Ny fransk lov om madspild har ingen gang på dansk jord
For nyligt vedtog Frankrig en lov om madspild, som muligvis bliver en EU-lov. Men ifølge flere aktører har loven ingen gang på dansk jord.
En lov, der forbyder de franske supermarkeder at smide overskydende mad ud eller hælde blegemiddel over det, blev i februar vedtaget enstemmigt i det franske Senat. I stedet skal supermarkederne indgå en aftale om at give maden til velgørende organisationer.
I Italien er man allerede i gang med at udarbejde et lignende forslag, og manden bag lovforslaget i Frankrig, Arash Derambarsh, vil kæmpe videre for at få loven vedtaget på EU-niveau.
- Det næste skridt er at få præsident François Hollande til at lægge pres på Jean-Claude Juncker og udvide loven til hele EU, sagde Arash Derambarsh til The Guardian efter det franske senat vedtog loven.
Men loven - som kan blive en realitet i Danmark, hvis den vedtages i EU - har ingen gang på dansk jord, mener Selina Juul, stifter af foreningen 'Stop spild af mad', der selv har været i kontakt med Arash Derambarsh omkring loven.
- Jeg har mødt ham, og han vil gerne, at vi som organisation kæmper for samme lov.
- Danske supermarkeder efterlader 163.000 ton mad årligt, og der er slet ikke nok kapacitet blandt de danske organisationer til at tage i mod maden, fortæller Selina Juul til TV 2.
Se gode råd til, hvordan du kan undgå madspild derhjemme i klippet øverst i artiklen.
Mad til udsatte
I Frankrig er der blevet reageret positivt på den nye lov, fordi den i højere grad giver udsatte muligheden for at få en varieret kost. Jacques Bailet fra 'Banques Alimentaires', som er en netværk af 'madbanker', sagde tilbage i februar til The Guardian:
- Det vigtigste ved den nye lov er, at fordi supermarkederne er forpligtede til at lave en donationsaftale med velgørende organisationer, vil vi være i stand til at højne kvaliteten og variationen af den mad, som vi deler ud.
Selv om der er fine tanker bag lovforslaget, så mener hverken Selina Juul eller Karsten Schiøtz, næstformand i Landsorganisationen for Udsatte, at det vil fungere i Danmark.
- Vi vil altid synes, at det er en god ide, at maden ikke skal smides ud, siger Karsten Schiøtz.
- Men de organisationer, der er frivillige og ikke har mange penge, skal kunne tage imod maden og give den videre. Det er der ikke mange organiationer i Danmark, der kan, forklarer Selina Juul.
Ikke rimeligt
Ifølge Karsten Schiøtz er det ikke rimeligt, at de frivillige organisationer i Danmark skal være med til at komme af med supermarkedernes problemer med madspild.
- Vi bruger frivillig arbejdskraft til at hjælpe udsatte. Flere har fuldtidsarbejde ved siden af. Skal vi så bruge vores frivillige arbejdskraft til at løse organisationernes problemer med madspild?
I stedet foreslår han, at de frivillige organisationer skal modtage betaling for det arbejde, de skal lave i forbindelse med de store mængder af mad, som de skal dele ud.
- Det nytter ikke noget, at man bare giver maden videre til os, for det har vi slet ikke nok ressourcer til. Så må der være nogen, der skal komme med nogle penge.
- Jeg har ikke løsningen på, hvem der skal betale. Men det kunne eventuelt være en blanding af de forskellige aktører, der er indblandet i madspild, foreslår han.
Stort fokus på madspild
Der har den senere tid været stort fokus på madspild. Blandt andet har Folkekirkens Nødhjælp åbnet butikken WeFood på Amager i København, hvor man sælger overskudsvarer til nedsat pris for at minimere madspild.
TV 2 besøgte butikken på dens åbningsdag, hvor de frivillige i butikken var ved at sætte de sidste varer på hylden inden den store åbning. Læs mere HER.
Det er ligeledes blevet mere velset og moderne blandt unge mennesker at 'skralde', hvor man tager det overskydende mad, som supermarkeder smider ud i deres affald. Se Bubber tage med Marlene og hendes tre børn, ud om natten for at gå på togt i supermarkedernes affaldscontainere, for at forstå, hvorfor folk kan spise mad fra affaldscontainere.
Og i 2012 gik alt overskydende mad under Roskilde Festival til socialt udsatte og har gjort det lige siden. Her arbejdeder man under festivalen med at sikre logistikken bag, så maden bliver transporteret, opbevaret og videregivet inden for fødevarereglerne.
Det franske lovforslag gælder i første omgang ikke alle supermarkeder, men kun dem der er 400 kvadratmeter eller større. Straffen, hvis de franske supermarkeder ikke overholder loven, er bøder eller fængsel.
- De franske supermarkeder skal donere den overskydende mad til interesseorganisationer eller til biogas. Den træder i kraft i juni måned, siger Selina Juul.