Toårig med 41,6 i feber ventede i timevis på læge: Forældre gav til sidst op

16x9
Mads Flade og toårige Josefine ventede natten til søndag flere timer på Hillerød Sygehus og endte med at tage hjem uden, at Josefine var blevet tilset af læge Foto: Scanpix/privatfoto / Scanpix/privatfoto

Far til toårig pige med 41,6 i feber ventede i timevis på Hillerød Sygehus. Han endte sammen med flere andre familier med at give op og tage hjem

- Jeg er mildest talt rasende.

Sådan lyder det fra 40-årige Mads Flade, der natten til lørdag oplevede at måtte vente i timevis på akutmodtagelsen på Hillerød Hospital med en feberramt datter hængende slapt i armene, før han tidligt søndag morgen gav op og måtte tage hjem - uden at hans datter var blevet tilset af en læge.

Mads Flade, der til dagligt arbejder som politibetjent, forklarer til TV 2, at hans datter Josefine på 2,5 år i et par dage havde haft feber. Men da feberen lørdag, på trods af Panodil, blev ved med at stige, og klokken 01.30 ramte 41,6 grader, ringede familien til 1813-akuttelefonen i Region Hovedstaden.

1813 har eksisteret i to år

  • I marts 2013 blev et flertal i Region Hovedstaden enige om at nedlægge den daværende lægevægt og selv etablere en samlet akutordning for lægevagt og skadestue
  • 1. januar 2014 overtog akuttelefonen lægevagtens opgaver
  • Allerede på den første dag i 2014 havde folk problemer med at komme igennem på akuttelefonen – der var hverken nok sygeplejersker eller læger

Og her startede en lang nat. For allerede inden Mads Flade blev stillet igennem til en læge, måtte han vente 38 minutter for at komme igennem til en sygeplejerske. Derefter ventede han yderligere 15 minutter på at komme igennem til en læge.

 

- Jeg er klar over, at det er lørdag nat, og at der kan være pres på telefonerne og bemandingen, men 38 minutters ventetid? Efter lang ventetid kommer vi igennem til det sundhedsfaglige personale, der efter at have spurgt godt ind til symptomerne mener, vi skal snakke med en læge - som vi så skal vente yderligere 15 minutter på at komme til at tale med, fortæller Mads Flade.

Kan ikke komme ind - døren til akutmodtagelsen er låst

Lægen vurderer derefter, at Josefine datter skal tilses af en læge, og familien bliver henvist til børneafdelingen i Hillerød – hvilket, viser det sig, flere andre familier med børn også er blevet.

Et par ligger udmattet og opgivende på gulvet – de har ventet 4,5 time på at få tilset deres syge barn, der ligger i barnevogn

Mads Flade

Først kan Mads Flade imidlertid slet ikke komme ind på sygehuset, fordi døren til akutmodtagelsen på børneafdelingen er låst:

- Jeg må få fat i en patient, der sidder i venteværelset for at se, om hun kan lukke os ind, men heller ikke indefra kan man åbne døren. En sygeplejerske må ved hjælp af fagter og ”tegnsprog” vise os hen til en bagdør.

Årsagen er, får Mads Flade senere at vide, at akutmodtagelsen på børneafdelingen på Hillerød Sygehus lukker klokken 02 – altså på samme tidspunkt som lægen på akutmodtagelsen henviste familien til børneafdelingen.

Par ligger udmattede på gulvet

Da Mads Flade endelig omkring klokken 02.40 kom ind på børneafdelingen, ventede der ham et syn som han ikke troede, han ville komme til at se på danske sygehuse, fortæller han:

- Otte par med børn optager pladsen – nogle forældre er med deres børn på skødet sunket sammen på en stol, mens andre går hvileløst rundt. Et par ligger udmattet og opgivende på gulvet – de har ventet 4,5 time på at få tilset deres syge barn, der ligger i barnevogn.

I venteværelset går timerne, og det begynder at tynde ud blandt de ventende – nogen bliver tilset af en læge, andre giver op og går hjem. Klokken nærmer sig 04.30, og Mads Flade venter stadig med sin febersyge 2,5-årige datter.

- Vi har ikke fået nogen informationer i løbet af natten, men klokken 04.20 kommer en sygeplejerske ind i venteværelset og fortæller, at vi sammen med de øvrige tre familier, der er tilbage, skal følge med op 1. sal, da børneafdelingens akutmodtagelse lukkede klokken 02.

Segnefærdige forældre giver op: Må vente til morgenholdet møder ind

Familierne bliver henvist til endnu et venteværelse – et mørklagt et af slagsen – hvor de igen sætter sig ned for at vente. En time senere slipper Mads Flades tålmodighed op, og han henvender sig til to sygeplejesker på en personalestue.

- Jeg spørger ind til, hvad der skal ske, og hvornår vi kan forvente, at vores børn bliver tilset af en læge – svaret chokerer mig. De ved intet om vores børns tilstand og må ringe for at få svar, der lyder, at der kun er to læger til at tage sig af børne- og fødeafdelingen, og at der i hvert fald vil gå en time eller mere – og at vi nok må vente til morgenholdet møder ind.

 

Toårige Josefine har stadig høj feber og hænger slapt på sin fars skulder, men med beskeden om yderligere flere timers ventetid giver Mads Flade op og tager hjem – det samme gør i øvrigt flere af de andre familier, der har ventet hele natten, fortæller han.

- Jeg er selv segnefærdig efter flere dages søvnmangel og mange timers venten. Jeg kan ikke mere og orker ikke at sidde i uvisheden om, hvornår vores datter kan blive tilset af en læge.

Får ny tid, men må igen vente flere timer

Næste dag må familien imidlertid til den igen, for selv om Josefines feber er faldet, er den med 40 grader stadig høj. Mads Flade kontakter derfor igen 1813-akuttelefonen.

Denne gang venter han 40 minutter, før han kommer igennem til sundhedspersonalet, der opfordrer familien til at møde op til en tid kl. 13.10, da de er bekymret over, at hans datter nu har ondt i maven.

- Der sidder igen mange og venter og har gjort det i flere timer – hvilket vi også kommer til. Det viser sig, at hun har mellemørebetændelse.

Jeg må få fat i en patient, der sidder i venteværelset for at se, om hun kan lukke os ind, men heller ikke indefra kan man åbne døren

Mads Flade

Begynder at have svært ved at se meningen …

Med oplevelsen lidt på afstand mandag morgen er Mads Flade fortsat rasende, ligesom han sætter store spørgsmålstegn ved, hvor velfungerende det danske velfærdssamfund egentlig er:

- Jeg betaler gladeligt min skat og har ydet mit til samfundet - også i kraft af mit arbejde. Jeg forventer som alle andre danskere at blive taget seriøst, når jeg eller mine børn bliver syge – især når det gælder børn.

- Jeg begynder snart at have svært ved at se meningen med vores skattetryk, når vi ikke kan regne med, at det vi betaler for, rent faktisk også er det, vi får. Hvorfor skal jeg ikke bruger nogle af mine skattekroner på det private hospitalsvæsen i stedet, lyder hans budskab.

Har klaget, men forventer intet: Jeg kender systemet

Mads Flade har - efter opfordring fra sygeplejerskerne på Hillerød Sygehus - nu sendt en klage til direktionen på sygehuset og til sundhedsminister Sophie Løhde (V), ligesom han vil sende en klage til Region Hovedstaden.

Han har samtidig lagt en beskrivelse af weekendens oplevelser på sin profil på Facebook i et håb om at sætte fokus på sagen. Han tror dog ikke selv på, at han får noget ud af at dele sine oplevelser:

- Jeg forventer ikke noget. Jeg ved, hvordan det politiske system fungerer, navnlig gennem mit eget arbejde som betjent, siger han til TV 2.

Mads Flade har udover toårige Josefine også en søn på seks måneder, som hans kone - der også er politibetjent - lige nu er på barsel med. 

Blev sendt fra Helsingør til Herlev

TV 2 har fået flere henvendelser om lange ventetider på akuttelefonen i Region Hovedstaden i weekenden - en person ventede over 75 minutter, før han kom igennem – på trods af, at der blev oplyst en ventetid på 15 minutter.

Mads Flade har via sin profil på Facebook desuden fået flere henvendelser fra forældre, der i weekenden har oplevet samme lange ventetider:

- Jeg har blandt andet fået en henvendelse fra en far, der var på Hillerød Sygehus på samme tidspunkt, som jeg var. Han ventede i flere timer med et barn, der havde 42,2 i feber, ligesom en anden blev sendt fra Helsingør til Herlev, fordi der ikke var plads på Hillerød, fortæller han.

1813-akutordningen har, siden den trådte i kraft den 1. januar 2014, været voldsomt udskældt for blandt andet lange ventetider og manglende hjælp til patienter.

I marts 2014 viste en undersøgelse, at der i januar 2014 var 273 "utilsigtede hændelser" i forbindelse med 1813-akuttelefonen i Region Hovedstaden. Samtidig viste et notat, som Region Hovestaden udarbejdede, at de lange ventetider kunne have medvirket til op mod tre dødsfald.

Region Hovedstaden har et mål om, at 90 procent skal have svar inden for tre minutter.

TV 2 har kontaktet Region Hovedstaden, der mandag kl 13.26 har sendt et svar på mail. Du kan læse svaret her.