Kommune slĂĄr legionella-alarm: 10 plejehjem ramt

16x9
Når det varme vand i bruseren ikke er varmt nok kan legionellabakterierne stortrives i rørene, til fare for liv og helbred. Arkivfoto. Foto: Claus Fisker / Scanpix

En ny undersøgelse viser, at 10 ud af 18 undersøgte plejehjem i Aalborg Kommune har legionella-bakterier i vandet.

En ny undersøgelse af vandkvaliteten i Aalborg Kommune viser fund af legionella-bakterier i 10 ud af 18 undersøgte plejehjem.

Det er anden gang pĂĄ kort tid, at kommunen slĂĄr legionella-alarm. Det skriver Nordjyske.dk.

For beboerne på de ramte plejehjem betyder bakteriefundene blandt andet, at de ældre ikke kan få brusebade. Det skyldes, at legionella-bakterien findes i det varme vand.

Ser pĂĄ det med stor alvor

Ejendomsinspektør Tommy Jensen, Ældre- og handicapforvaltningen hos Aalborg Kommune, forsikrer, at situationen er under kontrol, og at ingen af de ældre er blevet syge.

- Men det er naturligvis en sag, vi ser på med stor alvor, og vi forsøger nu at tage alle tænkelige forholdsregler for netop at undgå eventuelle ubehagelige konsekvenser, siger han til Nordjyske.dk

Kommunen har allerede iværksat en plan for at nedbringe forekomsten af den frygtede bakterie på de berørte plejehjem.

PĂĄ disse plejehjem er der fundet legionella-bakterier i Nordjylland

Flere smittes med legionella

Legionella-bakterien har de senere ĂĄr spredt sig i Danmark. Ifølge Statens Seruminstitut blev cirka 200 personer smittet med bakterien i 2014, mens tallet i 2015 var omkring 190. Det er mere end nogensinde før i Danmark.

Bliver man smittet med legionella-bakterien, kan det føre til legionærsyge, der er en lungebetændelse. Dette kan føre til høj feber, træthed, forvirring og smerter i brystet. 

Bakterien smitter blandt andet ved indånding af vanddampe og smitter derfor typisk ved brusebad og i svømmehaller. I gennemsnit dør hver sjette, der bliver smittet med legionærsyge.