Samfund

Overblik: Sådan udsættes unge for social kontrol af deres familier

Få et overblik over, hvordan social kontrol udøves i nogle familier med ikke-vestlig baggrund.

Vil du dele din historie? RED

TV 2 sætter i den kommende tid fokus på social kontrol og æresrelaterede konflikter.

Har du selv været udsat for social kontrol af din familie, og har du lyst til at fortælle din historie, kan du kontakte TV 2 på jmoe@tv2.dk

Nye tal viser, at Danmarks krisecentre får rekordmange henvendelser fra unge indvandrere og efterkommere, der ønsker at få hjælp til at komme ud af den strenge sociale kontrol, som udøves af deres familier.

Ofte rækker den unge ud efter hjælp, når konflikten med familien er blevet så stor, at den unge bliver udsat for trusler eller vold.

Selvom det langt fra er alle konflikter, der udvikler sig så alvorligt, så viser undersøgelser, at en del unge danskere med en såkaldt ikke-vestlig baggrund, lider under streng social kontrol udøvet af deres familier.

I Medborgerskabsundersøgelsen fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet fremgår det blandt andet, at 23 procent af de 18 til 29-årige indvandrere og efterkommere oplever, at deres frihed til at vælge en kæreste eller ægtefælle begrænses af familien.

Samme undersøgelse viser, at 6 procent i samme gruppe oplever, at deres familier begrænser deres valg af uddannelse og venner. 

I videoen over artiklen kan du høre projektleder hos Etnisk Ung, Susanne Fabricius, fortælle om social kontrol.

Men hvordan udøves den sociale kontrol egentlig?

Det prøver forskerne bag en undersøgelse udarbejdet af Als Research, ”Kønsroller og social kontrol blandt unge med etnisk minoritetsbaggrund”, at svare på. Her er 37 interview-personer i aldersgruppen 18-25 år med en anden etnisk baggrund end dansk blandt andet blevet spurgt, hvordan de oplever, at social kontrol udøves i hverdagen.

Barnet: Barnet i en familie, der udøver social kontrol, kan blive udsat for forskellige begrænsninger i livet alt efter, hvor strikse forældrene er i forhold til at opretholde æren blandt det omgivende minoritetsmiljø. Piger er typisk udsat for strengere social kontrol end drenge.

Mor: Typisk er moderen primært ansvarlig for opdragelsen af børnene, og derfor vil hun være den første, som bebrejdes i en situation, hvor børnene - især døtrene - ikke følger de traditionelle normer – særligt de seksuelle normer for kvinder. Det er primært moderens ansvar at sørge for, at børnene holder sig inden for æreskodekset. Nogen oplever, at moderen er den primære udøver af social kontrol. Sønner skal ligeledes leve op til nogle normer, men typisk ikke under så stramme rammer som døtre.

Far: Faderen forventes typisk at træde til, hvis familien mener, at der kan være en risiko for, at datteren i familien er fristet til at bryde de seksuelle normer eller allerede har brudt dem. Sammen med eventuelle brødre er det faderen, der skal stå for at sanktionere datteren – særligt hvis hendes normbrud er blevet kendt i miljøet omkring familien. Der er stor forskel på, hvilke typer sanktioner, der bruges. Hvis normbruddet er blevet kendt i bredere kredse, kan sanktionen ske på en måde, så omgangskredsen får viden om det og derved får familien genoprettet sin ære.

Søskende: Eventuelle brødre til en datter forventes ligesom faderen at træde til, hvis der kan være fare for, at datteren overtræder normerne. En søster eller bror kan også have rollen som en, der rapporterer til forældrene om sine søskende. Men det ses også, at søskende dækker over hinanden, hvis de begge begår normbrud.

Øvrige omgivelser: Da familiens ære afhænger af dens status i det etniske minoritetsmiljø omkring familien, spiller personer fra dette miljø en central rolle som udøvere af social kontrol. Både bedsteforældre, fætre, kusiner, onkler og tanter kan blive indblandet. Men også naboer, venner og imamer. En vigtig pointe er, at de øvrige omgivelser kan presse forældrene til at udøve social kontrol – de frygter konsekvenserne, hvis ikke de udøver social kontrol.

Kilde: Rapporten ”Kønsroller og social kontrol blandt unge med etnisk minoritetsbaggrund” der er baseret på interviews med 37 unge på 18-25 år samt 22 forældre.