Samfund

Flere etniske unge søger hjælp: Louise fik tæsk for at være for dansk

Flere og flere unge med ikke-vestlige rødder søger hjælp hos danske krisecentre. Mød Louise der flygtede fra sine forældres vold og tvangsægteskab.

Hvad er RED-Safehouse?

RED-Safehouse blev etableret i 2004 og er en selvejende institution, som driver et sikkert og skjult opholdssted for unge på flugt fra æresrelaterede konflikter omhandlende social kontrol, æresrelateret vold, tvangsægteskab eller trusler herom.

Institutionen tager imod unge fra hele landet, og har plads til i alt 23 unge kvinder og mænd under 30 år fordelt på 2 afdelinger.

Kilde: Red-Safehouse.dk

- Jeg sad og overvejede at købe billetten, men tænkte, at jeg hellere måtte være ærlig og sige det til mine forældre.

Louise var på sit værelse og havde netop opdaget, at hendes store idol, en kendt amerikansk popstjerne, skulle komme til Danmark.

Hun vidste godt, at hendes forældre ville synes dårligt om idéen, men alligevel blev hun overrasket over deres voldsomme reaktion:

- Vi begynder at skændes, og så begynder de at true. Og så begynder mine forældre bare at tæske mig, fortæller Louise om episoden, der udspillede sig, da hun var 20 år.

Forældrenes reaktion skyldtes ifølge Louise, der kom til Danmark i 2000, at de ikke fandt det i orden for en muslimsk pige at gå til koncert. Og hun er langt fra den eneste danske muslim, der bliver udsat for trusler og vold af sine forældre. 

Vil du dele din historie? RED

TV 2 sætter i den kommende tid fokus på social kontrol og æresrelaterede konflikter.

Har du selv været udsat for social kontrol af din familie, og har du lyst til at fortælle din historie, kan du kontakte TV 2 på jmoe@tv2.dk

Rekordmange søger hjælp

En opgørelse fra Landsorganisationen for Kvindekrisecentre viser nemlig, at rekordmange etniske unge henvender sig til organisationens specialenhed Etnisk Ung i håbet om at få hjælp i såkaldte æresrelaterede konflikter og social kontrol i familien.

Således fik organisationen i 2009 440 førstegangshenvendelser, mens tallet i 2015 var hele 1.207 - tre gange så mange og dermed det højeste antal nogensinde. 

Samme tendens viser sig hos politiet. Rigspolitiet oplyser således, at politikredsene registrerede i alt 130 æresrelaterede sager i 2015 mod 109 i 2006.

Selvom flere unge nu søger hjælp, er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at der sker flere æresrelaterede opgør i etniske minoritetsmiljøer.

Det mener Anita Johnson, leder af RED Safehouse, som tager imod etniske unge, der er på flugt fra deres familie i æresrelaterede konflikter.

- Jeg tror, konflikterne har været der hele tiden. Jeg tænker, at det fokus, der har været på området, har fået de unge til at få øjnene op for, at de kan få hjælp, fortæller Anita Johnson med henvisning til de seneste års debat og officielle tiltag, der forsøger at tage hånd om problematikken.

At leve et dobbeltliv

For Louise blev forældrenes voldsomme reaktion skelsættende. Hun var ved at få nok af det dobbeltliv, hun som muslimsk pige havde levet siden slutningen af gymnasiet.

- Det var som om, noget gik op for mig. At det her er ikke noget normalt liv. Det fortjener jeg ikke. Jeg vil bare gerne se mit idol, og så får jeg tæsk for det, siger hun.

Som dansk gymnasieelev havde hun lyst til at leve et liv som hendes etnisk danske veninder, men det tillod forældrene ikke.

- De var bange for, at jeg blev for dansk. At man kommer til at opføre sig som dansker. At man har for meget frihed, og man har et godt socialt liv. Og hvis man som teenager pludselig får en kæreste... Det vil de jo aldrig kunne acceptere, fortæller hun.

I begyndelsen af gymnasietiden efterlevede Louise sine forældres påbud, men med tiden udviklede hun et dobbeltliv, hvor hun dagligt måtte lyve for sine forældre.

- Så jeg begyndte at ses med mine venner, jeg begyndte også at gå til fester - så jeg sagde til mine forældre, at jeg skulle noget andet.

Louise havde det dårligt med løgnene, men så ingen anden udvej, for hun ville leve som en dansk pige uden at risikere vold og trusler.

- Jeg syntes, det var uretfærdigt at være pige og bo i Danmark, men ikke have de samme rettigheder som ens venner. Det var noget, jeg gik meget op i.

Dobbeltlivet skabte dog problemer med forældrene, og der opstod oftere skænderier. Skænderiet over koncertbilletterne, der endte med vold, var første gang, Louise fik decideret tæsk af sine forældre, men ikke den sidste.

Bruddet med familien er hårdt

Louises oplevelser med trusler og vold lægger sig op af mange af de andre skæbner, der kommer på RED Safehouse, fortæller Anita Johnson.

- Det er unge, som har levet med overvågning, kontrol, med vold og med trusler. De kan klare det langt hen ad vejen, men på et eller andet tidspunkt, når de til et punkt, hvor det bliver for voldsomt.

Flere hundrede unge muslimer har igennem de sidste 10 år boet på RED Safehouse igennem kortere eller længere tid, hvor de lever skjult og anonymt efter at have brudt med deres familier.

Et brud, der tager hårdt på de unge, fortæller RED-lederen:

- Det er jo et kæmpe dilemma at bryde med familien. For på den ene side ønsker man en frihed, og på den anden side er konsekvensen at sige farvel til familien. Og det er et stort, stort tab ikke at have sin familie.

Gik bevidst efter dårligt knæ

For Louise endte det også med, at hun ikke så anden udvej end at skilles fra sin familie. Hun har siden boet på RED-Safehouse i et år, og her har hun som mange andre af institutionens beboere skiftet navn - i hendes tilfælde til Louise, som ikke er hendes oprindelige navn.

Før hun endte på RED-Safehouse, søgte hun dog hjælp hos rektoren på hendes gymnasium. Louise arrangerede et møde mellem ham og hendes forældre, så hun kunne gøre det klar for forældrene, at hun havde det godt i skolen, men dårligt derhjemme.

Men mødet ændrede ingenting. Forældrene tog det ikke seriøst, og Louise følte heller ikke, at rektoren forstod alvoren.

- Det sårede mig rigtig meget. Det sårede mig også, at skolen ikke rigtig gjorde noget, Jeg følte bare, at jeg havde brug for hjælp.

Tiden gik og en dag i sidste del af gymnasietiden, oplevede Louise igen voldelig adfærd fra sine forældre, da hun fortalte dem, at hun skulle til filmaften hos en veninde.

På vej ud til sin cykel opdagede hun, at den var punkteret, og hun mistænkte med det samme forældrene. Hun begyndte at græde, og hendes forældre kom ned og hentede hende.

- De tog mig ovenpå. Og så fik jeg tæsk.

Volden var denne gang værre end den første, og ifølge Louise gik forældrene bevidst efter hendes knæ, hvor hun i forvejen havde en skade.

- De brugte nogle genstande, siger hun og udtrykker de modstridende følelser, oplevelsen fylder hende med:

- Jeg tænker bare, at jeg elsker dem, og de elsker også mig, og derfor tror de, at de gør det bedste for mig. Men det gør det jo ikke. De gør det værre for mig.

Frygtede at blive tvangsgift

Louise begyndte at gå til psykolog, og samtidig pressede tankerne om at flytte hjemmefra sig på. Hun fortæller, at hun var deprimeret.

- Det var som om, der var noget, der slog inde i mit hoved. Noget, der sagde: 'Nu er det nok! Nu skal du gøre noget. Du kan ikke leve på den her måde.'

Da det blev sommerferie, fortalte hendes forældre hende, at de skulle på rejse til hjemlandet. Men Louise fik mistanke om, at forældrene var ved at planlægge et arrangeret ægteskab.

I frygt for at blive tvangsgift forlod Louise sit barndomshjem og flyttede ind på RED Safehouse, hvor hun boede i omkring et år.

Sådan udøves social kontrol:

Barnet: Barnet i en familie, der udøver social kontrol, kan blive udsat for forskellige begrænsninger i livet alt efter, hvor strikse forældrene er i forhold til at opretholde æren blandt det omgivende minoritetsmiljø. Piger er typisk udsat for strengere social kontrol end drenge.

Mor: Typisk er moderen primært ansvarlig for opdragelsen af børnene, og derfor vil hun være den første, som bebrejdes i en situation, hvor børnene - især døtrene - ikke følger de traditionelle normer – særligt de seksuelle normer for kvinder. Det er primært moderens ansvar at sørge for, at børnene holder sig inden for æreskodekset. Nogen oplever, at moderen er den primære udøver af social kontrol. Sønner skal ligeledes leve op til nogle normer, men typisk ikke under så stramme rammer som døtre.

Far: Faderen forventes typisk at træde til, hvis familien mener, at der kan være en risiko for, at datteren i familien er fristet til at bryde de seksuelle normer eller allerede har brudt dem. Sammen med eventuelle brødre er det faderen, der skal stå for at sanktionere datteren – særligt hvis hendes normbrud er blevet kendt i miljøet omkring familien. Der er stor forskel på, hvilke typer sanktioner, der bruges. Hvis normbruddet er blevet kendt i bredere kredse, kan sanktionen ske på en måde, så omgangskredsen får viden om det og derved får familien genoprettet sin ære.

Søskende: Eventuelle brødre til en datter forventes ligesom faderen at træde til, hvis der kan være fare for, at datteren overtræder normerne. En søster eller bror kan også have rollen som en, der rapporterer til forældrene om sine søskende. Men det ses også, at søskende dækker over hinanden, hvis de begge begår normbrud.

Øvrige omgivelser: Da familiens ære afhænger af dens status i det etniske minoritetsmiljø omkring familien, spiller personer fra dette miljø en central rolle som udøvere af social kontrol. Både bedsteforældre, fætre, kusiner, onkler og tanter kan blive indblandet. Men også naboer, venner og imamer. En vigtig pointe er, at de øvrige omgivelser kan presse forældrene til at udøve social kontrol – de frygter konsekvenserne, hvis ikke de udøver social kontrol.

Kilde: Rapporten ”Kønsroller og social kontrol blandt unge med etnisk minoritetsbaggrund” der er baseret på interviews med 37 unge på 18-25 år samt 22 forældre.