Samfund

Overblik: Dette får politiet kritik for efter terrorangrebet

Få et overblik over de kritikpunkter, som TV 2 har afdækket.

TV 2 har de seneste dage dokumenteret, at politiet på flere områder muligvis ikke var godt nok forberedt på angrebene på Krudttønden og Synagogen i København i februar 2015.

Blandt det mest kritiske er, at politiets såkaldte reaktionspatruljer ikke havde modtaget den nødvendige skydetræning forud for angrebene.

Samtidig er det kommet frem, at politiets patroner ikke gik igennem glasruden på Krudttønden og derfor aldrig havde mulighed for at ramme gerningsmanden Omar El-Hussein.

Ingen af delene er nævnt i politiets evalueringsrapport.

Herunder kan du læse den fulde liste over kritikpunkter, som TV 2 har dokumenteret.

Liste: Dette får politiet kritik for efter terrorangrebet

  1. Reaktionspatruljer fik sparet skydetræning væk

    De såkaldte reaktionspatruljer havde ikke fået den fornødne træning forud for terrorangrebene i København. Arkivfoto.

    Reaktionspatruljerne var nogle af de første, der blev sendt til Krudttønden, da alarmen gik. Patruljerne blev oprettet i 2014 og består af politifolk med særlige kompetencer, udrustning og bevæbning. De blev i politiets evalueringsrapport fremhævet som et eksempel på, hvor velforberedt politiet var på terrorangrebet.

    I en aktindsigt, som TV 2 har fået, fremgår det dog, at reaktionspatruljernes seneste skydetræning før angrebene blev aflyst, fordi betjentene ikke skulle oparbejde overarbejde. Dermed havde mange af betjentene ikke været til skydetræning i otte måneder, da angrebet skete.

    For ”almindelige” betjente lyder reglen, at alle skal have skydetræning hvert halve år.

  2. Politiets kugler kunne ikke skyde gennem ruderne på Krudttønden

    Ruderne i Krudttønden kunne ikke gennemtrænges af politiets kugler. Her ses en af ruderne, der nu står på nationalmuseet.

    Da Omar El-Hussain angreb Krudttønden, skød han med en militærriffel ind igennem ruderne for at ramme personerne inde i bygningen. Flere politifolk besvarede skuddene indefra, men TV 2 kan nu dokumentere, at flere af politiets skud ikke penetrerede ruderne.

    En svensk livvagt affyrede 15 skud imod Omar El-Hussein, og en dansk livvagt affyrede seks skud. At dømme ud fra billedmaterialet af politiets egen afmærkning af skudhullerne i ruderne på Krudttønden, ramte 13 af de 21 skud ruderne. Billedmateriale, som TV 2 er i besiddelse af indefra Krudttønden, viser, at nogle skud ramte vinduesrammerne. Det vides ikke, hvad der skete med resten af politiets skud.

    I dag står ruderne på Nationalmuseets depot, hvor TV 2 har fået lov til at se dem. De er stablet, men vi kunne komme tæt nok på til at se ni af politiets 13 skud, der ramte ruden. Ud af dem var syv blevet stoppet af ruderne og to var gået igennem.

    Det danske politi bruger kuglen Action 3, og det svenske politi bruger kuglen Speer Gold Dot. Ifølge en ekspert i mindre våben og ammunition hos det svenske forsvar er der ikke den store forskel i deres evne til at skyde igennem glasruder:

    - Jeg tror ikke, det har nogen betydning. Jeg ville nok gætte på, at kuglerne, som ikke trængte igennem, blev skudt i en vinkel til glasruden, skriver Per Arvidsson, som er teknisk specialist hos det svenske Försvarets materielverk.

  3. Nyuddannede betjente var til stede under angrebet

    De to betjente på sad på stole til venstre i lokalet og med ryggen til vinduet.

    En bartender, der var på arbejde på Krudttønden den dag, stedet blev angrebet, fortæller til TV 2, hvordan to danske uniformerede betjente drak kaffe og sad med ryggen til vinduet, da angrebet begyndte.

    Både to svenske betjente og to PET-agenter affyrede skud mod Omar El-Hussein, men det nåede de to danske uniformerede betjente ikke.

    En af disse to betjente var ikke iført sit sikkerhedsudstyr, og bartenderen så hvordan hun under angrebet iførte sig sin skudsikre vest, der hængte på en stol.

    Denne betjent havde desuden ikke været på skydebanen i otte måneder, selvom politiets egne regler siger, at der kun må gå et halvt år. Det viser en aktindsigt, som TV 2 har fået. Begge de uniformerede betjente havde kun været færdiguddannet i fire måneder.

  4. Svenske livvagter blev ikke hørt i evaluering

    Svenske sikkerhedsvagter til stede på Krudttønden blev ikke siden hørt i evalueringen.

    Ifølge den svenske tegner Lars Vilks, der selv deltog ved arrangementet på Krudttønden under angrebet, har de svenske livvagter, der også var til stede, siden undret sig over sikkerhedsniveauet ved arrangementet.

    Særligt set i lyset af angrebet på satirebladet Charlie Hebdo i Paris kort forinden.

    Men eventuelle input fra det svenske politi til, hvordan man kunne have håndteret begivenhederne i København d. 14 og 15. februar sidste år er ikke blevet hørt. For det svenske politi blev aldrig spurgt om de ville deltage i evalueringsarbejdet efter terrorangrebet. 

  5. Vidner: PET beskyttede ikke Lars Vilks kort før angreb

    Det er ifølge flere vidner usandt, når politiet skriver i deres terrorevaluering, at Lars Vilks var under personbeskyttelse, da han kort før angrebet på Krudttønden blev interviewet uden for kulturhuset.

    Flere vidner siger uafhængigt af hinanden til Radio24syv, at den svenske kunstner Lars Vilks ikke var under personbeskyttelse af livvagter, da han kort før angrebet på Krudttønden blev interviewet uden for kulturhuset på Østerbro i København.

    - Jeg ankommer til et helt tomt landskab. Der står kun to personer, hvor den ene interviewer og den anden besvarer - og da jeg ser godt efter, kan jeg se, at det er Lars Vilks. Jeg ser ikke andre personer overhovedet foran Krudttønden, siger han til Radio24syv, siger Niels Johan Juhl-Nielsen til radiostationen.

    Han bakkes op af en ansat fra krudttønden, der ikke ønsker at stå frem med navn.