Samfund

Vrede politifolk: Jeg ved, at min familie ikke klarer to år mere sådan her

Menige politifolk reagerer kraftigt på opfordring fra rigspolitichefen til at "bide tænderne sammen" indtil overarbejds-krisen er overstået.

”Bid tænderne sammen! Jeg ved, at min familie ikke klarer to år mere sådan her”.

Sådan lyder en af de mange vrede reaktioner fra menige politifolk, efter rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg i går opfordrede kritiske politifolk til at ”bide tænderne sammen” og stå presset med overarbejde og ekstra vagtopgaver i København og ved grænsen igennem.

Rigspolitichefens udtalelse faldt i onsdagens udgave Politiken:

-Det gælder om at bide tænderne sammen de næste to år, men derefter vil der tegne sig et helt andet billede, sagde Jens Henrik Højbjerg med henvisning til, at en ny politiaftale vil give flere penge til politiet, og at en ny politiuddannelse vil skaffe flere politifolk om nogle år.

Men den opfordring blev ikke godt modtaget af de menige politifolk, der i dag flittigt har kommenteret topledelsens opfordring på Politiforbundets Facebook-side.

”Nu siger du om to år, så bliver græsset grønnere - fedt nok.... Men hvad med de kollegaer som melder deres pension inden, da de ikke gider dette cirkus mere. De kollegaer, som finder et andet arbejde, da de heller ikke gider det her cirkus mere. Et nyt terrorangreb.... altså sådan et, hvor tingene virkelig bliver sat på spidsen med flere anslag samtidig rundt i landet. En ny ukendt situation, som sætter krav om ekstra styrker? Så vil de par hundrede kollegaer, vi har fået lovning på, ikke blive andet end en dråbe i havet”, skriver eksempelvis Torben Wind.

Familien holder ikke til det

Ligesom flere andre kolleger tvivler han på, at han og familien kan holde til mindst to år mere med overarbejde, aflyste fridage og sidste-øjebliks ændringer af vagtplanen, sådan som hverdagen har været for rigtig mange politifolk siden terrorangrebet i København for et år siden.

Siden da har politifolk fra hele landet haft ekstra bevogtningsvagter i København – og det er ikke blevet bedre af, at der siden efteråret også har været en massiv ekstraopgave ved grænserne på grund af den ekstraordinære flygtningesituation.

”Jeg tror desværre, at mange gode kolleger sagtens kan nå at blive skilt på to år”, skriver eksempelvis David Korsgaard.

Tvinges væk fra jobbet

En anden bidragsyder, Glenn Hudlebusch Larsen, skriver, at han selv er én af dem, hvor familien er ved at have fået nok:

”Jeg ved at min familie ikke klarer to år mere sådan her. Du tvinger loyale kolleger, der elsker sit arbejde, til at finde andre græsgange. Jeg bliver ikke ved sådan her i to år” skriver han direkte henvendt til rigspolitichefen.

Og en ældre kollega, Hans Ejnar Jensen, takker ironisk sin øverste chef for meldingen:

”Tak for meldingen Højbjerg, du har gjort det meget let at træffe en beslutning om, hvornår man skal gå på pension”, skriver han.

Nærmere fire år

Og som om to års ”biden tænderne sammen” ikke var nok, så tvivler flere menige betjente på, at problemerne virkeligt vil være overstået om to år.

”To år mere!! Øhh nej, mindst fire år mere.  Den nye politiskole i vest har opstart i 2018, altså hvis den starter op som planlagt!! Derefter går der to år før de første er på gaden som færdiguddannet betjente. Så skal vi sige fire år før det bliver bedre, medmindre at flere flygter fra politiet og dem som kan gå på pension vitterligt vælger at gå på pension”, skriver Henrik Olsen.

Fem dage om ugen

Det pressede politikorps har allerede måtte nedprioritere en række "almindelige" politiopgaver til fordel for ekstraordinære bevogtningsopgaver.

Politimanden Morten Beese Nielsen, der netop har søgt orlov fra politiet, beskrev i et debatindlæg i Politiken i går sin arbejdsuge sådan:

"Før i tiden brugte min afdeling en femtedel af tiden på sikkerhedsopgaver. Efter terrorangrebet begyndte en almindelig uge at hedde fire dage med tilsynsopgaver, hvor vi otte timer om dagen kørte rundt og kiggede på ting og steder, der kunne være potentielle terrormål. Så var der en enkelt dag med en sikkerhedsindsats til en koncert, en højrisiko demonstration eller et møde, og så havde jeg en enkelt vagt, hvor man kunne lave det, jeg kalder almindeligt politiarbejde«. 

Se nedenfor en liste over nogle af de opgaver, som politiet har nedprioriteret til forhold for bevogtningsopgaver:

  1. Mindre tilstedeværelse i særligt udsatte boligområder

    Lundtoftegade, Mjølnerparken, Tingbjerg, Sjælør Boulevard, Degnegården og Bispeparken.

    I København findes der seks områder, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har udpeget.

    Ifølge Mikael Møller er tilstedeværelsen af betjente i de særligt udsatte boligområder blevet nedprioriteret som følge af travlhed.

    Pr. 1. december 2014 findes der 31 særligt udsatte boligområder i Danmark. Listen bliver opdateret hvert år til december. 

  2. Færre fodpatruljer

    Synligt politi på de københavnske gader bliver også nedprioriteret. Det betyder, at det i dag er sværere at få øje på en betjent på gaden.

    Formålet med fodpatruljer er at forebygge kriminalitet og samtidig være tryghedsskabende. 

  3. Mindre fremadrettet politiefterforskning

    Ifølge Mikael Møller må politiet også skrue ned for efterforskningsaktiviter, som for eksempel involverer narkorelateret kriminalitet. 

    - Det er tidskrævende politiarbejde, og det har vi ikke ressourcer til. Det handler om, at vi ikke kan ånde dem i nakken, siger Mikael Møller om de narkorelaterede kriminelle. 

  4. Mindre politiefterforskning af indbrud

    Selv om antallet af indbrud er faldende, så bliver færre sager opklaret. Politiet er så presset af andre opgaver, at anmeldelser om indbrud bliver nedprioritet og dermed falder opklaringsprocenten.

    Sidste år blev blot 6,7 procent af de anmeldte indbrud opklaret. I 2011 var det 8,3 procent, som blev opklaret.

    Læs hele historien om politiets nedprioritering af indbrud i danske hjem her.