- Vi tror, vi er verdens bedste, men vi er blandt de værste ...

16x9
I de √łvrige nordiske lande har de en bedre balance mellem familie- og arbejdslivet end i Danmark pga. fokus p√• familiepolitik, lyder det fra Familiepolitisk netv√¶rk Foto: Claus Bech / Claus Bech/Scanpix

Netv√¶rk af forskere, p√¶dagoger, l√¶rere, for√¶ldre og politikere fors√łger med idekatalog igen at s√¶tte fokus p√• bedre vilk√•r for b√łrnefamilier.

 Vi tror, vi er og har v√¶ret enormt gode - at vi har det bedste system i Norden og i verden. Men det er en myte - i virkeligheden har vi et af de v√¶rste.

Sådan lyder det om den danske familiepolitik fra medstifteren af og talsmand for Familiepolitisk Netværk, Karen Lumholt.

Har arbejdet på idekatalog i to år

Familiepolitisk Netværk er et netværk bestående af 3.500 forældre, pædagoger, lærere, forskere og politikere.

Netværket har i to år arbejdet på det nye idekatalog.

Hun efterlyser en mere moderne og vision√¶r familiepolitik for at im√łdekomme de massive trivsels- og stressproblemer, som mange b√łrnefamilier oplever i hverdagen ‚Äď alt sammen, fordi skiftende danske regeringer, if√łlge Familiepolitisk Netv√¶rk, ikke har skabt rammerne for, at de danske b√łrnefamilier kan f√• en bedre balance mellem familie og arbejde. Eksempelsvis at kunne g√• p√• deltid, mens b√łrnene er sm√•, eller blive hjemme, n√•r b√łrnene er syge.

- Vi underprioriterer familiepolitikken og omsorgen i systemet, og vi har gjort det l√¶nge, is√¶r de helt sm√• b√łrns trivsel, siger Karen Lumholt.

Verdensrekord i at sende sp√¶db√łrn i institution - f√łr de er fyldt et √•r

Debatten er ikke ny ‚Äď langt fra ‚Äď men nu fors√łger Familiepolitisk Netv√¶rk at sparke gang i debatten igen med et nyt idekatalog med 16 konkrete anbefalinger til, hvordan familien kan komme i fokus i et samfund, der if√łlge Karen Lumholt i alt for h√łj grad har fokuseret p√• at f√• kvinderne ud p√• arbejdsmarkedet, men helt har glemt b√łrnene. Du kan se alle anbefalingerne fra Familiepolitisk Netv√¶rk nederst i artiklen.

- I mods√¶tning til i Sverige og Norge har vi i Danmark glemt at stille os selv sp√łrgsm√•lene: Hvad skal der ske med b√łrnene, n√•r man sender kvinderne v√¶k fra hjemmet? Hvorn√•r er et lille barn parat til at v√¶re i en institution, siger Karen Lumholt.

I vores netv√¶rk er det b√łrnenes sygedage, der stresser familierne allermest i hverdagen

Karen Lumholt

De danske kvinder er, sammen med de svenske, blandt de mest h√•rdtarbejdende i Europa m√•lt p√• timer. Faktisk har Danmark og Sverige EU-rekorden i for√¶ldres samlede arbejdstid uden for hjemmet, netop p√• grund af de danske kvinders h√łje deltagelse p√• arbejdsmarkedet.

Samtidig peger eksperter p√•, at Danmark har verdensrekord i graden af institutionalisering. If√łlge tal fra Danmarks Statistik gik 17,9 procent af b√łrn under et √•r s√•ledes i vuggestue eller dagpleje udenfor hjemmet i 2014, mens det for Norge, Finland og Sverige til sammenligning var henholdsvis 3,6 procent, 0,8 procent og nul procent.

Hvem har egentlig ansvaret for, at balancen mellem arbejdsliv og privatliv g√•r op i en h√łjere enhed? Er det din egen skyld? Er det din families skyld eller er det arbejdsgiverens? Deltag i debatten p√• TV 2 Nyhedernes Facebook-side.

Er der nok balance mellem familie- og arbejdslivet? Eller har vi brug for en moderne og vision√¶r familiepolitik for at im√łdekomme massive trivsels- og stressproblemer?

Posted by TV 2 NYHEDERNE on Saturday, April 16, 2016

Flere vælger jobbet fra og bliver hjemmegående

Konsekvenserne af den manglende fokus p√• familiepolitik er if√łlge Karen Lumholt mange, herunder blandt andet at flere kvinder nu v√¶lger helt at droppe arbejdsmarkedet for at blive hjemmeg√•ende for at f√• familielivet til at h√¶nge sammen.

- For nogle √•r siden kunne man slet ikke registrere antallet af hjemmeg√•ende husm√łdre, men det kan man igen nu, fordi flere, prim√¶rt kvinder, v√¶lger at blive hjemme hos b√łrnene, n√•r de er sm√•. Set fra et samfundsm√¶ssigt perspektiv bliver problemet ikke mindre af, at de danske kvinder, der kommer fra uddannelsesstederne i dag, er bedre uddannet end m√¶ndene, siger Karen Lumholt.

De nyeste tal fra Danmarks Statistik for 4. kvartal 2015 viser, at 20.000 kvinder var hjemmeg√•ende uden at s√łge arbejde for at passe b√łrn eller andre familiemedlemmer. Antallet af m√¶nd er ikke kendt, da det er under 4.000 og derfor ikke kan opg√łres. Danmarks Statisk oplyser til TV 2, at tallet er baseret p√• stikpr√łver og beh√¶ftet med stor usikkerhed.

Ret til deltid, n√•r b√łrnene er sm√• - og ret til fuldtid igen

Men kvinder med sm√• b√łrn b√łr slet ikke skulle beh√łve at forlade arbejdsmarkedet for at f√• familielivet til at h√¶nge sammen.

Derfor anbefaler netv√¶rket blandt andet, at for√¶ldre til sm√• b√łrn ‚Äď ligesom i Sverige - skal have ret til at g√• p√• deltid, indtil barnet fylder otte √•r, ligesom der ogs√• skal v√¶re en ret til at komme op p√• fuld tid igen, hvilket i dag ikke er en selvf√łlge. Samtidig anbefaler Familiepolitisk Netv√¶rk, at det skal v√¶re muligt at dele fuldtidsstillinger, som det er tilf√¶ldet i Schweiz.

Sp√łrgsm√•l: Nogen vil mene, at danske for√¶ldre er blevet for fork√¶let ‚Äď de vil have en karriere, b√łrn, den dyre bolig i byen, to biler og ferier. Der er jo ogs√• mulighed for at drosle ned p√• leveomkostningerne, flytte p√• landet og s√• have r√•d til at den ene for√¶lder bliver hjemmeg√•ende uden, at det bliver et anliggende for samfundet?

- Problemet er, at vi i Danmark har et system, som er lagt an p√•, at man skal have to indt√¶gter for at klare en almindelig husholdning - det er f.eks. meget sv√¶rt at k√łre en husholdning som enlig fors√łrger, fordi vi har et h√łjt skatteniveau og h√łje boligomkostninger. Det er som regel kun de bedrestillede, som har r√•d til at den ene part g√•r hjemme, siger Karen Lumholt.

Klokken 13-feberen: Panodil stopper med at virke

Ret til at g√• p√• deltid er imidlertid ikke √łverst p√• netv√¶rkets liste over anbefalinger til en bedre balance mellem familie og arbejde. Det er lovsikret ret til at kunne passe syge b√łrn med l√łn eller √łkonomisk kompensation, der i dag fasts√¶ttes i overenskomster eller virksomhedsaftaler i Danmark.

- I vores netv√¶rk er det b√łrnenes sygedage, der stresser familierne allermest i hverdagen.

En m√•ling foretaget af Megafon for Politiken og TV 2 i 2014 viste, at hver tredje for√¶lder har afleveret et ikke helt raskt barn i institution eller skole, fordi for√¶ldrene ikke har kunnet f√• barnets f√łrste eller anden sygedag til at sl√• til.

I daginstitutionerne og folkeskolerne har man√łvren f√•et navnet klokken 13-feber, fordi de pressede for√¶ldre sender f.eks. feberramte b√łrn af sted p√• en feberneds√¶ttende Panodil, der stopper med at virke klokken 13.

Det begreb findes formentlig ikke i f.eks. Sverige, hvor alle for√¶ldrepar samlet har ret til at blive hjemme hos deres b√łrn i 120 dage om √•ret til 80 procent af deres l√łn, mens nordm√¶ndene har ret til ti dage per for√¶lder per barn.

Derfor anbefaler Familiepolitisk Netv√¶rk en dansk lovsikret ret til ti sygedage per barn per for√¶ldre per √•r ‚Äď alts√• i alt 20 dage per barn. Dagene skal if√łlge forslaget f√łlge barnet og kan videregives til andre p√•r√łrende, som eksempelvis bedstefor√¶ldre.

- Det er samfunds√łkonomisk hul i hovedet

Familiepolitisk Netværks håb er, at alle de politiske partier nu efter mange års snak vil forpligte sig til at tænke i visioner for en bedre balance mellem familie og arbejde.

- Familiepolitik har i mange √•r v√¶ret en afdeling for studehandler og er druknet i politiske ideologier. Vi savner en vision fra alle partierne, for vi ved, at investeringer i et godt barneliv kommer rigtig mange gange igen ‚Äď det er det omr√•de, hvor en investering kommer mest igen, siger Karen Lumholt og forts√¶tter:

- Det er samfunds√łkonomisk hul i hovedet, at man ikke prioriterer det her omr√•de. Vores opfordring til politikerne er, at politikerne begynder at lytte til forskerne, √łkonomerne, p√¶dagogerne og ikke mindst tager hensyn til b√łrnenes tarv. Det kan betale sig at lytte.

15 anbefalinger til et bedre familieliv

Tid til syge b√łrn

Lovsikret ret til at give omsorg til syge b√łrn i mindst 10 dage pr. barn pr. for√¶lder pr. √•r, svarende til 20 dage pr. barn.

Dagene skal f√łlge barnet og kan videregives til andre p√•r√łrende, f.eks.bedstefor√¶ldre. Forslaget skal if√łlge Familiepolitisk Netv√¶rk finansieres af flere parter gennem en f√¶lles forsikringsordning med inspiration fra Sverige, Norge og Tyskland. 

Ret til deltid

Ret til deltid indtil barnet fylder otte √•r ‚Äď som i Sverige. Og ret til at komme op p√• fuld tid igen, n√•r ‚ÄĚomsorgsperioden‚ÄĚ er slut. Man kan anvende Sveriges erfaringer med at g√łre dette p√• en fair m√•de, foresl√•r Familiepolitisk Netv√¶rk.

Rettigheden skal if√łlge netv√¶rket ogs√• omfatte andre med store omsorgsopgaver, f.eks. pga. plejekr√¶vende for√¶ldre, √¶gtef√¶lle eller b√łrn. Deltid skal ikke l√łnkompenseres, men enlige og lavtl√łnnede b√łr kompenseres, f.eks. i form af et √łget skattefradrag, s√• det ogs√• bliver muligt for dem, der m√•ske har allermest brug for det, foresl√•r Familiepolitisk Netv√¶rk.

Ændret kultur på jobbet

Anbefaling om at tilskynde en √¶ndret kultur ude p√• arbejdspladserne, is√¶r i det private erhvervsliv, hvor det er muligt at g√• ned i tid i en periode, uanset k√łn og branche.

Dermed f√•r flere m√¶nd if√łlge Familiepolitisk Netv√¶rk ogs√• muligheden til gavn for b√•de ligestilling og b√łrn, og det bliver lettere for virksomhederne at holde p√• kvindeligt ansatte, n√•r der tages hensyn til perioden med sm√• b√łrn.

M√¶rsks nye ‚ÄĚreturn to work‚ÄĚ-politik, hvor de ansatte har mulighed for at arbejde 20 procent mindre til fuld l√łn i de f√łrste seks m√•neder efter endt barsel, fremh√¶ves som et eksempel.

Delte fuldtidsstillinger

De g√łr det i Schweiz - deler fuldtidsstillinger. Familiepolitisk Netv√¶rk anbefaler, at man ogs√• f√•r muligheden i Danmark. Og det foresl√•r, at man eksperimenterer med sekstimers arbejdsdage, som man g√łr i Sverige. 

Halv- og heldagspasning

Det b√łr v√¶re muligt at v√¶lge mellem institutionspladser i to moduler, mener netv√¶rket. Halvdags- og heltidspasning. 

Pasning på skæve tidspunkter

Institutionspladser til forældre, der arbejder på skæve tidspunkter.

Alle kommuner b√łr have mindst √©t pasningstilbud med sk√¶ve √•bningstider, hvilket vil sige meget sent om aftenen eller meget tidligt om morgenen.

Det skal im√łdekomme behovet hos de mange for√¶ldre, der har sk√¶ve arbejdstider, hvilket is√¶r ogs√• udfordrer enlige fors√łrgere. 

Familiepolitisk Netværk foreslår et "timeloft". Altså, at der er et loft over, hvor mange timer/skæve timer, barnet skal tilbringe i institution.

Tillidsreform

Netværket anbefaler en "tillidsreform". En uddelegering af beslutningskompetencerne på dagpasningsområdet.

En del af den topstyring, som dominerer p√• det p√¶dagogiske omr√•de, b√łr if√łlge netv√¶rket rulles tilbage, s√• p√¶dagogerne igen f√•r st√łrre indflydelse p√• deres p√¶dagogiske arbejde og kan varetage kerneopgaven og bruge ressourcerne, som de √łnsker. 

Minimumsnormeringer

Indf√łrelse af minimumsnormeringer i daginstitutioner og krav til vikard√¶kning med vikarbudget.Manglen p√• minimumsnormeringer belaster if√łlge netv√¶rket b√łrn og p√¶dagogisk personale i alvorlig grad.

Aftaler om minimumsnormeringer b√łr sikre, at det er p√¶dagogisk uddannet personale, der tager sig af b√łrnene.

Små pasningstilbud

At prioritere sm√• pasningstilbud i trygge og n√¶re rammer til is√¶r de mindste b√łrn, da k√¶mpe institutioner risikerer at koste p√• mange trivselsparametre. Ogs√• i nogen grad for b√łrnehaveb√łrn. 

St√łrre institutioner, der er opdelt i mindsre trygge afdelinger kan ogs√• v√¶re en mulighed.

√ėrem√¶rket barsel til m√¶nd

√ėrem√¶rket barsel til m√¶nd i op til 12 uger, hvor den √łrem√¶rkede f√¶drebarsel l√¶gges oveni den eksisterende barsel. 

I Sverige er tre m√•neders barsel √łrem√¶rket til hver for√¶lder, og s√• har parret ni m√•neder til deling efter eget valg.

Delt og fleksibel barsel

Udvidede og mere gennemskuelige muligheder for delt og fleksibel barsel, f.eks. som i Finland, hvor for√¶ldrene kan have deltidsarbejde og deles om pasningen (den ene passer eksempelvis barnet om formiddagen og den anden om eftermiddagen) ‚Äď i Finland deles for√¶ldrene i perioden ogs√• om barselspenge (dagpenge) til √©n person.

If√łlge netv√¶rket skal det forhandles med arbejdsmarkedets parter, hvorledes dette implementeres.

Netv√¶rket √łnsker ogs√• politisk fokus p√•, at arbejdspladser g√łr delt og fleksibel barsel mere tilg√¶ngelig som en accepteret, integreret og naturlig del af virksomhedens CSR sammen med individuelle l√łsninger, som f.eks. nedsat tid, hjemmearbejdspladser og delejobs i forbindelse med afslutningen af en barselperiode.

Pengene f√łlger barnet

Pengene skal devist f√łlge barnet. Tre fjerdeldele af det offentlige tilskud til en daginstitutionsplads kan f√łlge barnet i op til et √•r og dermed give for√¶ldre mulighed for selv at organisere pasning i hjemlige omgivelser. 

Tilbud om hjemmepasningsklynger

Kommunalt tilbud om hjemmepasnings-klynger. Dette kan if√łlge Familiepolitisk Netv√¶rk ses som en forts√¶ttelse af m√łdregrupper (organiseret af sundhedsplejersken), og er en organisatorisk h√•ndsr√¶kning til, at hjemmepassere udvikler f√¶llesskaber, som kan give b√łrnene en mere varieret hverdag.

To positive sideeffekter kan if√łlge netv√¶rket v√¶re, at svage familier ikke kan g√• og ‚ÄĚgemme sig‚ÄĚ, og at civilsamfundet styrkes i omr√•det.

Ens regler for hjemmepasning

At der gælder samme regler for hjemmepasning i alle kommuner. Lige nu er der stor forskel på muligheden for at hjemmepasse afhængig af bopælskommune.

I nogle kommuner kan man få tilskud til at hjemmepasse i et år, og i andre kommuner er der intet tilskud.

Pasning på nye måder

Familiepolitisk Netv√¶rk √łnsker, at man t√¶nker pasningstilbud p√• nye m√•der, som integrerer arbejdspladser, dagpasning og n√¶rmilj√ł. 

Det kan ogs√• medvirke til at g√łre overgangen fra barsel til daginstitution og arbejde mere flydende, s√• barn og for√¶ldre ikke brat skal undv√¶re hinanden i otte timer.