Samfund

Under voldsomt pres: - Danske betjente er ikke "robocops"

Politifolk er presset af hundredvis af overarbejdstimer: Ingen kan være tjent med trætte betjente.

- Med de opgaver som politiet har, kan det ikke nytte noget, at man går sovende ind til opgaven. Man skal være knivskarp fra man starter. Det er ikke ønskværdigt at have en politimand kørende rundt i samfundet, der er både fysisk og mentalt træt.

Det siger Jørgen Jensen, der er politiforeningsformand ved Vestegnens Politi, om problemerne medpolitiet massive overarbejde.

Bevogtningsopgaver efter terrorangrebet i København og ved grænserne har lagt et voldsomt pres på de menige betjente. Ifølge den seneste opgørelse er de danske betjente tilsammen oppe på en overarbejdspukkel på 950.000 timer.

To fridage på 16 dage

For den enkelte betjent betyder det voldsomme problemer i privatlivet. TV 2’s program Go’Morgen Danmark fremlagde i går et vagtskema for en politiassistent ved Nordsjælland Politi, der viste, at han på 16 dage kun kunne holde to fridage.

- Det betyder, at jeg ikke er så meget hjemme. Lige nu sidder jeg i Rødby, mens min familie er hjemme. De savner mig og jeg savner dem, siger politiassistenten, Michael Staal fra Nordsjællands Politi.

Ifølge politiforeningsformand Jørgen Jensen er det ikke noget usædvanligt billede. Og det er et pres, der ikke kun har personlige omkostninger, men også omkostninger for politiarbejdets kvalitet.

Vi er ikke robocops

- Når man dynger opgaverne op og vi er jo ikke blevet flere, så går det galt. Man må skære nogle opgaver væk eller også må man blive nogle flere. I øjeblikket hænger det ikke sammen. Mine kolleger er meget professionelle og har taget det her i ret stiv arm i et års tid nu. Men vi er jo ikke robocops – vi er mennesker. Det er familiefædre, det er enlige mødre og så videre. Vi er som et gennemsnit af samfundet. Sådan nogle familier bliver enormt pressede, siger han.

Bid tænderne sammen i to år

Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg har sagt offentligt, at betjentene ”må bide tænderne sammen” i to år endnu før situationen bliver bedre.

- Der har allerede i 2015 været en benhård prioritering i løbet af året, Der har været færre færdselssager og færre store efterforskninger i forhold til narkotika. Det har man været nødt til. I de kommende to år vil der fortsat være rigtigt meget at se til, men jeg er sikker på, at de løbende initiativer, som der er fuld gang i, vil begynde at slå igennem i løbet af året, siger Jens Henrik Højbjerg til TV 2.

Det vil stadig ikke hænge sammen

Men ifølge Jørgen Jensen kan man ikke bede folk om at bide tænderne sammen i to år:

- To år mere, hvor man skal bide tænderne sammen. Det kommer til at bløde hvis man gør det, som fagforeningsmanden udtrykker det. Og helt grundlæggende mener han ikke, at den prioritering, som Rigspolitichefen omtaler, vil være nok til at læse problemet:

- Der er, som min øverste chef siger, en prioritering af opgaverne i gang. Men selv med de prioriteringer hænger det ikke sammen fordi mine kolleger også i dag arbejder mere end 37 timer. Man har ikke skåret så dybt i opgaverne, at der er overensstemmelse mellem hvor mange vi er, og så antallet af opgaver, siger Jørgen Jensen.

  1. Mindre tilstedeværelse i særligt udsatte boligområder

    Lundtoftegade, Mjølnerparken, Tingbjerg, Sjælør Boulevard, Degnegården og Bispeparken.

    I København findes der seks områder, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har udpeget.

    Ifølge Mikael Møller er tilstedeværelsen af betjente i de særligt udsatte boligområder blevet nedprioriteret som følge af travlhed.

    Pr. 1. december 2014 findes der 31 særligt udsatte boligområder i Danmark. Listen bliver opdateret hvert år til december. 

  2. Færre fodpatruljer

    Synligt politi på de københavnske gader bliver også nedprioriteret. Det betyder, at det i dag er sværere at få øje på en betjent på gaden.

    Formålet med fodpatruljer er at forebygge kriminalitet og samtidig være tryghedsskabende. 

  3. Mindre fremadrettet politiefterforskning

    Ifølge Mikael Møller må politiet også skrue ned for efterforskningsaktiviter, som for eksempel involverer narkorelateret kriminalitet. 

    - Det er tidskrævende politiarbejde, og det har vi ikke ressourcer til. Det handler om, at vi ikke kan ånde dem i nakken, siger Mikael Møller om de narkorelaterede kriminelle. 

  4. Mindre politiefterforskning af indbrud

    Selv om antallet af indbrud er faldende, så bliver færre sager opklaret. Politiet er så presset af andre opgaver, at anmeldelser om indbrud bliver nedprioritet og dermed falder opklaringsprocenten.

    Sidste år blev blot 6,7 procent af de anmeldte indbrud opklaret. I 2011 var det 8,3 procent, som blev opklaret.

    Læs hele historien om politiets nedprioritering af indbrud i danske hjem her.