Når Kristian dør, får de efterladte koden til hans digitale arv
Minder, vigtige papirer og billeder af børn og ferier. Kristian Lund har sikret, at hans efterladte kan få adgang til hans digitale liv, når han dør.
Hvad gør man, når man pludselig får at vide, at man formentlig ikke har særlig lang tid tilbage at leve i?
Kristian Lund fik for 14 måneder siden konstateret uhelbredelig kræft i hjernen. Han har brugt månederne på operation, strålebehandling og kemoterapi. Men også på at ordne en masse praktisk af hensyn til hans efterladte.
De skal ikke "stå med håret i postkassen", som han siger. Blandt andet har han sikret, at der er adgang til hans "digitale arv".
- Da jeg havde indstillet mig på, at det er den vej, det går, så begynder man at tænke på lidt af hvert. Hvad skal der være til de efterladte? Er der styr på livsforsikring? Hvilke ønsker har jeg omkring begravelse og så videre... Og så tænkte jeg et skridt videre. Der er jo også hele den digitale arv, som de skal have adgang til, siger 36-årige Kristian Lund, der er tjener og bor i Herning.
Det virker måske morbidt på nogen, men for Kristian Lund er det omsorg for hans efterladte. Og det giver ham ro at vide, at der er styr på tingene.
Danskerne har ikke sikret den digitale arv
Før i tiden sagde man, at hvis huset brændte, ville man løbe ind og redde fotoalbummene. I dag ville man nok redde sin laptop.
For billeder ligger ikke længere ordnet i plastikomslag i et album, men i mapper på en computer eller lagret i en virtuel sky. Personlige papirer ligger i e-boksen i stedet for på kontoret, og ens liv er dokumenteret på Facebook i stedet for i en dagbog.
Alligevel har 71 procent af danskerne ikke gjort noget som helst for at sikre, at deres efterladte har en kode til deres computer eller sociale medier, hvis der skulle ske dem noget. Det viser en undersøgelse fra organisationen Liv & Død, der fredag er vært for den første konference om begrebet "digital arv".
- Det bekymrer os, at de slet ikke har tænkt over det, siger organisationens administrerende direktør, Mogens Balling.
- Hvis jeg var død i går, hvad ligger så på min pc fra juleaften og mine børns fødsel, som går tabt? Det er jo familiens historie. Familiens digitale arv.
Han har ingen manual til, hvordan man skal sikre den digitale arv. Om man skriver koder og brugernavne i et testamente, en bankboks eller bare på en post-it i skuffen.
- Vi vil bare gerne have, at folk er opmærksomme på det, siger Mogens Balling.
Et problem, der kun vil vokse
I takt med at det efterhånden kun er et fåtal af danskerne, der ikke er digitale, bliver problemet kun større med årene.
90 procent af danskerne har mindst én bærbar computer i husstanden, viser undersøgelsen. 86 procent har mindst én smartphone. Og tre ud af fire er på Facebook.
Omkring halvdelen af os har slet ikke lyst til at eksistere på nettet, når vi ikke er her længere. Alligevel har flertallet altså ikke gjort noget for at forhindre det.
- Det er et kæmpe stort problem og en problematik, der vil blive mere tydelig fremover. Internettet er på en måde stadig meget nyt. Vi har ikke tænkt over den slags ting endnu, siger Astrid Waagstein, der er cand.it. og ekspert i digital arv.
- Vi lever mere og mere på nettet, og dermed efterlader vi en masse data og indhold, når vi skal herfra. Og det er der faktisk ikke andre end os selv, der har overblik over. Alt det risikerer at gå tabt, fordi det er beskyttet af passwords. Samtidig er det her med digital arv noget, de efterladte skal tage stilling til oveni sorgen og det fysiske dødsbo, siger hun.
Der er evigt liv på internettet
Bedemænd er også begyndt at støde på problemet med, at folk efterlader sig vigtige og personlige ting bag lås og passwords.
Derfor spirer små firmaer frem, der er specialiseret i at rydde op i digitale dødsbo. En slags virtuelle bedemænd, der blandt andet sørger for at få lukket sociale profiler ned og gemt minder som billeder, videoer, hilsner, og hvad man ellers har liggende. Og som værner om den afdødes privatliv og skåner de efterladte, hvis der er ting, de er bedst tjent med ikke at opdage.
I USA, hvor de som bekendt altid er lidt foran, er der for eksempel sites som Digitaldeath.com, der begrunder sin service med, at der er evigt liv på internettet - medmindre man altså har taget sine forholdsregler.
En mappe med brugernavn og kode
Det har Kristian Lund i Herning. Helt konkret har han lavet en mappe, hvor han har samlet alt, hans efterladte får brug for at vide, når han ikke er her mere. Hvem der skal kontaktes. Hvilke ønsker han har til forskellige ting og sager. Hans Facebookprofil må for eksempel gerne blive til en mindeside, medmindre de efterladte har det bedre med, at den bliver lukket ned.
I mappen står der også navnene på en god ven og et familiemedlem. Den ene har fået et brugernavn, og den anden har fået en kode. I mappen står der, hvem der har fået hvad. Så det er først, når Kristian Lund er død, at brikkerne kan samles, så de efterladte kan få adgang til alt, han har liggende elektronisk.
De kan gøre med det, hvad de vil, mener han. Han vil bare ikke risikere, at de ikke kan få adgang.
- Jeg forestiller mig, at dem, der står med oprydningen, får det lettere. Det betyder rigtig meget for mig at gøre det her. Jeg havde mange nætter, hvor jeg lå og spekulerede over det her. Det har givet mig lidt mere ro, siger Kristian Lund.
Der ville ikke være meget tilbage
Det er især billederne, han tænker på. De ligger nu alle et sted, hvor hans pårørende kan få fat i dem.
- Det er en dejlig tanke, synes jeg. Der er så mange ting, der kan gå tabt. Vi kender jo alle glæden ved at se et fotoalbum, selvom der måske går fem år imellem. Det ville være en katastrofe, hvis ens fotoalbum gik til i en brand. På samme måde har vi jo det hele liggende digitalt i dag. Der ville ikke være meget tilbage fra en person, hvis vedkommende gik bort. Derfor har min tanke været at sørge for, at der ligger koder og brugernavne til alt, siger han.
Fordi kræft-diagnosen ikke står til at ændre, er Kristian Lund og hans familie blevet nødt til at tale åbent om døden. Han har både konkret og i overført betydning, digitalt såvel som i den virkelige verden, været nødt til at "rydde op i skabene".
Havde han vidst, hvad han ved i dag, så var han begyndt længe før at tage små forholdsregler, tænker han. At skrive ting ned, gemme alting overskuelige steder og den slags.
Og selvom det er hårdt at tænke på, så er hans familie glad for, at han også har sørget for at sikre minderne for eftertiden.
- Jeg er rigtig glad for, at min far har tænkt over det, siger sønnen Mikkel Lund Matz på 16 år.
- Det betyder meget for mig, at jeg har minderne og alle billederne, når han engang ikke er her mere.