i Det Arabiske Hav på vej mod Mumbai i Indien.

Kort forinden havde styrmand Søren Lyngbjørn på radaren bemærket to prikker, der hastigt nærmede sig skibet. Det viste sig at være to både med somaliske pirater, der hurtigt vandt kontrollen over skibet, og senere samme aften blev besætningen sejlet bort som piraternes gidsler.

Rederiet Shipcraft bekræftede få dage senere, at der var indledt forhandlinger med gidseltagerne om en løsesum. Men tiden gik, og prisen blev presset i vejret - ifølge kritikere på grund af medieomtale i Danmark - så forhandlingerne gik i hårdknude.

I sommeren 2012 valgte Ekstra Bladet at trodse Udenrigsministeriets ønske om ikke at omtale sagen, da avisen lancerede sin omfattende kampagne for at få gidslerne fri. Blandt andet med et 86 kvadratmeter stort banner på JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen.

Om morgenen den 2. juli hængte Ekstra Bladet sit banner op på JP/Politikens Hus i København.
Om morgenen den 2. juli hængte Ekstra Bladet sit banner op på JP/Politikens Hus i København. Foto: Jakob Jørgensen / POLFOTO

På dette tidspunkt havde Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez været holdt som gidsler i 536 dage.

Interviewet i piraternes varetægt

Den 6. januar 2013 gik Ekstra Bladet skridtet videre.

Gennem en dansk-somalisk filminstruktør havde Ekstra Bladets journalister fået arrangeret et telefoninterview med Søren Lyngbjørn, og denne søndag blev interviewet bragt i avisen.

I interviewet – der foregik på engelsk, så piraterne kunne lytte med – fortalte Søren Lyngbjørn, at han var alvorligt syg og havde mistet håbet om at komme hjem.

I avisens leder forklarede chefredaktør Poul Madsen, hvorfor Ekstra Bladet bragte interviewet, som han selv kaldte for ”kontroversielt”:

- For naturligvis har piraterne også en interesse i at udstille Eddy og Sørens pinsler. Men pinslerne er jo ikke noget, der bliver opfundet til lejligheden. Livet som gidsel er et helvede, og hvis offentligheden glemmer det, ender det med, at Eddy og Søren dør.

- Det påstås, at det skader deres muligheder for at komme fri, at vi overhovedet omtaler dem. Men vi vil ikke tie, for hvis tavshed var løsningen, så var Eddy og Søren for længst frigivet.

Et par uger inden frigivelsen et par måneder senere, blev de to danske sømænd også interviewet af en norsk freelancejournalist med somalisk baggrund. Disse optagelser blev senere bragt i TV 2’s dokumentar om gidseltagningen.

Følte sig krænket af optagelser

Efter frigivelsen den 30. april 2013 fløj helikopteren Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez til den danske fregat Iver Huitfeldt. Herfra blev de sejlet til Seychellerne, og i starten af maj fløj de videre til Europa.

Nyheden blev mødt med stor glæde i befolkningen, og på Rådhuspladsen i København ophængte Ekstra Bladet et nyt kæmpebanner – denne gang med teksten ”Kære Eddy og Søren. Velkommen Hjem.”

Efter frigivelsen ophængte Ekstra Bladet et nyt banner på JP/Politikens Hus.
Efter frigivelsen ophængte Ekstra Bladet et nyt banner på JP/Politikens Hus. Foto: Lars Just / POLFOTO

Den 2. maj bragte TV 2 dokumentaren "De danske gidsler - mareridtet i Somalia", hvor seerne med egne øjne kunne se de kummerlige forhold, som gidslerne havde levet under.

I introen begrundede TV 2 udsendelsen med følgende tekst:

”Forholdene for gidslerne har været barske og umenneskelige. Men det er nødvendigt at vise denne virkelighed. For gidslernes skyld, og for at denne sag ikke bliver glemt.”

Men Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn havde efter frigivelsen ikke givet tilladelse til, at optagelserne blev bragt. Faktisk følte Eddy Lopez sig både krænket og udnyttet. Derfor klagede han i juni til Pressenævnet.

Truet og tæsket før interviews

Ifølge Eddy Lopez blev han og de andre gidsler slået og truet forud for møder og samtaler med Ekstra Bladets og TV 2’s journalister.

- Hver gang vi skulle tale med journalister, fik vi tæsk, så det kunne høres, at vi var bange, og vi fik at vide, hvad vi skulle sige. Vi talte aldrig på noget tidspunkt frit, lød det fra Eddy Lopez i klageskrivelsen.

Hjemme i Danmark: I juni 2013 klagede Eddy Lopez over mediernes omtale og billeder fra hans fangenskab.
Hjemme i Danmark: I juni 2013 klagede Eddy Lopez over mediernes omtale og billeder fra hans fangenskab. Foto: Nikolai Linares / Scanpix Denmark

Pressenævnet var enig, og den 13. december udtalte nævnet alvorlig kritik af såvel Ekstra Bladet som TV 2 for deres dækning.

Søren Lyngbjørn var ikke med i klagen, men det var han den 23. august året efter, da han og Eddy Lopez gennem deres fagforbund Søfartens Ledere rejste et godtgørelseskrav mod de to medier efter Pressenævnets kendelser.

Kravet lød på i alt to millioner kroner, og det er første del af dette krav, der nu skal afgøres i Københavns Byret.

Advokat Heidi Steen Jensen begrunder kravet med, at der i dækningen blev offentliggjort private og personfølsomme oplysninger, og at gidslerne ikke havde mulighed for at tale frit. Hun mener desuden, at Ekstra Bladets kampagne og omtale medvirkede til, at gidseltagningen trak ud.

Chefredaktør Poul Madsen mener i dag fortsat ikke, at avisen handlede forkert.

- Vi forventer naturligvis at blive frikendt. Det er en ulykkelig sag, men det er ikke Ekstra Bladets skyld, at Søren og Eddy og deres philippinske kollegaer var gidsler i 838 dage. Vi har ikke krænket Søren og Eddy, men tværtimod hjulpet med at skabe opmærksomhed omkring deres ulykkelige situation, så rederiet endelig tog sig sammen til at få dem hjem, skriver Poul Madsen i en sms til TV 2.

Vil dele penge med medgidsler

For de to sømænd har de 838 dage i fangenskab sat sine spor, også her tre år efter frigivelsen. Det fortalte Søren Lyngbjørn i sidste uge, da TV 2 besøgte ham ved hans båd i Søby Havn på Ærø.

En kronisk nervebetændelse i benene betyder, at han må støtte sig til en stok ud langs bådbroen. Tiden som styrmand er endegyldigt forbi, og i en alder af 50 år er han allerede pensioneret på grund af de mange mén efter tiden i Somalia - 50 procent invalid er lægernes dom.

- Livet har jo ændret sig på den måde, at jeg lige pludselig skal finde mig i at være handicappet og ikke kunne en masse ting, som jeg kunne før, og som jeg slet ikke spekulerede på.

For Søren Lyngbjørn handler fredagens afgørelse i byretten ikke om penge, men snarere signalet. Hvis han og Eddy Lopez vinder sagen, deler de godtgørelsen med deres filippinske medgidsler.

- Beløbet er jeg nærmest ligeglad med. Hvis vi får noget ud af det, så ryger det halve til Filippinerne, og så regner jeg med, at de trækker mig i pension for resten, så kan det være lige fedt. Det er mere for at give dem (pressen, red.) et hak i tuden, siger Søren Lyngbjørn.

Adspurgt om man så bare skulle have tiet det ihjel, svarer han:

- Det er også et svært spørgsmål. Altså havde det været en af mine kammerater, så kunne jeg muligvis også være den, der havde gået forrest. Selvfølgelig skal man ikke tie det ihjel, og alle bliver desperate og sådan noget, men problemet er, at det muligvis har kostet os et halvt år ekstra, fordi alt det her kampagne har kørt.

Dommen fra Københavns Byret offentliggøres efter planen fredag klokken 13.00.