Samfund

Eksperter om æreskonflikter: Unges råb om hjælp bliver ikke hørt

Trods flere henvendelser om æresrelaterede konflikter, får mange unge stadig ikke hjælp, mener eksperter.

Vil du dele din historie? RED

TV 2 sætter i den kommende tid fokus på social kontrol og æresrelaterede konflikter.

Har du selv været udsat for social kontrol af din familie, og har du lyst til at fortælle din historie, kan du kontakte TV 2 på jmoe@tv2.dk

På trods af at stadig flere og flere unge henvender sig til myndigheder og krisecentre for at få hjælp til at håndtere æresrelaterede konflikter, så er der stadig mange unge, som ikke bliver hørt, når de råber om hjælp.

Det mener flere eksperter, som TV 2 har talt med.

- Vi hører jævnligt fra de unge, der kommer her i rådgivningen, at de har forsøgt at råbe op om, hvor dårligt de havde det, uden at de er blevet hørt. Eller i hvert fald føler de ikke, det er blevet taget alvorligt, siger Susanne Fabricius, projektleder i rådgivningslinjen Etnisk Ung, der tilbyder hjælp til unge i æresrelaterede konflikter.

Hos Etnisk Konsulentteam i Københavns Kommune, der også yder bistand til sager i andre kommuner, har man ligeledes en opfattelse af, at fagpersoner i kommunerne ikke altid gør noget ved faresignalerne.

- Vi kan jo se, at der ikke er kommet underretninger fra skolen på trods af alle de her ting, som pigen kan fortælle om. Når vi spørger skolen siger de, at de var meget bekymrede for barnet. Så kan vi jo godt tænke, at det er lidt mærkeligt, at skolen ikke sendte en underretning, siger Christina Elle, konsulent i Etnisk Konsulentteam.

Bange for at forældre bliver vrede

Begge eksperter understreger, at det langt fra er i alle tilfælde, at fagpersonerne ikke griber ind.

Men de mener, at der plads til forbedringer, fordi de fortsat oplever en berøringsangst eller uvidenhed blandt fagpersoner, der har daglig kontakt med børn og deres familier.

Susanne Fabricius fortæller, at unge ofte vender nedslåede tilbage til rådgivningen hos Etnisk Ung, fordi de ikke føler, at de er blevet forstået hos læreren, sagsbehandleren, lægen eller andre professionelle.

- Det blev ikke forstået, hvilken kontekst de unge kommer med. Og det betyder, at de i bedste fald får nogle råd, de ikke kan bruge. I værste fald kan det være med risiko for liv eller sikkerhed, hvis de bruger de råd, siger hun og udtrykker frustration over situationen:

- Vi har talt om det her. Og man skulle ikke tro, det var nødvendigt stadig at gøre det, men det er det.

Ifølge Christina Elle fra Etnisk Konsulentteam skyldes en del af problemet, at en del fagfolk frygter for, hvad en indgriben kan medføre.

- Mange af de fagfolk, vi underviser, tænker, at hvis de gør noget, vil forældrene måske blive vrede og trække barnet ud af skolen, siger hun.

På trods af den forrige regerings Den Nationale Strategi mod Æresrelaterede Konflikter, der siden 2012 blandt andet har sat fokus på øget opkvalificering af fagpersoner, mener Susanne Fabricius, at det kan gøres bedre:

- Jeg synes, det er for ringe af os. Jeg vil til hver en tid arbejde på at få det ind på forskellige uddannelser.

Forening: Gymnasielærere har ikke brug for efteruddannelse

Hos Gymnasieskolernes Lærerforening, der repræsenterer en af de fagpersonsgrupper, eksperterne langer ud efter, kan man ikke genkende, at lærerne skulle være berøringsangste.

- Meget ofte vil det handle om at turde tage snakken med de unge mennesker, og det tror jeg sådan set lærerne er rigtig gode til. Hvis en elev har de her problemer, er jeg helt sikker på, at lærerne går ind i den snak, siger formand i foreningen, Annette Nordstrøm Hansen.

Hun forklarer, at det ofte er studievejlederne på gymnasierne, der skal tage stilling til, hvordan en æresrelateret sag skal behandles og derfor have den største viden på området.

Men Annette Nordstrøm Hansen medgiver, at det i en travl hverdag måske ikke er en lærer, eleven først ville komme med sine problemer til. Men hun afviser, at der er behov for en generel efteruddannelse af personalet.

- Jeg synes da, at det er en problemstilling, vi skal være opmærksomme på. Men det er ikke lærerne, der nu skal til at uddannes i at kunne håndtere æresrelaterede konflikter, siger Annette Nordstrøm Hansen.