Forsker: Genetisk opdagelse er første skridt mod helbredelsen af autisme
En kortlægning af, hvilke gener, der giver autisme, betyder, at forskere nu er meget tættere på mysteriet om autisme.
En ny undersøgelse af DNA og arvemateriale fra 38.000 mennesker viser, at autister ofte har mange af nogle bestemte gener – en slags risikogener for autisme.
På baggrund af den nye forskning mener Anders Børglum, der er professor på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet, at det i fremtiden vil være muligt at hjælpe personer med autisme.
- Vores endelige mål er, at vi gerne vil afhjælpe – og måske endda hindre – at de her symptomer folder sig ud hos autisten, siger Anders Børglum, der også er en af forskerne bag undersøgelsen.
Når behandling af autisme bliver muligt
Om det bliver et, ti eller 100 år ude i fremtiden - det er desværre svært at sige, fortæller Anders Børglum, der dog er meget positiv omkring resultaterne af den nye forskning.
- Jeg syntes, at det er vigtigt, at vi nu har værktøjer til at kunne finde ud af, hvad det er for nogle biologiske mekanismer, der ligger bag autisme, siger professoren og fortsætter:
- Hvis vi i fremtiden i endnu højere grad kan identificere de præcise gener, så kan vi forstå de biologiske processer, og så kan vi på sigt gå ind og rette op på de ubalancer enten medicinsk – eller måske ved hjælp af andre genteknikker. Og om det så venter lige om hjørnet eller først om ti år, det er svært at sige.
Eksisterende medicin kan måske virke
Tidsperspektivet hænger ifølge Anders Børglum også sammen med, hvorvidt det bliver muligt at udnytte allerede eksisterende medicin. Tidligere forskning har nemlig vist, at genetiske fund ved psykiske sygdomme har åbnet dørene for, at eksisterende medicin kan hjælpe.
- Det kan være, at der allerede eksisterer medicinske præparater, der kan hjælpe autister, fordi vi nu bedre forstår, hvilke gener, der bliver påvirket, siger Anders Børglum og fortsætter:
- Hvis der allerede findes medicin, som vi kan udnytte i vores forskning, så kan det betyde, at vi måske kan bruge medicinens effekt til at påvirke den genetiske ubalance, der er hos autistiske personer.
Vi har alle autisme-gener
Forskningen viser desuden, at risikogener for autisme også optræder hos raske personer, men forskellen er her, at mængden er større hos personer med autisme.
- Raske personer har de samme gener som autister, hvilket betyder, at også raske personer kan have nogle af de samme sociale problemer, som autister oplever. Personer med autisme kan blot have flere af disse risikogener og udviser derfor i højere grad autistiske karaktertræk, fortæller Anders Børglum og tilføjer:
- Hos de personer, der ikke er diagnosticeret med en form for autisme, vil man typisk kalde det sociale vanskeligheder, fordi generne vil påvirke evnerne til at kommunikere og interagere socialt med andre mennesker.
Se hele TV 2's dokumentar 'Da autismen ramte os' torsdag kl. 20.00 på TV 2 eller på TV 2 PLAY.