- Vi tror, vi er verdens bedste, men vi er blandt de værste ...
Netværk af forskere, pædagoger, lærere, forældre og politikere forsøger med idekatalog igen at sætte fokus på bedre vilkår for børnefamilier.
Vi tror, vi er og har været enormt gode - at vi har det bedste system i Norden og i verden. Men det er en myte - i virkeligheden har vi et af de værste.
Sådan lyder det om den danske familiepolitik fra medstifteren af og talsmand for Familiepolitisk Netværk, Karen Lumholt.
Hun efterlyser en mere moderne og visionær familiepolitik for at imødekomme de massive trivsels- og stressproblemer, som mange børnefamilier oplever i hverdagen – alt sammen, fordi skiftende danske regeringer, ifølge Familiepolitisk Netværk, ikke har skabt rammerne for, at de danske børnefamilier kan få en bedre balance mellem familie og arbejde. Eksempelsvis at kunne gå på deltid, mens børnene er små, eller blive hjemme, når børnene er syge.
- Vi underprioriterer familiepolitikken og omsorgen i systemet, og vi har gjort det længe, især de helt små børns trivsel, siger Karen Lumholt.
Verdensrekord i at sende spædbørn i institution - før de er fyldt et år
Debatten er ikke ny – langt fra – men nu forsøger Familiepolitisk Netværk at sparke gang i debatten igen med et nyt idekatalog med 16 konkrete anbefalinger til, hvordan familien kan komme i fokus i et samfund, der ifølge Karen Lumholt i alt for høj grad har fokuseret på at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet, men helt har glemt børnene. Du kan se alle anbefalingerne fra Familiepolitisk Netværk nederst i artiklen.
- I modsætning til i Sverige og Norge har vi i Danmark glemt at stille os selv spørgsmålene: Hvad skal der ske med børnene, når man sender kvinderne væk fra hjemmet? Hvornår er et lille barn parat til at være i en institution, siger Karen Lumholt.
De danske kvinder er, sammen med de svenske, blandt de mest hårdtarbejdende i Europa målt på timer. Faktisk har Danmark og Sverige EU-rekorden i forældres samlede arbejdstid uden for hjemmet, netop på grund af de danske kvinders høje deltagelse på arbejdsmarkedet.
Samtidig peger eksperter på, at Danmark har verdensrekord i graden af institutionalisering. Ifølge tal fra Danmarks Statistik gik 17,9 procent af børn under et år således i vuggestue eller dagpleje udenfor hjemmet i 2014, mens det for Norge, Finland og Sverige til sammenligning var henholdsvis 3,6 procent, 0,8 procent og nul procent.
Hvem har egentlig ansvaret for, at balancen mellem arbejdsliv og privatliv går op i en højere enhed? Er det din egen skyld? Er det din families skyld eller er det arbejdsgiverens? Deltag i debatten på TV 2 Nyhedernes Facebook-side.
Flere vælger jobbet fra og bliver hjemmegående
Konsekvenserne af den manglende fokus på familiepolitik er ifølge Karen Lumholt mange, herunder blandt andet at flere kvinder nu vælger helt at droppe arbejdsmarkedet for at blive hjemmegående for at få familielivet til at hænge sammen.
- For nogle år siden kunne man slet ikke registrere antallet af hjemmegående husmødre, men det kan man igen nu, fordi flere, primært kvinder, vælger at blive hjemme hos børnene, når de er små. Set fra et samfundsmæssigt perspektiv bliver problemet ikke mindre af, at de danske kvinder, der kommer fra uddannelsesstederne i dag, er bedre uddannet end mændene, siger Karen Lumholt.
De nyeste tal fra Danmarks Statistik for 4. kvartal 2015 viser, at 20.000 kvinder var hjemmegående uden at søge arbejde for at passe børn eller andre familiemedlemmer. Antallet af mænd er ikke kendt, da det er under 4.000 og derfor ikke kan opgøres. Danmarks Statisk oplyser til TV 2, at tallet er baseret på stikprøver og behæftet med stor usikkerhed.
Ret til deltid, når børnene er små - og ret til fuldtid igen
Men kvinder med små børn bør slet ikke skulle behøve at forlade arbejdsmarkedet for at få familielivet til at hænge sammen.
Derfor anbefaler netværket blandt andet, at forældre til små børn – ligesom i Sverige - skal have ret til at gå på deltid, indtil barnet fylder otte år, ligesom der også skal være en ret til at komme op på fuld tid igen, hvilket i dag ikke er en selvfølge. Samtidig anbefaler Familiepolitisk Netværk, at det skal være muligt at dele fuldtidsstillinger, som det er tilfældet i Schweiz.
Spørgsmål: Nogen vil mene, at danske forældre er blevet for forkælet – de vil have en karriere, børn, den dyre bolig i byen, to biler og ferier. Der er jo også mulighed for at drosle ned på leveomkostningerne, flytte på landet og så have råd til at den ene forælder bliver hjemmegående uden, at det bliver et anliggende for samfundet?
- Problemet er, at vi i Danmark har et system, som er lagt an på, at man skal have to indtægter for at klare en almindelig husholdning - det er f.eks. meget svært at køre en husholdning som enlig forsørger, fordi vi har et højt skatteniveau og høje boligomkostninger. Det er som regel kun de bedrestillede, som har råd til at den ene part går hjemme, siger Karen Lumholt.
Klokken 13-feberen: Panodil stopper med at virke
Ret til at gå på deltid er imidlertid ikke øverst på netværkets liste over anbefalinger til en bedre balance mellem familie og arbejde. Det er lovsikret ret til at kunne passe syge børn med løn eller økonomisk kompensation, der i dag fastsættes i overenskomster eller virksomhedsaftaler i Danmark.
- I vores netværk er det børnenes sygedage, der stresser familierne allermest i hverdagen.
En måling foretaget af Megafon for Politiken og TV 2 i 2014 viste, at hver tredje forælder har afleveret et ikke helt raskt barn i institution eller skole, fordi forældrene ikke har kunnet få barnets første eller anden sygedag til at slå til.
I daginstitutionerne og folkeskolerne har manøvren fået navnet klokken 13-feber, fordi de pressede forældre sender f.eks. feberramte børn af sted på en febernedsættende Panodil, der stopper med at virke klokken 13.
Det begreb findes formentlig ikke i f.eks. Sverige, hvor alle forældrepar samlet har ret til at blive hjemme hos deres børn i 120 dage om året til 80 procent af deres løn, mens nordmændene har ret til ti dage per forælder per barn.
Derfor anbefaler Familiepolitisk Netværk en dansk lovsikret ret til ti sygedage per barn per forældre per år – altså i alt 20 dage per barn. Dagene skal ifølge forslaget følge barnet og kan videregives til andre pårørende, som eksempelvis bedsteforældre.
- Det er samfundsøkonomisk hul i hovedet
Familiepolitisk Netværks håb er, at alle de politiske partier nu efter mange års snak vil forpligte sig til at tænke i visioner for en bedre balance mellem familie og arbejde.
- Familiepolitik har i mange år været en afdeling for studehandler og er druknet i politiske ideologier. Vi savner en vision fra alle partierne, for vi ved, at investeringer i et godt barneliv kommer rigtig mange gange igen – det er det område, hvor en investering kommer mest igen, siger Karen Lumholt og fortsætter:
- Det er samfundsøkonomisk hul i hovedet, at man ikke prioriterer det her område. Vores opfordring til politikerne er, at politikerne begynder at lytte til forskerne, økonomerne, pædagogerne og ikke mindst tager hensyn til børnenes tarv. Det kan betale sig at lytte.