Her går det galt: 38 gange blev togpassagerer udsat for fare

16x9
En kvinde blev revet ned under et Øresundstog sidste år, da hendes pelsjakke kom i klemme i døren. Hun overlevede mirakuløst. Foto: . / Havarikommissionen.

I 38 tilfælde på mindre end fem år blev passagerer udsat for fare i togenes forsøg på at overholde køreplanen. Det fremgår af en ny rapport.

Har du oplevet, at din sikkerhed har været i fare på Kystbanen? Så skriv til os på 1234@tv2.dk.

En rapport fra Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, der er blevet offentliggjort torsdag, viser, at passagerer i en række tilfælde er blevet udsat for risiko som følge af togenes bestræbelser på at overholde køreplanen.

Risikoen har været klart størst for passagerer med Øresundstogene på Kystbanen. I Rapporten fremgår det, at der er registreret hele 29 hændelser med disse tog.

Rapporten handler overordnet om ét af disse tilfælde, der skete på Nørreport Station 18. februar sidste år.

Her forsøgte en kvindelig passager at springe på et tog mod Nivå. Hun nåede ikke ombord, men fik sin pelsjakke i klemme i døren.

Blev trukket ned under toget

Herefter begyndte toget at køre og kvinden blev trukket med på perronen og videre ned i mellemrummet mellem toget og perronen. Til sidst endte hun under toget, hvor hun blev trukket hen over betonsvellerne.

Da pelsen gik op i syningen kørte togets bagende hen over hende, hvorefter andre passagerer hjalp hende op på perronen.  

Kvinden fik en del knubs og en hjernerystelse men slap altså med skrækken og livet i behold, da hun undgik at blive kørt over af togets hjul.

Droppede visuel kontrol

I 2010 godkendte Trafikstyrelsen en ny afgangs-procedure for DSB First, som skulle fremme rettidigheden ved at give Øresundstogene kortest muligt ophold på stationerne. I den forbindelse blev togpersonalets såkaldte visuelle efterkontrol af dørene i den forbindelse afskaffet.

DSB First gjorde i den forbindelse Trafikstyrelsen opmærksom på, at det kunne medføre en lettere forøgelse af passagersikkerheden. Styrelsen vurderede dog, at risikoen ikke var større, end at den nye procedure kunne tillades.

Nu afslører rapporten fra Havarikommissionen imidlertid, at der siden november 2010 og frem til ulykken på Nørreport i 2015 var hele 38 hændelser til fare for passagerernes sikkerhed. Heraf fik passagerer en kropsdel i klemme i togenes døre 13 gange. I 29 af de 38 tilfælde var der tale om togtypen litra ET, som altså kører på kystbanen.

'Klemsikring' fejlede

I rapporten fremgår det desuden, at den visuelle kontrol af togdørene på Kystbanen blev indført i 2005 af hensyn til passagerne sikkerhed. Blandt andet fordi den såkaldte 'klemsikring' ikke er nogen sikker garanti for, at passagerer ikke har tøj eller lemmer i klemme i togdørene.

Klemsikringen kan således ikke registrere genstande, der er mindre end 35 millimeter. Eksempelvis var den pelsfrakke, som hang fast i døren på Nørreport, knap 10 mm., hvorfor det ikke blev registreret.

Ulykken betød, at DSB Øresund genindførte proceduren, hvor togføreren har visuel kontakt og kontrol med dørene inden toget må sættes i gang igen.