Samfund

Etniske unge bliver truet og tævet af familier: Rekordmange søger hjælp

Markant flere unge indvandrere og efterkommere søger hjælp til at komme ud af social kontrol.

Vil du dele din historie? RED

TV 2 sætter i den kommende tid fokus på social kontrol og æresrelaterede konflikter.

Har du selv været udsat for social kontrol af din familie, og har du lyst til at fortælle din historie, kan du kontakte TV 2 på jmoe@tv2.dk

Trusler, vold og isolation er blot nogle af de ting, som en del danske unge med indvandrerbaggrund dagligt må leve med i deres hjem, fordi deres forældre ikke mener, at de unge holder sig indenfor familiens normer.

Myndighederne har i de seneste år øget fokus på æresrelaterede konflikter og social kontrol, og nu viser nye tal, at rekordmange etnisk unge i æresrelaterede konflikter søgte hjælp hos de danske krisecentre i 2015.

Tallene stammer fra en opgørelse lavet af Etnisk Ung, en enhed under Landsorganisationen for Kvindekrisecentre (LOKK), og viser, at i alt 1.207 unge henvendte sig i 2015. Det er en stigning på over 170 procent siden 2009, hvor kun 440 henvendte sig.

Stigningen skyldes ifølge projektleder i Etnisk Ung, Susanne Fabricius, ikke nødvendigvis, at der er kommet flere æresrelaterede konflikter, men i højere grad, at de unge, der ofte har muslimsk baggrund, er blevet mere oplyst.

- De ved i større omfang, at der er mulighed for at ændre på de forhold, de lever under. Og måske oplever de også en større bevidsthed, fordi de hører fra flere andre de kan spejle sig i, at det ikke er okay at leve på den her måde. At det faktisk er muligt at få et liv, der ikke ser ud på den måde, som det de lever nu, siger hun til TV 2.

Tvangsægteskaber og genopdragelse

Karakteren af den sociale kontrol, der udøves i nogle familier, spænder vidt, men handler grundlæggende om at sørge for, at familiens medlemmer ikke træder ved siden familiens normer.

Den sociale kontrol kan ifølge regeringens Nationale Strategi mod Æresrelaterede Konflikter bestå i alt fra sladder mellem venner og familie, forskellige former for forbud og krav til påklædning til isolation fra omverdenen og deciderede trusler og vold.

Nogle unge bliver desuden påtvunget ægteskab eller sendt på genopdragelsesrejse.

- Vi har henvendelser, der kan være mindre alvorlig social kontrol, og så har vi dem, hvor det er meget grov vold, indespærring og tvang i forskellige sammenhænge. Så det er hele spektret, fortæller Susanne Fabricius om henvendelserne til Etnisk Ung.

I bund og grund handler det om at få en lille smule af det liv, man definerer som det rigtige for sig selv

Susanne Fabricius, projektleder i Etnisk Ung

Dobbeltliv stresser de unge

Problemerne for de unge opstår typisk, fordi forældrenes forventning til dem ikke stemmer overens med det liv, de unge ønsker at leve i Danmark, forklarer Susanne Fabricius.

Dette tvinger den enkelte unge til at leve et dobbeltliv, som til sidst kan blive så svært at navigere i, at den unge kan udvikle depressioner, selvskadende adfærd og selvmordstanker- og forsøg.

- I bund og grund handler det om at få en lille smule af det liv, man definerer som det rigtige for sig selv. Det betyder, at de må leve et liv med mange løgne, for at kunne få en lillebitte smule af det, de ønsker, siger projektlederen.

De mange løgne er ifølge Susanne Fabricius til stor gene for det enkelte individ, fordi den unge skal holde styr på alt, hvad der siges.

- Det kan give stress-symptomer, der betyder, at det er svært at indlære, være i undervisningsforløb. Og det giver en enorm angst for konsekvenserne ved at blive afsløret.

Familiens krav til partner og uddannelse

Det vides ikke præcist, hvor mange unge der må leve med trusler eller vold udøvet af deres familier som følge af social kontrol, men tal fra ”Medborgerskabsundersøgelsen” fra Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet giver et praj.

Således viser undersøgelen, at 23 procent af de 18-29-årige indvandrere eller efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i 2014 oplevede, at deres familie begrænser deres selvbestemmelse i forhold til valg af kæreste eller ægtefælle.

Frygter for deres liv

I Københavns Kommune er der blevet oprettet en særlig enhed kaldet Etnisk Konsulentteam, der tager sig af æresrelaterede konflikter, og her er der hvert år en markant stigning i antallet af henvendelser.

Konsulent i Etnisk Konsulentteam, Christina Elle, fortæller, at størstedelen af de 200 henvendelser, der var i 2015, var fra piger under 18 år.

- Når de henvender sig, er de som regel så pressede, at de er bange for, hvad familien kan finde på at gøre. De kan ikke længere holde ud, at de ikke må gå ud eller ingenting må. Når de henvender sig, er det som regel, fordi far har fundet et billede på deres mobiltelefon af en dreng, og de er bange for konsekvenserne, siger Christina Elle.

De unge, som henvender sig til Etnisk Konsulentteam, er ofte i en så alvorlig situation, at der ikke er mulighed for at tænke for længe over, hvordan kommunen skal reagere.

- En stor del af de sager vi har, handler om unge der er bange for at blive slået ihjel eller bange for at blive sendt ud, gift eller er bange for vold, fortæller Christina Elle.

National strategi mod æresrelateret vold

Rigspolitiet oplyser til TV 2, at der i 2015 var 130 æresrelaterede sager i Danmark. Det er en lille stigning fra året før, hvor der var 117 sager.

Den tidligere regering lancerede i 2012 en National Strategi mod Æresrelaterede Konflikter, der med over 30 forskellige tiltag forsøger at hjælpe de unge.

Strategien indebærer blandt andet opkvalificering af fagpersonale i kommunerne, så de opnår en bedre forståelse af problematikken omkring æresrelaterede konflikter.

Desuden medførte strategien flere ændringer i serviceloven, så der i flere paragraffer er særskilt fokus på æresrelaterede konflikter.

I videoen over artiklen kan du høre projektleder hos Etnisk Ung, Susanne Fabricius, fortælle om social kontrol.