Nu foregår nabokrigen på altanerne - disse vaner irriterer os mest
Danskerne efterspørger i stigende grad hjælp i konflikter omhandlende naboens irriterende altan-vaner.
Nabokrigen er ikke længere bare noget, der foregår hen over ligusterhækken ude i parcelhuskvarterene. De senere år er konflikterne rykket mod de store byer, hvor der kommer stadigt flere altaner.
Hos Bolius, Boligejernes Videncenter, får de i stigende grad henvendelser fra danskere med altaner, der vil have hjælp til at løse problemer med naboer, der griller, ryger eller snakker højlydt i mobil på altanen.
- Den adfærd, man har inde i lejligheden, rykker man ud. Man laver mad, man ryger, og man snakker, og man samles med venner. Man glemmer bare, at alle ens naboer sidder rundt om. Problemerne bliver utroligt synlige, når vi sidder så tæt hinanden, siger formidlingschef Kristine Virén fra Bolius.
Når danskerne henvender sig til Bolius om altankonflikterne, er det som regel for at få oplyst, hvad de har af rettigheder, og hvilke regler der er på området.
- Det er ofte ikke for at få hjælp til at løse konflikten, de vil bare vide, hvem der har ret. De håber at have ret i forhold til noget lovgivning, forklarer Kristine Virén.
Sure miner i opgangen
Jesper Levy bor i en lejlighed på Amager, hvor ejendommen har store altaner ind til en gård. Han kan sagtens nikke genkendende til de uenigheder, som der på grund af alterne kan være beboerne imellem.
Han har selv brokket sig til en overbo, der affyrrede fyrværkeri fra sin altan, og til en nabo, der talte så højlydt i mobiltelefon, at alle kunne følge med i hendes skænderi med kæresten. Men han har også selv været mål for andres frustrationer.
- Min underbo kan være lidt pernitten, og han mener, at jeg og mine gæster har smidt cigaretskodder ned på hans altan, så der kom brændemærker på træet. Men det passer ikke, og jeg ryger slet ikke, så det bliver lidt påstand mod påstand. Der har været lidt sure miner i opgangen, men nu er det gået i sig selv, sel vom vi nok ikke bliver dem, der sidder lårene af hinanden til den årlige påskefrokost, siger Jesper Levy.
Altaner er en gråzone
Jesper Levy forsøger, ifølge ham selv, så vidt muligt at udvise hensyn til sine naboer, eksempelvis ved at undgå larm på de forkerte tidspunkter. Men samtidig fastholder han sin ret til at banke støvede tæpper eller at solbade mere eller mindre afklædt fra sin egen altan - så må andre bare kigge væk, hvis de ikke kan lide det.
- Når du bor i lejlighed, så har du det sådan, at når du går ind ad din dør, så kan du gøre, hvad der passer dig. Her er altanen lidt en gråzone - det er ikke rigtig en have, det er heller ikke inde i lejligheden. Det er mit område, men det påvirker mange andre mennesker, siger Jesper Levy.
Den udlægning kan de nikke genkendende til hos Bolius, og her peger man på det stigende antal altaner i byerne som årsag til det stigende antal henvendelser.
- Danskerne er ikke vant til at have altaner i det omfang. Førhen var der nogle få i en ejendom, der havde altaner, men nu rykker alle naboerne ud og sidder måske bare en meter fra hinanden, siger Kristine Virén.
Boligselskaber sender konfliktmægler
Flere boligselskaber er begyndt at ansætte deciderede konfliktmæglere, som skal forsøge at forhindre, at nabostridighederne eskalerer til nabokrig. En af dem er konfliktmægler Anja Hofgaard fra boligselskabet KAB, der administrerer cirka 50.000 lejemål i hovedstadsområdet.
- Det er klart, at konflikterne også udspiller sig på altaner. Mange gange hænger det sammen med, at man allerede har en konflikt. Det kan selvfølgelig godt starte derude, men konflikterne hænger tit sammen på andre måder, siger hun.
Anja Hofgaard oplever, at klagerne kommer, når overboens altankasser drypper vand ned til underboen, eller hvis naboen har dyr på altanen, som larmer eller lugter. Det kan også være cigaretskodder ud over altanen, larmende fester eller sengetøj, der luftes ned mod underboen.
Hun mener, at mange i dag ikke får dannet en relation til naboerne, når de flytter ind i en ejendom. Derfor føler mange ikke, at de kan gå op og henvende sig, når problemerne opstår, og så kan konflikten eskalere.
- De enkelte ting viser sig ofte at være meget små, men hvis folk med tiden begynder at tage det personligt, så bliver det ofte svært at håndtere de ting, man normalt bare ville kalde en uenighed, siger Anja Hofgaard.
Hos KAB har erfaringerne med konfliktmæglerne været gode. Evalueringen efter det første år med tiltaget har vist, at 80 procent af dem, som laver en aftale ved mæglingen, efterfølgende ikke ønsker at klage alligevel.
KAB modtager hvert år cirka 350 naboklager. Hos boligselskabet AAB er tallet over nabokonflikter steget fra 118 i 2014 til 164 sidste år, og i år er der allerde registeret 89 konflikter.