Godshavndrengene kæmper for en undskyldning: Derfor tøver politikerne

16x9
Poul Erik Rasmussen savner, at staten siger undskyld for de overgreb, han og andre drenge blev udsat for som barn på børnehjemmet Godhavn. Foto: Thomas Lekfeldt / Scanpix Denmark

For Godhavns-drengene handler deres kamp ikke om penge. Men det gør den for andre, siger en ekspert - og derfor er deres kamp kørt fast.

Det var en kamp at komme igennem deres barndom med slag, spark og psykisk fornedrelse på børnehjemmet Godhavn i årtierne efter Anden Verdenskrig.

Og nu er det en kamp for de voksne drenge at få en officiel undskyldning fra den stat, de mener, svigtede dem som børn.

Formanden for foreningen Godhavnsdrengene siger, at deres gentagne krav ikke handler om penge og erstatsningssager.

- Det handler ikke om penge for os. Vi vil bare gerne have en undskyldning, siger Poul Erik Rasmussen.

Kan åbne for erstatsningssager

Men det er netop pengene, der kan afholde politikerne fra at give en undskyldning. Det vurderer Nina Von Hielmcrone, der er lektor i socialret ved Aalborg Universitet.

- Jeg kender ikke den konkrete sag og kan derfor kun gisne. Men generelt tøver myndigheder med at sige undskyld af en afgørende årsag: Det kan kaste erstatningssager af sig, siger hun.

Det er sket i Sverige og Norge. 

Sager kan løbe op i milliarder

I Sverige har man siden 2011 betalt knap en halv milliard danske kroner til børn, der var anbragt uden for hjemmet 1920-1980.

I Norge er erstatninger løbet op i knap en milliard danske kroner, siden man i 2011 gav en officiel undskyldning til børn anbragt uden for hjemmet.

Selve Godhavns-drengenes sag er forældet har Østre Landsret afgjort og kan derfor ikke koste den danske stat en krone. 

Men trods det har forskellige socialministre afvist at undskylde.

Bange for at erkende ansvar

- Hvis man starter med at give en undskyldning til Godhavndsrengene, kan det tolkes som en erkendelse af, at man er ansvarlig for, hvad der er sket, siger Nina Von Hielmcrone.

- Og det kan åbne for andre sager, hvor det, der sket, ser ganske grelt ud med vores øjne, men ikke nødvendigvis har gjort det, dengang man traf beslutningerne, forklarer Nina Von Hielmcrone.

Godhavnsrapporten slog i 2011 fast, at drengene på børnehjemmet var blev udsat for brutale overgreb i perioden 1950-75.