Vild panik på fødegangen: Troede ikke på at Alexandra var ved at føde

Arbejdstilsynet har givet Rigshospitalets fødemodtagelse og fødegang påbud om at rette op på afdelingers dårlige arbejdsmiljø.

Personalet har for travlt, og det kan i værste tilfælde gå ud over de fødende og deres børn. Det oplevede Alexandra Staffensen sidste sommer, da hendes søn kom til verden

Arbejdstilsynet gav den 1. marts i år Rigshospitalet en rød smiley for arbejdsmiljøet på fødemodtagelsen og fødegangen. Det viser en aktindsigt, som TV 2 har fået. Ifølge Arbejdstilsynets afgørelse har personalet så travlt, at der er retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, som de ikke kan leve op til. Det handler blandt andet om tilstedeværelsen i fødemodtagelsen og det faktum, at der skal være en jordemoder kontinuerlig to timer efter fødslen.

’Hvis der blev arbejdet i normalt arbejdstempo og inden for normal arbejdstid, ville det ifølge ledelse og medarbejdere få alvorlige konsekvenser såsom dødsfald blandt fødende og børn,’  står der i Arbejdstilsynets rapport.

En af de kvinder, som har oplevet konsekvenserne af afdelingens travlhed, er førstegangsfødende Alexandra Staffensen. I juli sidste år føder hun sin søn på Rigshospitalet, men det er en oplevelse, som hun tænker tilbage på med blandede følelser.

- Lægerne sagde flere gange, at der var en kompliceret tvillingefødsel inde ved siden af. Det gjorde mig sindssygt utryg at mærke, hvor pressede personalet var. Det var helt unødvendigt at gøre mig mere utryg, end jeg var i forvejen, fortæller hun.

Vildt frustrerende ikke at blive hørt

I 38. uge bliver Alexandra sat i gang med igangsættelsespiller, fordi der er en risiko for svangerskabsforgiftning. Under et almindeligt tjek to dage senere begynder veerne, og hun kommer derfor på en modtagelsesstue. I tre timer er hun og hendes kæreste alene på stuen med få tjek fra jordemødrene. Det på trods af, at Alexandra Staffensen selv mener, at hun er i fødsel.

- Det var vildt frustrerende og angstprovokerende selv at kunne mærke, hvordan min krop var i fødsel, når jeg ikke følte, at der var hænder nok til at passe på mig. Det virkede som om, at de ikke havde tid til min fødsel og ikke havde tid til at tage sig ordentligt af mig. Jeg var i vild panik, for jeg anede jo ikke, hvad der foregik,” siger den førstegangsfødende.

Da hun endelig bliver undersøgt, viser det sig, at hun er fem centimeter åben og altså i aktiv fødsel. Alexandra Staffensen bliver derfor hurtigt flyttet til en fødestue, hvor hun skriger efter en epiduralblokade. På grund af risikoen for svangerskabsforgiftning skal hun først have taget blodprøver. Prøver, som personalet normalt tager i fødselsmodtagelsen, men som der ikke var tid til denne dag. 

- Efter et kvarter fik jeg taget blodprøver, og ti minutter senere fik vi svar. Det lyder måske ikke af lang tid, men når man var i fødselshelvede, føltes det som evigheder. Jeg er rigtig ked af, at det gik ud over min fødselsoplevelse, at de havde så travlt, fortæller Alexandra og fortsætter:

- Samtidig med, at jeg vred mig så kraftigt rundt på briksen af smerte, at de ikke kunne lægge blokaden, forsøgte jeg gentagende gange at fortælle, at nu var det nu. Men jordemoderen påstod, at det nok var en tidlig pressetrang, fordi førstegangsfødende normalt ikke føder så hurtigt.  

26 minutter senere kommer hendes søn til verden. Det var altså ikke bare en tidlig pressetrang. 

Tidligere havde Alexandra Staffensen en forestilling om at få mere end et barn, men efter hendes fødselsoplevelse som førstegangsfødende, er hun nu fastbesluttet på, at hendes søn skal være enebarn.
Tidligere havde Alexandra Staffensen en forestilling om at få mere end et barn, men efter hendes fødselsoplevelse som førstegangsfødende, er hun nu fastbesluttet på, at hendes søn skal være enebarn. Foto: Privatfoto / Privatfoto

Et vedvarende problem

Det er ikke kun på Rigshospitalet, at jordemødrene har så travlt, som det bliver beskrevet i både Alexandras beretning og Arbejdstilsynets rapport. I slutningen af april i år kunne TV 2 FYN fortælle om problemer på Odense Universitetshospitals’ fødegang. Formand for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo, bekræfter, at det er et landsdækkende problem, og det problem, som foreningen arbejder mest med i øjeblikket.

- Vi har i mange år forsøgt at gøre politikerne opmærksomme på det problem, at man ikke kan rationalisere en fødsel, senest med kampagner fra sommeren 14 og efteråret 15.  Det har givet et godt fokus, men man kan ikke ændre det hen over en nat. Det kræver en omstrukturering, hvor politikerne viser mod til at bevilge penge til graviditetssamtaler og tilstedeværelse og så ser, at det giver mindre behandlingsbehov,” siger formanden.

Hun mener, at det er en god start, at landets fødeafdelinger har fået tildelt finansmidler nærmere 50 millioner kroner om året, men påpeger, at det er nødvendigt at kigge på mere langsigtede løsninger. Desuden skal der ifølge hende også være mere fokus på kvinders rettigheder og fødselsforberedelsen.

- Kvinder skal have en god forberedelse, ro og tillid omkring graviditeten, fordi det påvirker psyken og sundheden. Det kan få konsekvenser, hvis de føler sig utrygge. Der bør derfor indføres rettigheder til kvinder, så de for eksempel kan være sikre på at have de samme få jordemødre gennem graviditeten og et mindre team omkring fødsel og barsel, siger Lillian Bondo.

På grund af den store arbejdsmængde er der ifølge Arbejdstilsynets rapport manglende tid til igangsættelser, som betyder, at der ugentligt bliver sendt fødende hjem, som er mødt op til netop at blive sat i gang.
På grund af den store arbejdsmængde er der ifølge Arbejdstilsynets rapport manglende tid til igangsættelser, som betyder, at der ugentligt bliver sendt fødende hjem, som er mødt op til netop at blive sat i gang. Foto: Ritzau / Ritzau

En dårlig fødselsoplevelse har konsekvenser

På fødestuen får Alexandra af vide, at det værste er overstået. Hun mangler at føde moderkagen, men jordemoderen forsikrer hende, at det ikke gør ondt. Uheldigvis sidder moderkagen fast. Efter ti minutter, hvor flere medarbejdere har forsøgt at få den ud, har Alexandra Staffensen tabt knap to liter blod og skal derfor opereres med det samme. De ni efterfølgende dage er hun og hendes nybagte søn indlagt på barselsgangen.

- De første par dage kunne jeg nærmest ikke amme og skifte ble på min egen søn, fordi jeg ikke kunne sidde op. Når personalet kiggede til mig, spurgte de ikke ordentligt ind til, hvordan jeg havde det. Først efter to dage læser en jordemoder min journal og spørger, om jeg er ok, fortæller den førstegangsfødende.

Jordemoderen opdager, at hendes blodprocent er overraskende lav, så hun skal have en blodtransfusion med det samme.  Efter transfusionen kan hun for første gang siden fødslen nu selv skifte ble og amme sin søn uden smerte.

- Det er skræmmende, at der er så travlt, at de ikke kan opfylde den fødendes behov om tryghed i livets største øjeblik. Det er et svigt fra systemets side. Det er ikke selve jordemødrene, men systemet, siger Alexandra.

Lillian Bondo slår fast, at der på fødeafdelingerne skal være et stærkt fokus på den gode oplevelse, så man bedst muligt arbejder med at forebygge, at kvinderne bliver triste og bange og i værste tilfælde får en fødselsdepression.

- Vi synes også, at man skal arbejde med at gøre jordemoderteams mindre og helt generelt sikre meget mere tid til forberedelsen i graviditeten. Det vil styrke forældrene til en god mor-far-barn-kontakt. Hvis den ikke kommer godt i gang fra starten, kan det have negative konsekvenser på lang sigt, siger formanden for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo.

Alexandras søn er nu 10 måneder gammel. Før han blev født, havde hun altid drømt om at få flere børn, men på grund af hendes fødselsoplevelse, er hun nu fastbesluttet på, at han skal være enebarn.  

Kun flere ressourcer er en løsning

På Rigshospitalets fødeafdeling nikker overlæge og klinikchef, Morten Hedegaard, genkendende til de problematikker, som Arbejdstilsynet beskriver i rapporten. Arbejdspresset på alle medarbejdere er yderst højt, og selvom fødeafdelingerne landet over har fået øremærket finansmidler, er det stadigvæk ikke nok.

- At arbejde som jordemoder på en afdeling med mange komplicerede fødsler medfører en psykisk belastning. Det er et vilkår. Men der bør i højere grad tages højde for, hvorledes det påvirker personalet, anerkender Morten Hedegaard.

Inden den 1. august i år skal Rigshospitalet indberette til Arbejdstilsynet, hvordan de vil løse problemerne, som ligger til grund for afdelingens røde smiley. Derfor har de allerede søsat nye initiativer blandt andet en ny afdeling for igangsættelser og en prioriteringstrekant, så der er fremover er regler for, hvordan personalet skal prioritere.

- Vi inddeler prioriteringerne i tre zoner – grøn, gul og rød. I grøn zone har man tid til alt det, som man skal. I rød zone er arbejdspresset så højt, at man kan være nødt til at forlade kvinden efter fødslen, selvom det er uhensigtsmæssigt, siger lederen.

Ifølge Morten Hedegaard er den eneste løsning på problemet flere ressourcer og altså flere hænder. Han mener ikke, at de har noget valg, når de bliver nødt til at slække på Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

- Det er ikke godt nok, men der er ingen alternativer. Vi overskrider ikke retningslinjerne, fordi vi har lyst, men fordi det kan være nødvendigt med det system, vi har i dag, siger Morten Hedegaard.