'Hvis der er afgifter på benzin og biler, skal der også være det på kød'

Der kan være god grund til at indføre afgifter på oksekød, mener ekspert på DTU. Afgifter har hjulpet på andre områder, lyder vurderingen.

Vi spiser alt for meget oksekød og for mange røde bøffer herhjemme.

Det mener Det Etiske Råd, som er klar til at indføre afgifter på kød fra drøvtyggere. Ifølge rådet er klimabelastningen ved produktion af oksekød så stor, at man bør regulere den skadelige adfærd gennem en afgift - ligesom man har på benzin, alkohol og tobak.

Og der kan være noget om snakken, vurderer Henrik Saxe, som er direktør ved Institut for Management Engineering på DTU.

Han har forsket i bæredygtighed og danskernes kødvaner og har svært ved at se, hvordan man kommer uden om reguleringer på området, hvis danskernes kødforbrug skal nedsættes.

Hjælper på andre områder

- Hvis man ser på el, benzin og dyre biler, så har det hjulpet at indføre afgifter. Derfor tror jeg også, at det er en samlet regulering, der skal til på kødområdet, hvis forbruget skal sænkes, siger Henrik Saxe til TV 2.

Ifølge Det Etiske Råd er reguleringer nødvendige, da det ikke vil være 'effektivt' at overlade ansvaret udelukkende til forbrugeren.

- For at en indsats mod klimabelastende fødevarer skal være effektiv og samtidig bidrage til bevidstgørelsen af klimaudfordringen, skal den være fælles, hvilket kræver, at samfundet gennem regulering sender et klart signal, lyder det fra Mickey Gjerris, formand for Rådets arbejdsgruppe, i en skriftlig udtalelse.

Sænk prisen på 'sunde' madvarer

Danskerne spiser i gennemsnit knap 52 kilo kød om året, viser tal, som DTU sidste år udarbejdede for Landbrug og Fødevarer baseret på tal fra 2011. Samtidig har DTU i rapporten 'Køds rolle i kosten' konkluderet, at den gennemsnitlige danskers kødforbrug i højere grad består af rødt kød end forarbejdet kød og fjerkræ.

Så meget CO2 koster vores mad

Rødt kød og gul ost

Rødt kød og gul ost

  • Rødt kød (oksekød og lam)
  • Gul ost

Står for en udledning af 11,3 - 19,4 kilo CO2 per kilo fødevare (oksekød kan dog være ansvarlig for helt op til 30 kilo CO2 per kilo)

Det er typisk kød fra kødkvæg, der har den største drivhusgasbelastning, forklarer John Erik Hermansen. Det skyldes, at det kræver meget foder - og dermed dannelse af drivhusgassen metan - at forsyne den type kvæg med energi. Til gengæld er kød så det eneste, man får igen, da der ikke produceres mælk.

- Udenlandsk lam står for 12 til 17 kilo CO2 per kilo.

At gul ost er ansvarlig for lige så meget CO2-udledning som oksekød og lam skyldes, at ost er koncentreret mælk og derfor ganges tallet op.

- Når man laver ost, koncentreres proteinet og fedtet fra mælken, mens en stor del af væsken tages væk, siger forskningslederen. 

Foto: Scanpix Denmark

Svinekød, fjerkræ og ris

Svinekød, fjerkræ og ris

  • Lyst kød (svinekød og fjerkræ)
  • Fladfisk (skrubbe)
  • Fedstoffer
  • Ris
  • Hytteost
  • Rygeost

Står for en udledning af 3,1 - 6, 7 kilo CO2 per kilo fødevare

Blandt andet står en frossen kylling for 3 til 4 kilo CO2 per kilo, mens en fersk kylling står for 3,1 kilo CO2 per kilo.

Grunden til, at ris har et forholdsvist højt CO2-aftryk, skyldes den måde, ris bliver dyrket på:  

- Ris dyrkes under betingelser, hvor der dannes metan. Der sker en forrådnelse, fordi der ikke er ilttilgang, og det er i princippet det samme, der sker i koens vom, fortæller John Erik Hermansen.

Foto: Scanpix Denmark

Æg, mælk og vin

Æg, mælk og vin

  • Mælk
  • Æg
  • Torskefisk (torsk, kulmule)
  • Vin

Står for en udledning af 1,2 – 3,0 CO2 kilo CO2 per kilo fødevare.

- Æg udleder cirka to kilo CO2 per kilo æg. Det er ikke ret meget CO2 per kilo, og æg er samtidig meget næringsrigt, siger John Erik Hermansen. 

Mælk står for 1,2 kilo CO2 per kilo, mens vin står for 2,1 kilo CO2 (dette inkluderer dog ikke transport).

Foto: Shutterstock

Brød og importeret frugt og grønt

Brød og importeret frugt og grønt

  • Brød
  • Gryn
  • Mel
  • Importeret frugt og grønt

Står for en udledning af 0,5 – 1,1 CO2 per kilo fødevare.

Foto: Scanpix Denmark

Dansk frugt og grønt

Dansk frugt og grønt

  • Dansk frilandsgrønt
  • Dansk frugt (pære og æble)
  • Muslinger

Står for en udledning af 0,1 – 0,5 CO2 per kilo fødevare. 

Foto: Scanpix Denmark

Syre, kantareller og grannåle

Syre, kantareller og grannåle

Ingredienser uden klimabidrag: Syre, kantareller, grannåle m.m. fra naturen.

Her er der tale om 0 CO2 per kilo.

Foto: Scanpix Danmark

Kilde: Fødevareministeriet og John Erik Hermansen fra Institut for Agroøkologi

Selv om danskerne ifølge Henrik Saxe stille og roligt er ved at få øjenene op for, at det overdrevne kødforbrug er et problem for både sundheden, klimaet og miljøet, så er der behov for yderligere tiltag på området, fastslår han:

- Som et lille land skal Danmark gå forrest - det vil sige, at vi skal lave produkter, som er klimavenlige. Ved at indføre afgifter får man reguleret forbrugernes adfærd i en mere miljø- og klimabevidst retning, siger Henrik Saxe og uddyber, at afgifter på kød også stiller krav til prisen på andre fødevarer:

- Hvis man skal argumentere for, at kød skal være dyrere, så skal sunde varer også være billigere, understreger han.

Hvad mener du om afgifter på oksekød? Deltag i debatten på TV 2 NYHEDERNES Facebook-side.