Samfund

Danskerne er utrygge: Er klar til at lade sig overvåge

Over halvdelen af de adspurgte i Megafonmålingen er klar til at give køb på hensynet til privatlivets fred. Søren Bidstrup / Scanpix Denmark

Over halvdelen af de adspurgte i ny Megafonmåling mener, at det at forhindre terror vejer tungere end hensynet til privatlivets fred.

Et flertal af danskerne er klar til at give afkald på hensynet til privatlivets fred, når det kommer til at forhindre terrorisme, når politikerne skal vedtage en ny anti-terrorlovgivning.

Megafon har luftet påstanden "Det vejer tungere at forhindre terror end at tage hensyn til privatlivets fred?" over for 1128 danskere. 53 procent af de adspurgte svarede meget enig eller enig, 25 procent svarede uenig eller meget uenig, mens 22 procent svarede hverken eller/ved ikke.

Hos Dansk Folkeparti finder man tallene bekymrende.

- De her tal viser, at der er utryghed blandt danskerne, og at terror er noget, som der tænkes over. Der er et ønske fra befolkningen om, at politikerne gør det, der er nødvendig. Danskernes ønsker at blive passet på, siger Peter Kofod Poulsen, retsordfører for DF.

Overvågning er kontroversielt

Regeringens støtteparti er klar til endnu engang at kigge på, om der skal mere overvågning til.

- Vi er det eneste parti, der stiller sig klart i forhold til overvågning. Vi har tidligere rejst spørgsmålet om videoovervågning. Overvågning er altid kontroversielt, og de andre undslog sig at svare, siger Kofod Poulsen, som tror på, at det øvrige Folketing kan overtales til mere overvågning.

- Hvis vi ser 15 år tilbage, så kan vi se, at vi er i stand til at flytte de andre partier i vores retning, siger retsordføreren.

Overvågning er ikke vejen frem

Hos SF mener man, at de 53 procent, er alarmerende højt. Men man mener ikke, at overvågning er vejen frem til et mere sikkert og trygt samfund.

- Jeg synes, det er et bekymrende højt tal. Det er et tal, der er et resultat af, at der er nogen, specielt politikere men også medier, der lukrerer på at tale frygten op og ikke tale de konstruktive, mere svære og langsigtede løsninger. Det er lidt for nemt at komme med de hurtige hovsaløsninger, siger retsordfører Lisbeth Bech Poulsen og tilføjer:

- Den vigtigste opgave er, for eksempel i forhold til antiradikalisering, at være ærlig og sige, at det er det lange seje træk. Det kræver indsatser på mange forskellige områder. Vi skal have en diskussion om, hvor vigtigt det er, at vi har retten til privatliv, og at vi ikke bliver overvåget konstant. Jeg kan godt forstå, at mange er bange, for det er det, terrorisme gør ved mennesker. Men det er også politikernes opgave ikke at løbe efter en folkestemning og sige, at vi bliver nødt til at beskytte borgernes grundlæggende rettigheder.

Kan blive svært at finde terrorister

Selvom yderligere overvågning af danskerne skulle blive vedtaget i Folketinget, så er spørgsmålet, om teknologien alligevel sætter nogle begrænsninger. Det mener Henrik Larsen, chef for sikkerhedsvirksomheden DKCERT og bestyrelsesmedlem i rådet for digital sikkerhed.

- Krypteringen er blevet bedre, men det er stadigvæk muligt at bryde den. Det seneste eksempel med iPhonen i USA er et godt eksempel på det, siger han med henvisning til sagen om FBI, der fornyligt formåede at bryde ind i en iPhone tilhørende en gerningsmand fra massakren i San Bernardin i Californien, på trods at at Apple nægtede sin hjælp.

Henrik Larsen forklarer, at terrorister også er blevet gode til at skjule deres aktiviteter på internettet, hvilket kan give problemer - også selvom Folketinget eksempelvis indfører såkaldt sessionslogning, hvor staten logger alle danskeres aktivitet på internettet.

- Sessionslogning kan selvfølgelig finde nogle ting, hvis terroristerne er kludrede, men vi ved, at cyberkriminelle i dag svære at fange, og de er gode til at skjule sig. Får terrorristerne hjælp til at sløre deres færden på nettet, så bliver det også svært at fange dem.