Søstrenes mor blev dræbt - så blev de anbragt i 'helvede'

Mandag er første retsdag i søstrenes sag mod Slagelse Kommune. Sagen er kendt fra dokumentaren 'Anbragt i helvede'. Du kan også blive klogere på søstrenes historie i artiklen her, der oprindeligt blev bragt i januar 2016.

- Jeg føler, at jeg har set Djævlen. Det var så ondt, at det ikke kan blive mere ondt.

Nanna Hansen taler om sin plejefar fra ’helvedeshuset’. Men før søstrene havnede dér, måtte de igennem en anden forfærdelig oplevelse.

Det her er historien om de to piger Nanna Hansen og Sapran Hassna. To søstre, som har gemt på en hemmelighed i mange år, fordi den handler om det værste, børn kan udsættes for. De havde en barndom fyldt med vold, seksuelt misbrug og mord.

Se også

Søstre svigtet i årevis i plejefamilie: Nu vil de stille kommunen til ansvar

Historien begynder et andet sted end i helvedeshuset. I 1997 bor de to søstre Nanna Hansen og Sapran Hassna sammen med deres mor, lillesøster og storesøster i en lejlighed i Tingbjerg i Københavnsområdet.

De to søstre er på dette tidspunkt fire og fem år gamle og går i børnehave og skole i nabolaget. Ikke alt er lige nemt for familien. Den ældste søster, Jasmin, er handicappet, moren har søgt om skilsmisse fra søstrenes far, og nu er faren begyndt at skræmme familien.- Vi måtte sætte sofaen og andre møbler op for døren for at holde ham ude. Naboerne kom med mad til os, så vi ikke skulle forlade lejligheden. Vores mor gjorde alt for, at vi kunne være trygge, fortæller Nanna Hansen til TV 2 Dokumentar.I sensommeren 1997 bliver moren og søstrenes far separeret. Det bliver begyndelsen på en barndom, som de færreste kan forestille sig.

Drabet

Den 8. oktober, to måneder efter separationen i byretten, tager søstrenes mor, Doham Al-Rizy, noget uvant fat i Nanna Hansen inden skolestart.

- Hun tog hårdt fat i mine skuldre. Og så sagde hun til mig: ’Du skal love mig, at du tager dig rigtig godt af dine søskende’. Især vores ældste for hun har specielle behov. Så ruskede hun i mig og gentog, at jeg skulle love hende det, for vi så hende ikke mere. Det lovede jeg hende så. Det var sidste gang, jeg så min mor.

Den dag forsvinder pigernes mor sporløst.

Den 14. oktober bliver liget af Doham Al-Rizy fundet nedgravet på stranden i Tisvilde af nogle børn.

Søstrenes far havde kidnappet Doham Al-Rizy og kørt hende til stranden i Nordsjælland. Her stak han hende i halsen og lod hende forbløde. Alt dette var søstrene uvidende om. De var siden morens forsvinden blevet anbragt på akutinstitutionen Frederiksholm i København.

- Det går først op for mig, da vi bliver indkaldt til et møde. Fordi normalt når vi havde møde, så var vi med til at dække op, og det var ligesom en fest for os. Men da vi ikke måtte være med til det, så kiggede jeg på hende, og så sagde jeg: ’Er det fordi, vores mor er død?’ Og så blev hun helt mærkelig. Det var først der, der gik panik i mig, og det virkelig slog mig, husker Nanna Hansen.

Søstrenes far blev idømt 12 års fængsel og udvisning af Danmark for altid for at dræbe Doham Al-Rizy på stranden. Men han sagde ikke kun farvel til pigernes mor ved at dræbe hende. Det blev også et farvel til søstrene.

- Jeg vil aldrig nogensinde se min far igen. Aldrig nogensinde. Jeg hader ham for det, han har gjort. Det gør jeg. Han tog det vigtigste fra mig, som jeg aldrig nogensinde kan få igen, siger Sapran Hassna.

De nye forældre

Anbringelsen på akutinstitutionen Frederiksholm for pigerne er midlertidig, og derfor går Københavns Kommune i gang med at finde en plejefamilie til de fire søstre. En dag, knap et år efter anbringelsen, kommer der et ægtepar forbi.

- De stod faktisk bare og observerede os, og så sagde de pænt hej til os, fortæller Nanna Hansen om det første møde.

Sapran Hassna husker stadig mandens øjne.

- Plejefaren var rigtig interesseret i os. Jeg kan huske, hans øjne var meget gennemtrængende. Han havde sådan nogle grå øjne. Han kiggede rigtig meget på os.

Ægteparret, der hilser, er fra Skælskør. Manden er uddannet elektriker, og kvinden er dagplejemor. De bliver de fire traumatiserede søstres nye plejeforældre. På dette tidspunkt er de pigerne mellem fire og otte år gamle. Nanna Hansen har der et håb om, at anbringelsen kan blive begyndelsen på noget godt.

- Jeg håbede jo, at vi ville blive en del af en familie. En kernefamilie, hvor vi ville få en masse kærlighed og omsorg og tryghed.

Et håb, der senere viser sig at blive vekslet til et mareridt.

Bondegårdsidyl på Vestsjælland

Nanna Hansen, der på det tidspunkt var syv år, flyttede ind hos plejefamilien i februar 1999 sammen med Sapran Hassna og deres to andre søstre. Deres hjem var nu en firelænget gård få kilometer uden for Skælskør.

- På en eller anden måde følte man sig også måske bare lidt heldig. Det var ikke bare et hus, men det var et hjem med dyr. Dyr, det er jo en dejlig ting. Især når man er barn, så er det bare sådan noget spændende og nyt og fantastisk, fortæller Sapran Hassna om den første tid i det nye hjem.

Men det idylliske liv på landet begyndte så småt at krakelere for de fire børn. Ifølge søstrene var de første måneder i pleje gode, men så ændrede deres tilværelse sig.

- Plejeforældrene smed den facade, de havde udadtil. Den forsvandt. Og så så vi deres rigtige Jeg, fortæller Nanna Hansen.

Lås på døren og tæsk

På Sapran Hassnas børneværelse blev der ifølge hende sat en ekstra lås på højt oppe på døren. På den udvendige side.

- Vi fik at vide, vi var nogle små tyvetøser. Så derfor var de nødt til at sætte en lås på vores dør.

Men indespærring på værelset var ikke den eneste måde, søstrene blev straffet på.

- Jeg var den første, han slog. Jeg kan huske, jeg var i chok, fortæller Nanna Hansen.

Hendes søster husker stadig situationen, hvor det første slag blev sendt af sted mod en af pigerne.

- Det gik så hurtigt. Jeg tænkte: ’Slog han virkelig min søster’. Det var lige før, man bare stoppede med at trække vejret.

Fra dét slag ændrede livet sig. Nu handlede hverdagen for søstrene om, hvordan de kunne undgå at blive straffet.

- Der var ikke rigtig plads til at lave fejl. Hvis du kom til at sige noget, som ikke var i overensstemmelse med deres meninger, så var der en afstraffelse, fortæller Sapran Hassna.

Nanna fjernes – men resten bliver

Det gik ikke godt for Nanna Hansen i skole. Derfor begyndte hun at gå i legeterapi hos en psykolog i Ringsted, og det endte med at blive første skridt på vej væk fra vold og straf.

- Det var rigtig rart at snakke med en voksen, som lod mig snakke. Hun slog mig ikke og snakkede ikke ned til mig, forklarer hun.

Hos psykologen fortalte Nanna Hansen om nogle ting, der fik psykologen til to gange at orientere myndighederne i statusrapporter. Det skete i april og august 2001. I statusrapporterne stod der blandt andet:

- Hun har fortalt, hun er blevet behandlet så håndfast, at hun har haft blå mærker.

Men Nanna Hansen fortalte ikke hele sandheden om plejeforældrene. Et halvt år senere blev hun fjernet, fordi hun mistrivedes. Det skete i januar 2002. Selv om hun slap væk fra plejefamiliens gård, blev lettelsen hurtigt ændret til nye bekymringer.

- Jeg var glad i to sekunder. Men så begyndte jeg at bekymre mig for mine søskende.

De tre tilbageværende søstre blev ifølge Sapran Hassna ikke spurgt om, hvordan de havde det hos plejefamilien.

De blev derfor boende, mens Nanna Hansen blev placeret på en døgninstitution i Ringsted. Og tilbage på gården ved Skælskør var livet langt fra begyndt at være lettere for de tre tilbageværende piger.

Troede, hun skulle dø

Ifølge søstrene tog de fysiske afstraffelser til i styrke efter afskeden med Nanna Hansen. Både Sapran Hassna og lillesøsteren, som ønsker at være anonym, husker afstraffelsen af Sapran Hassna en dag, hvor hun bare ville have en hule som sin lillesøster.

Fagfolk, som havde med børnene at gøre i denne periode, begyndte også at lægge mærke til, at børnene ikke havde det godt. I tre tilfælde blev personer omkring pigerne så bekymrede, at det endte med underretninger til kommunen. Kommunen hørte både fra en lærer, en pædagog og en læge. Alle var de bekymrede over situationen.

En læge undersøgte Nanna Hansen og Sapran Hassnas lillesøster i september 2002, fordi hun havde blødt fra underlivet. Efter undersøgelsen skrev lægen til kommunen, at ”incest synes sandsynligt.”

Dette tidspunkt er første gang i søstrenes historie, at der er mistanke om seksuelt misbrug af søstrene. Men selv om flere fagpersoner i perioden gjorde myndighederne opmærksomme på, at de havde en mistanke om, at noget ikke var, som det burde være, gik livet videre i plejefamilien. Og afstraffelserne fortsatte.

Firkanten

I foråret 2003 – tre et halvt år efter anbringelsen – flyttede plejefamilien. Børnenes nye hjem var også en firelænget gård med hestefold og marker omkring. Rigeligt med plads at lege på. Men trods mulighederne gjorde en firkant en ende på Saprans håb om leg og hygge.

En dag tog plejefaren hende i armen og trak pigen med ud på gårdspladsen. Lige foran stalden tog han en pind i hånden og brugte den til at tegne en firkant i jorden.

I firkanten måtte Sapran Hassna ikke sætte sig ned eller stå stille, så hun skulle hele tiden finde på måder at bevæge sig på.

Men ydmygelser og vold var ikke det værste, søstrene blev udsat for.

Fra vold til seksuelt misbrug

Efter at have været anbragt i knap seks år blev Sapran Hassna og de to tilbageværende søstre også fjernet og genforenet med Nanna Hansen. Det skete ifølge Slagelse Kommune, fordi plejefamilien ”ikke kunne løfte opgaven” længere.

- Alle ens celler i kroppen kunne bare lige pludselig slappe af. Det var den vigtigste dag i hele mit liv, fortæller Sapran Hassna.

Nu, hvor alle de fire søstre var væk fra plejefaren, væltede skeletterne ud af skabet. Nanna Hansen betroede sig til en socialpædagog på den institution, hvor hun boede. Her fortalte Nanna Hansen om, hvordan plejefaren havde misbrugt hende seksuelt adskillige gange – i perioder ugentligt.

- Når du lukker øjnene, var det eneste du bad til, at han ikke kom ind til dig. Men du vidste godt inde i dig selv, at lige meget hvad så kom han ind til dig. Hvilket han så også gjorde.

Følelsen, han skabte med sine handlinger, var forfærdelig for Nanna Hansen

- Jeg følte mig beskidt. Jeg følte, at han var alle steder på min krop. Jeg husker, at han havde boksershorts på og kom ind til mig i min enmandsseng. Der var ikke plads til os begge, men det blev der jo så, fortæller Nanna Hansen og fortsætter:

- Det var jo et helvedeshus. Nogle gange kan folk sige, de har set Djævlen. Det kan være et tegn, en beskrivelse eller et eller andet. Der tænker jeg altid, det har de ikke. Det kan godt være, at de føler, de har det. Men jeg føler, at jeg har set Djævlen. Det var så ondt, at det ikke kan blive mere ondt.

Da Nanna Hansen havde fortalt socialpædagogen om det seksuelle misbrug, åbnede den mindste søster også op. Hun var også blevet seksuelt misbrugt af plejefaren, og hun var blot fire år gammel, da hun kom i pleje. Plejefaren blev efterfølgende meldt til politiet, hvilket førte til, at sagen endte i retten.

Fem års fængsel for seks år i helvede

I maj 2008 begyndte sagen mod plejefaren ved Retten i Næstved. Sapran Hassna og lillesøsteren afgav forklaring bag lukkede døre. Men dørene var åbne under Nanna Hansens vidneforklaring.

- Jeg var rigtig, rigtig bange. Og var der nogen, der ville tro på os, fortæller hun.

Efter at forsvarer og anklager havde ført deres endelige procedurer, og mere end 20 vidner havde afgivet forklaring, faldt dommen. Plejefaren blev idømt fem års fængsel. Han blev dømt for at have haft samleje med Nanna Hansen cirka en gang om ugen i perioder.

Misbruget stod på det sidste år af Nannas anbringelse. Plejefaren blev desuden dømt for vold mod og for at have haft samleje med lillesøsteren fire gange. Ifølge dommen havde han også været voldelig mod og blufærdighedskrænket Sapran Hassna.

- Det føltes bare så meningsløst. Fem år. Det var jo ikke engang det samme antal år, som vi havde været hos ham, hvis man skal sætte det op på den måde. Han havde ikke engang fået den straf - altså de år, som han har haft os. Så det føltes bare latterligt, fortæller Sapran Hassna.

I februar 2009 stadfæstede Østre Landsret de fem års fængsel til plejefaren. Nanna Hansen blev tilkendt 60.000 kroner i erstatning. Lillesøsteren blev tilkendt 50.000 kroner, og Sapran Hassna 10.000 kroner i erstatning

Men retssagen mod plejefar bliver ikke den sidste retssag i søstrenes liv.

Ny retssag på vej

Nanna Hansen er nu 24 år og Sapran Hassna 22 år gammel. De føler ikke, at det kun er plejefaren, som skal stå til ansvar for det, der er sket. Derfor har de valgt at stævne Slagelse Kommune i den første sag af sin art i Danmark.

- Alt det her kunne være stoppet, hvis kommunen havde reageret, siger Nanna Hansen.

Skælskør og Slagelse Kommune blev slået sammen under kommunalreformen og hedder nu Slagelse Kommune. Den nuværende borgmester i Slagelse, Stén Knuth (Venstre), har ikke ønsket at udtale sig om pigernes sag.

Livet efter et liv i pleje med vold og misbrug

I dag læser Sapran Hassna religionsvidenskab på Københavns Universitet. Hun forsøger at komme videre med sit liv på trods af det, der skete i hendes barndom, og hun har netop skrevet en bog med titlen ”Forbandede barndom”.

- Man kommer ikke helskindet igennem det, fordi du kommer ikke hen og får det dejligt og fantastisk på den anden side. Men du kommer igennem det, fordi du ikke har noget valg.

Nanna Hansen arbejder som handicaphjælper og er iværksætter. Hun er ved at udvikle en app, der skal hjælpe til med at forbedre plejen af ældre og handicappede. Selvom anbringelsen har efterladt dybe ar på sjælen, så har den også været med til at styrke hende.

- Det er en kliché det der med, ’hvad du ikke dør af, gør dig stærkere’. Men det har virket for mig, og jeg er kommet ud på den anden side.

Ved at stå frem håber søstrene, at andre børn og unge ikke ender i samme situation som dem.

- Jeg håber, at der er nogle mennesker, der vågner op, og at der kommer nogle ændringer. Og man kan være med til at stoppe, at det her eventuelt kommer til at ske for andre små børn, siger Nanna Hansen.

Plejefaren har ikke ønsket at udtale sig. Han er færdig med at afsone sin fængselsstraf.

Du kan se dokumentaren 'Anbragt i Helvede' på TV 2 tirsdag 2. februar kl 20.50 eller nu på TV 2 Play.