Samfund

GUIDE: Sådan kan du sikre din digitale arv

Billeder, kærestebreve og personlige papirer går tabt, hvis man ikke har gjort noget for at sikre sine efterladte adgang til ens digitale arv.

De færreste bryder sig om at tænke over, at man en dag skal dø. Men landsorganisationen Liv&Død opfordrer alligevel til, at man tænker over det, så man ikke risikerer, at alle digitale minder går tabt. 

En ny undersøgelse fra organisationen viser nemlig, at 71 procent af danskerne slet ikke har sikret sig, at nogen kan få adgang til hverken deres computer, sociale medier eller e-boks. 

Sådan kan du sikre din digitale arv

Sociale medier

Sociale medier

Facebook: Der har været ganske meget kritik af Facebook, fordi mange oplevede problemer med at få slettet profiler, når deres nærmeste var døde. Det har Facebook løst med denne formular.

Her kan man anmode om at få fjernet en afdøds konto, hvis man kan dokumentere dødsfaldet med eksempelvis en dødsattest, eller få siden lavet om til en såkaldt mindeside, hvor man kan skrive kondolencer og hilsner. 

Man kan også angive en 'eftermælekontakt' under sikkerhedsindstillinger. En person, der kan administrere ens facebookprofil, når man selv er gået bort. Eftermælekontakten får ikke adgang til ens personlige beskeder, men kan downloade data som billeder, videoer, vægbeskeder og venneliste. Altså den del af din digitale arv, du har efterladt på Facebook.

Samme sted kan du også angive med et kryds i en boks, at du gerne vil have din profil slettet, når du er død. Eftermælekontakten skal i så fald dokumentere, at du er død.

Instagram har lavet lignende funktioner som Facebook. Man kan dels give sit brugernavn og adgangskode videre til familie eller venner, som så kan få adgang til for eksempel at gemme billeder og derefter slette profilen. 

Pårørende kan udfylde en formular på Instagrams hjemmeside og bede om at få slettet en afdøds profil. Der er også mulighed for at få lavet profilen om til en mindeside ligesom på Facebook. 

Linkedin har også en formular, hvor pårørende kan bede om at få en profil slettet. Her skal man blandt andet dokumentere dødsfaldet med et link til en dødsannonce.

Twitter har ligeledes en formular, pårørende kan benytte, hvis de ikke har den afdødes kodeord. 

Foto: Scanpix Denmark

En seddel i skuffen

En seddel i skuffen

Det behøver ikke at være mere kompliceret end, at man ganske enkelt skriver en liste med brugernavne og koder og efterlader den et sted, hvor ens pårørende vil støde på den, hvis man ikke er iblandt dem længere. 

Kristian Lund i Herning har lavet en mappe, hvor han har samlet alt, hans efterladte får brug for at vide, når han ikke er her mere. I mappen står der også navnene på en god ven og et familiemedlem.

Den ene har fået et brugernavn, og den anden har fået en kode. I mappen står der, hvem der har fået hvad. Så det er først, når Kristian Lund er død, at brikkerne kan samles, så de efterladte kan få adgang til alt, han har liggende elektronisk.

Foto: Scanpix Denmark

E-boks

E-boks

Med få undtagelser har alle borgere i dag sine papirer fra det offentlige liggende i e-boksen. Der kan ligge ting, de efterladte skal tage stilling til. 

Man kan give en eller flere personer adgang til sin e-boks, mens man lever, hvis man eksempelvis er alvorligt syg. Men når dødsfaldet er registreret, bliver adgangen lukket. Både for efterladte, der har fået adgang, og for personens egen kode, hvis den for eksempel er givet videre til en ægtefælle. 

Alt håb er dog ikke ude. Med en udfyldt formular og skifteretsattest kan man få adgang, så man kan læse, udskrive og slette en afdøds post. 

Efter 31. oktober 2014 bliver alle afdødes e-boks gemt i fem år, så efterladte kan få adgang. E-boks gemmer post til personer, der er død før den dato, i 15 måneder.  

Foto: Scanpix Denmark

E-mail

E-mail

Diverse mailudbydere har hver sin måde at håndtere afdøde brugere. Googles Gmail har eksempelvis en funktion, der hedder 'Administration af inaktiv konto'. Her kan man vælge 10 personer, som kan få adgang til dele af ens konto, når man er gået bort. 

De kan også få adgang til resten af ens Google-profil og dermed dokumenter på Google Drive og lignende, hvis man vælger det.

Og hvordan ved Gmail så, at man er død og ikke bare har ignoreret sin konto? Ved aktivering af 'inaktiv konto'-funktionen vælger man selv, hvor længe kontoen skal være tavs, før Gmail reagerer på det. 

Men inden mailudbyderen sender besked videre med adgang til ens konto, får man selv en sms eller en mail, man kan reagere på og vise, at man er lyslevende, men bare ikke har brugt Gmail længe. 

Foto: TV 2

Min sidste vilje

Min sidste vilje

Hvis man nedfælder ønsker til begravelse, kiste eller urne, genoplivning eller ikke og lignende i en 'sidste vilje', kan man også vælge at skrive brugernavne og adgangskoder til computere, tablets og digitale tjenester, så ens nærmeste kan få adgang til minder og praktiske papirer. 

Blandt andre Danske Bedemænd har lavet en formular med alle de spørgsmål, man kan besvare, så ens nærmeste ikke behøver at tage stilling til den slags midt i deres sorg. Den finder du her. Her kan man også skrive, om man ønsker ens profiler på sociale medier lukket ned eller oplyse om kodeord og lignende. 

Landsforeningen Liv&Død giver råd om 'min sidste vilje' her.

Foto: Scanpix Denmark

Professionel hjælp

Professionel hjælp

Der er endnu ikke et stort marked for virtuelle bedemænd i Danmark. Men i USA spirer virksomheder frem, der er specialiseret i at rydde op i folks digitale dødsbo.

De virtuelle bedemænd sørger for at få lukket sociale profiler ned og gemme minder som billeder, videoer, hilsner, og hvad man ellers har liggende. Og de forsøger at værne om den afdødes privatliv samt skåne de efterladte. Der kan jo være hemmeligheder, som det er rarest for alle, at den afdøde tager med sig i graven.

Et af dem, digitaldeath.com, begrunder sin service med, at der er evigt liv på internettet - medmindre man altså har taget sine forholdsregler.

Herhjemme tilbyder blandt andre luksocialemedier.dk at sørge for at få lukket ned for ens digitale liv og gemme billeder og andre minder, hvis man ikke selv har de tekniske evner eller overskuddet midt i en sorgsituation.

Foto: Scanpix Denmark

Alt i en app

Alt i en app

Man kan gemme alle koder i en app, som hjælper med at huske logins. Dermed skal man kun videregive én adgangkode: Den til appen.

Der findes flere forskellige apps til koder. I nogle apps kan du dele logins med venner og familie eller udvælge en person, som kan varetage de gemte koder ved dødsfald.

Nogle eksempler er PasswordBox, Keeper, LastPass og Dashlane.

Foto: Scanpix Denmark

Gem og del

Gem og del

En usb-stick med vigtige dokumenter eller en ekstern harddisc fuld af billeder kan også gøre det ud for de mapper og fotoalbums, efterladte før i tiden kunne finde i farmors stue, når hun var gået bort.

Man kan også vænne sig selv til at dele løbende - for eksempel via dropbox eller lignende - så en ægtefælle har adgang til familiens billeder og ens vigtige dokumenter.

Foto: Scanpix Denmark

Kilder: Forbrugerrådet Tænk, Landsforeningen Liv&Død, Facebook, e-Boks, Google, Linkedin, Instagram, Danske Bedemænd, luksocialemedier.com, digitaldeath.

Forbrugerrådet Tænk er også bekymret over den manglende viden og stillingtagen til den sociale arv, der kan gå tabt. 

- Der er ingen tvivl om, at man har hele sit privatliv digitalt i dag, og derfor skal man gøre sig nogle overvejelser om, hvor meget andre skal have adgang til, når man går bort, siger Anette Høyrup, seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk og ekspert i persondatabeskyttelse.

Hun anbefaler, at man forholder sig til det på linje med, at man sørger for at skrive testamente og sin sidste vilje.

- Der er ingen tvivl om, at når man kommer op i den alder, hvor man normalt skriver testamente, er det oplagt at drøfte. Jeg tror sådan set, at en seddel i skuffen er lige så god som et formelt testamente, så længe det er noget, man har aftalt, siger Anette Høyrup.

Man mister overblikket i sorgen

Da iværksætter Jonas Gundersens mor gik bort, kunne han ikke komme ind på hendes facebookprofil, så han kunne få lov at gemme hendes billeder og opdateringer, der var "en tidslinje over hendes liv". 

Den oplevelse fik ham senere til at lave en virksomhed. En 'virtuel bedemand', der hjalp folk med at trække billeder og andre minder ud fra computere og sociale medier.

Der var ikke mange kunder i butikken, men de havde nogle klare fællestræk: 

- Det var vigtigt for dem at få billederne. Men det krævede meget energi for familien at få fat i dem. Mange kunne ikke overskue at arbejde for at få adgang til alt muligt. Man mister jo overblikket, når man står midt i en stor sorg. Derfor gik billederne tabt, fortæller Jonas Gundersen. 

Han har lukket sin virtuelle bedemandsforretning igen, men kun fordi der endnu ikke var mange kunder til tjenesten. Han tror på, at der vil komme en efterspørgsel på den slags. 

- Det, man kan gøre, er at gå ind på personens profil og downloade hver enkelt billede. Men det er en dårlig løsning, for det kræver meget tid og overskud på et tidspunkt, hvor man ikke har nogen af delene. Og der er mange etiske dilemmaer. Hvad skal man gemme? Hvad skal man lade være med at stikke næsen i? 

Den eneste løsning er ikke særlig god

Astrid Waagstein, cand.it. og ekspert i digital arv, advarer mod, at man ukritisk deler ud af sine kodeord. Dels forrringer det sikkerheden, hvis flere kan få adgang til ens personlige papirer og minder. Og så skal man også tænke over, hvor meget privatliv man ønsker at opretholde, selvom man ikke er her længere. 

- Vores computere og alt det, vi lægger på diverse cloudservices, er noget af det mest personlige, vi overhovedet har. Det kan være dagbøger, brevkorrespondancer og private billeder. Derfor er det ikke nødvendigvis løsningen, at vi ukritisk giver adgangen videre, siger hun. 

- Men det er det eneste vi kan gøre lige nu. 

Derfor må rådet, der står tilbage, være, at man skal tage stilling - og måske rydde op i sine skabe og skuffer online.