Samfund

Københavns Kommune går undercover i nattelivet

Københavns Kommune går undercover mod diskrimination. Kommunen vil sende unge i byen for at afsløre forskelsbehandling i nattelivet.

Københavns radikale Integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev, foreslår, at unge med forskellig etnisk baggrund skal uddannes til at gå undercover i nattelivet for at afsløre og dokumentere forskelsbehandling. Det skriver Politiken. 

- Vi har desværre et kæmpe problem med diskrimination. Der er alt for mange, der ikke kan komme ind på de klubber, som alle andre ser som en selvfølge at blive lukket ind på, siger Allerslev til TV 2.

Ikke muligt at inddrage bevilling

Tiltaget skal skabe bedre indsigt i, hvilke barer og diskoteker der diskriminerer. Derefter skal de unge undercover-gruppers oplysninger bruges til at skabe dialog med ejerne. Det er ikke muligt at inddrage bevillingen, fortæller Allerslev.

Det kommer til at foregå sådan, at en gruppe unge med indvandrerbaggrund og en etnisk dansk kontrolgruppe med samme alder og køn tester diskoteker og barer. Bliver de to grupper behandlet forskelligt, skal det registreres og bruges til at gå i dialog med restaurationerne.  

- Lige nu kan vi desværre ikke inddrage bevillingen. Det giver loven ikke mulighed for, selvom man for eksempel kan tage bevillingen, hvis der er for meget vold, eller man larmer for meget. Det vi kan er at gå i dialog, og vi kan gøre det på et oplyst og dokumenteret grundlag, og det - håber jeg - vil få en helt anden effekt end tidligere.

- Og så er det ikke nogen hemmelighed, at jeg ønsker, at vi i sidste ende skal kunne tage bevillingen, siger Allerslev til TV 2.

Allerslev: Dørmænd og ejere peger på hinanden

Ifølge Anna Mee Allerslev skal undercover-grupperne ikke kun skabe klarhed over, hvor tit, men også hvordan, det sker, når unge med indvandrebaggrund diskrimineres.

- Det, der har været problemet tidligere, er, at dørmændene siger, at de får det at vide af ejerne, og ejerne siger, at det er dørmændenes eget ansvar at sørge for, der ikke bliver diskrimineret. Så der har ikke rigtig været nogen, der ville tage ejerskab på problemet.

Men hvordan kan undercover-grupperne være med til at belyse den del?

- Vi kan ikke belyse, hvem der har skylden, men i mine øjne er det ejerne, der har skylden. Jeg vil gerne have ejerne til at tage problemet alvorligt og til at tage ansvar.

- Hvis vi står med en rapport, der dokumenterer, at man har diskrimineret et vis antal gange, så synes jeg, det er svært at slippe uden om nu, siger Integrationsborgmesteren.

19 anmeldelser på halvandet år

Der skal stemmes om forslaget mandag aften i beskæftigelses- og integrationsudvalget, hvor Allerslev har et flertal bag forslaget. SF og Socialdemokraterne bekræfter over for Politiken, at de vil stemme for.

Allerslev håber, tiltaget kan føre til dialog med ejerne af de barer, der har problemer. Dem er der mange af, mener Integrationsborgmesteren. Mange flere end de 19 anmeldelser politiet modtog fra 1. januar og halvandet år frem

- Det er en enorm ydmygelse for den enkelte som føler sig fremmegjort og ikke som en ligeværdig del af det danske samfund. Det modarbejder alt det, vi ellers bruger vores tid til at fortælle de unge: At de er ligeværdige og skal tage en uddannelse, så de kan få et job, så de kan bidrage til samfundet ligesom alle andre, siger Allerslev til TV 2

Brancheforening skeptisk over for undercover-metode

Brancheforeningen DRC, Danmarks Restauranter og Cafeer, anerkender problemet og ønsker at samarbejde med kommunen, men er også skeptisk over for undercovermetoden.

- Jeg er bekymret for, om vi kan havne i en situation, hvor testene bliver for iscenesat og ikke tegner et retvisende billede. Og så synes jeg, at den her underliggende mistænkeliggørelse af branchen ikke lægger op til samarbejde, siger direktør i DRC Torben Rosenstock til Politiken.