Skatteekspert: Man vælger Panama, hvis man har noget at skjule

Det er ikke nødvendigvis skattesnyd, men opretter man selskaber i Panama i andres navne, ser det mistænkeligt ud, mener skatteekspert Torben Bagge.

Et gigantisk læk til medier rundt om i verden på ikke mindre en 11,5 millioner dokumenter har afsløret, hvordan rige personer har placeret deres penge i skattely i Panama.

Og selvom der som udgangspunkt ikke er noget ulovligt i at have et selskab i eksempelvis Panama, så vil det ofte være for at skjule sine penge, fortæller advokat og ekstern lektor i skatteret ved Aarhus Universitet, Torben Bagge.

- Jeg tænker, at der måske er en grund til, at man ikke bruger en bank i Danmark eller Europa, og en af grundene kunne sagtens være, at man ikke får betalt skat af de rigtige beløb, siger Torben Bagge.

En skidt sag for Nordea

Torben Bagge fortæller, at der juridisk sandsynligvis ikke er noget at komme efter. Men for Nordea ser sagen ikke god ud:

- Det virker ikke som nogen god sag for Nordea i forhold til skattetænkning.

- De kan næsten ikke undgå at have vidst, hvad der skete. De har muligvis ikke vidst, om folk har selvangivet korrekt, men de må have vidst, de lavede et setup, der gjorde det muligt for folk at undgå at selvangive de her indtægter, siger Torben Bagge.

Alligevel kan Nordea sandsynligvis ikke straffes.

- Det er nok svært juridisk at stille Nordea til ansvar for medvirken til skattesvig. Teoretisk vil det kunne lade sig gøre, hvis man kan påvise, at Nordea vidste, at de pågældende kunder ikke ville selvangive korrekt. Men i praksis er det svært at løfte den bevisbyrde, siger Toben Bagge.

Gennesigtigt skattesystem

Flere politikere har krævet, at det bliver tydeligere for myndighederne at se, hvem der har penge stående rundt omkring i verden.

Lars Koch, politisk leder i ulandsorganisationen Ibis, roser det danske selskabsregister for at være meget gennemsigtigt, men sådan ser det ikke ud internationalt.

- I Danmark har man både oplysninger om, hvem der ejer selskaberne. Det er offentligt tilgængeligt, og man udveksler information med andre lande. Det er meget stærkt, det Danmark gør. Der er brug for, at man internationalt stiller krav og sortlister lande, der ikke vil samarbejde, siger Lars Koch.

Han foreslår, at man siger til Panama eller British Virgin Islands, der er et andet skattely, at de skal registrere oplysninger og udveksle dem med andre lande - og ellers vil man ikke samarbejde med dem.

- Man kan gøre, som USA gjorde med en af de schweiziske banker, der er dybt involverede i UBS (en anden skatteunddragelsessag, red.). De sagde, at hvis I ikke giver os informationer om amerikanere, der har penge skjult i jeres bank, så lægger vi en strafrente på alle jeres transaktioner med USA på 30 procent. Så gik der en uge, så havde de oplysningern om de 12.500 amerikanere, der havde penge i banken.