Har du tid til dine børn? Her er, hvad børnene ville ændre - hvis de kunne ...

16x9
Børn savner tid med deres forældre Foto: Scanpix / Scanpix

Ved du, om dine egne børn savner nærvær og tid med dig? Prøv TV 2's spørgeskema - vi har lavet et til børnene og et til de voksne.

Børn savner tid med deres forældre. Det viser en miniundersøgelse, som TV 2 har foretaget i flere 6. klasser over hele landet.

Hvor meget tid har I til hinanden hjemme hos jer?

6. klasser på 15 skoler i Jylland, på Fyn og Sjælland har deltaget i TV 2's elektroniske spørgeskemaundersøgelse. I alt 528 elever har besvaret spørgeskemaet.

Hvis I som familie har lyst til at undersøge, hvor meget tid I har sammen, så kan I bruge TV 2’s spørgeskema – der er lavet et til forældrene og et til børnene.

Når I har udfyldt, må I meget gerne indsende spørgeskemaet til TV 2. Derefter kan I skrive det ud og tage en snak om besvarelserne derhjemme. TV 2 laver en generel opfølgning på spørgeskemaet en af de kommende dage afhængigt af antallet af besvarelser.  

Hvad undersøgelsen ellers viser, kan du se meget mere om her:

Ved du, om dine børn savner nærvær og tid med dig? Har du taget snakken med dit barn/dine børn?

Hvis I som familie har lyst til at undersøge, hvor meget tid - set både fra de voksnes og børnenes synspunkt - har sammen, så kan I bruge TV 2’s spørgeskema. Der er lavet et til forældrene og et til børnene, som I kan udfylde hver for sig.

Du finder spørgeskemaerne nederst i artiklen, men først kan du læse, hvad flere af børnene i TV 2's miniundersøgelse selv ville ændre i deres hverdag, hvis de kunne.

- At man ikke behøvede at arbejde. Så kunne man få mere tid derhjemme - Marius, 12 år.

Jeg vil ændre, når de om aften nogle gange ser film, og jeg gerne vil snakke

Pige, 13 år

- Mig og mine forældre var mere sammen i weekenderne - Thomas, 12 år

- Bare være sammen med dem - Jens, 12 år

- Jeg vil ændre, når de om aften nogle gange ser film, og jeg gerne vil snakke - pige, 13 år

- At jeg havde mere tid til at være sammen med min far - dreng, 12 år

- Jeg kunne godt tænke mig, at min far fik et andet arbejde, for han arbejder om natten, og så sover han noget af dagen - Mille, 12 år

- Det ville nok være, hvis de satte en time af til, at vi kunne lave noget sammen fx. at spille - dreng, 12 år

- Jeg vil ønske, at vi havde mere tid til at tage på udflugt hele familien. I min familie er der mindst en, der skal noget hver dag, og derfor er vi ikke ret tit på udflugter i Danmark, vi tager kun på ferier i andre lande - pige

- Jeg vil gerne ændre, at vi gør noget mere alle tre sammen f.eks. går eller løber en tur, laver mad sammen, spiller et spil sammen osv. - pige, 12 år

- At mine forældre ikke har så mange møder og snakker i telefon - elev, 12 år

- Min far ville være mere hjemme ved mig, så vi kunne lave noget sammen og hygge os - dreng, 12 år.

Ville gerne være lidt mere sammen med mine forældre, fordi jeg føler, at de ikke gider noget med mig

Dreng, 13 år

- Når jeg har brug for at snakke med min mor, at hun altid ville have tid til mig, og at jeg får lov til flere ting - Freya, 12 år

- Jeg ville ændre, at min mor og far ikke skulle så tidligt op og komme sent hjem, fordi så når de endelig kommer hjem, så er de meget trætte - pige, 12 år

- At mine forældre var mere nærværende og gav det et forsøg at f.eks. sidde og spille, i stedet for at være på mobilen.Og at de ikke arbejdede så meget (05.00-16.30, inkl kørselstid) - Camilla, 12 år

- At min mor og far kommer tidligere hjem fra arbejde, så vi kan være sammen. Det ville gøre mig rigtig glad - elev 12, år

- Jeg ville gerne, at vi ikke var så presset i familien - elev

- Ville gerne være lidt mere sammen med mine forældre, fordi jeg føler, at de ikke gider noget med mig - dreng, 13 år

- Altså min mor snakker meget i telefon på grund af sine møder og hendes arbejde, min mor er ikke rigtigt til at komme i kontakt med, når hun sidder i mobilen. Men hvis det er en alvorlig snak, så tager hun den med mig. Jeg ville også ændre, at når man er færdig med sit arbejde, og man har fri, så synes jeg ikke, at skolen eller andre ting skal forstyrre en - pige, 12 år

- At min far lod arbejdet være på arbejdet og ikke tage stressen og det sure med hjem - pige, 12 år

- At mine forældre (min far mest) ville lægge telefonen eller iPaden for måske at gøre nogle af de ting, han lover, at han ville gøre for os, så de ting kan være gjort, når jeg skal bruge dem - elev, 13 år

Herunder finder I spørgeskemaerne.

Når I har udfyldt, må I meget gerne sende spørgeskemaet til TV 2. Herefter kan I skrive jeres besvarelser ud og tage en snak om besvarelserne derhjemme - er I enige med hinanden? 

 

TV 2 laver en generel opfølgning på spørgeskemaet en af de kommende dage afhængigt af antallet af besvarelser.