Moskeerne bag sløret

Her er de manglende undertekster fra "Moskeerne bag sløret"

Ved en fejl manglede underteksterne på en del af første program af dokumentaren  "Moskeerne bag sløret" på TV 2 den 1. marts 2016.

I første afsnit af dokumentarserien "Moskeerne bag sløret", der blev sendt tirsdag aften, manglede underteksterne i en kort passage. 

Det skyldes en teknisk fejl.

Herunder kan du se manglende tekster og i videoklippet herover kan du se det hele i sammenhæng. 

TV 2s muldvarp spørger i en studiekreds bestående af kvinder:

- Hvad er reglen for, hvordan vi omgås frafaldne og vantro her i Danmark?

Til dette svarer imamen i studiegruppen:

- I det her land er der hjælpsomme folk. Det er et godt folk. Der er mange gode mennesker. Skal man på hospitalet, er der virkelig god behandling. Gud advarer os ikke mod at være venlige over for dem. Vi kan gøre en god gerning og give dem gaver. 

- Men med hvilket formål? At kalde dem til religionen. Vi skal ikke elske dem. Vær opmærksom på det. Der er forskel på kærlighed og venlighed. Kærlighed skal være til muslimerne. En muslim kan elske en muslim.

Du kan se eller gense hele dokumentaren - med alle undertekster - på TV 2 Play.