Samfund

Test dig selv: Kan du dele ord som en 2. klasses-elev?

Yderøskenoksede eller yderøskenoksede? Ja, hvad står der egentlig? Tjek det i grafikkerne nedenfor og prøv selv, om du kan dele det.

’Jeg ryster lidt’ siger Victoria Simonsen fra 2.a og viser sine hænder frem. Men hun glæder sig også, for det er en stor ting, når man skal tage en national test i 2.klasse.

Klassen her på Gadstrup skole har prøvet læsetesten en enkelt gang før, men denne gang gælder det. ’Jeg synes bare det er spændende at lære noget’, fortæller Sebastian Olsen begejstret.

Siden 2010 har elever i folkeskolen skulle gennemføre 10 nationale test i løbet af deres skoletid. Testene er adaptive. Det vil sige, at de tilpasser sig elevens niveau undervejs. Når eleven svarer rigtigt på et spørgsmål, så bliver det følgende lidt sværere. Svarer eleven forkert, så bliver det næste spørgsmål omvendt lidt nemmere og dermed finder computeren frem til elevens niveau

Den første i test møder eleverne i 2. klasse, men det er langt fra alle elever der deler Sebastian Olsens testbegejstring.

Ordene er for svære

På Holluf Pile skole i Odense var der to elever, der græd under årets test. Det er færre end sidste år.

- 'Venner – veneration – vene' sat sammen i et ord. Det skal de kunne skille ad og genkende de tre ord. Det er både rigtig svære ord, men det er også ord de slet ikke har forudsætning for at forstå, så gør det jo bare, at de tænker, det kan jeg ikke. De bliver modløse og får en følelse af, at det her er over mit niveau, fortæller Birte Friis Hansen, der er lærer på Holluf Pile skole.

Hun er ellers glad for den standardiserede test, men i hendes øjne er problemet ord som ’merskumspibe’ og ’palindrom’

- Jeg synes, at man skal modernisere sproget. Det er fint, at den er adaptiv og de møder svære ting, men det skal være noget de har en forudsætning for at kende. De skulle møde ord som foodprocessor, digital eller hvad vil det sige at tweerke? Det har de faktisk meget bedre forudsætninger for at kende fremfor nogle gammeldags ord.

På Søndersøskolen i Værløse sidder Janus Lindknud Jensen med samme frustration.

Et af spørgsmålene hans 2. klasse mødte var ’hvad betyder det, at løbe sig en staver i livet?’

- Problemet er, at opgaverne er for svære. Der kommer opgaver, som jeg tror de fleste voksne også ville store problemer ved at løse.’

Et andet spørgsmål var ’hvad betyder ekskurs?’ Janus Lindknud Jensen oplever, at den slags opgaver får eleverne til at miste modet.

Kan forbedre læseevner

Skoleleder Anja Anthar på Gadstrup skoler deler ikke lærernes opfattelse af den nationale læsetest. Hun mener tværtimod, at den er godt redskab

- Man får jo et øjebliksbillede af den her elev, læreren får også et billede af klassen. På skoleniveau der får vi et billede af, hvordan udvikling indenfor læsning er på hele skolen. Det kan bruges til planlægning for den enkelte elev i forhold til at udvikle læsekompetencer.

Og når man spørger hende, om det virkelig kan være rigtigt, at 8-årige elever skal svare på, hvad ekskurs er eller kende ordet ’merskumspibe’, så lyder svaret sådan her:

- Den elev, der er nået til de spørgsmål, har jo været igennem en masse opgaver inden og har faktisk vist kompetencer, der er så veludviklede, at man når helt op til det spørgsmål.

Hun mener, at lærerne bør gøre meget ud af at forklare eleverne, at det ikke er muligt at svare rigtigt på alle spørgsmål i den nationale test, i modsætning til mange andre prøver i skolen.

Professor: Test er ubrugelig

Professor i didaktik ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Jeppe Bundsgaard, mener at testen er spild af elevernes tid.

- Den måler så usikkert, at lærerne faktisk ikke ved andet end at denne her elev ligger cirka i midten af min klasse. Lidt bedre end de tre dårligste og lidt bedre end de fire bedste.

Siden man begyndte at teste eleverne tilbage i 2010 er deres læsefærdigheder ifølge resultaterne blevet bedre. Men spørger man Jeppe Bundsgaard, så er det misvisende.

- Det, der jo er sket, er, at eleverne har lært at tage nationale test, så i den periode fra det var helt nyt, og så til i dag bliver de selvfølgelig bedre. Derudover så er der sket det, at lærerne er begyndt at undervise, ikke bare i indholdet, men i at tage test.

Svært men sjovt

Efter 45 minutter er de fleste af eleverne i 2.a færdige.

- Det var sjovt, men også lidt svært, men jeg synes jeg har fået lært rigtig meget, fortæller Victoria Simonsen. Der var mange ord hun ikke kendte undervejs.                                                                                   

- Så bliver jeg lidt sur på mig selv, siger hun og sukker dybt. Heldigvis ved hun præcis, hvordan hun kommer videre.

- Jeg slapper af, tager en dyb vejrtrækning og så prøver jeg igen.

Vi har samlet fem ord fra testen, så du selv kan prøve af, hvordan det er at dele ord i en 2. klasse.

Træk slideren til venstre for at se, hvilke ord der gemmer sig bag:

Ord 1:

Orddeling i folkeskolen er en udfordring.
Orddeling i folkeskolen er udfordrende.

Ord 2:

Orddeling i folkeskolen kan være udfordrende.
Orddeling i folkeskolen kan være udfordrende.

Ord 3:

Orddeling i folkeskolen kan være udfordrende.
Orddeling i folkeskolen kan være udfordrende.

Ord 4.

Orddeling i folkeskolen kan være udfordrende.
Orddeling i folkeskolen kan være udfordrende.

Ord 5

Orddeling i folkeskolen kan være udfordrende.
Orddeling i folkeskolen kan være udfordrende.