'Fordi jeg ikke er god i skolen, er jeg nærmest ikke god for samfundet'
Dagene kan godt føles lange for 21-årige Anders Berthelsen fra Aalborg. Rigtig lange.
- Alle de andre er jo i skole eller på arbejde. Så der er ikke så meget andet at lave end at være herhjemme, siger Anders Berthelsen.
Han ville egentlig også helst, at hans hverdag så anderledes ud. Han vil gerne arbejde med ældre mennesker, og drømmer om at komme ind på erhvervsskolen, så han kan uddanne sig til SOSU-assistent, men han har et problem.
- Jeg skal have minimum 02 i dansk og matematik, og det har jeg ikke. Så det bremser mig, siger Anders Berthelsen.
Men hvis du virkelig brænder for det, er det så ikke bare noget med at prøve igen?
- Jo, det kan man sagtens sige, men det er ligesom om, man mister gnisten til det hele fuldstændigt, når man hele tiden bare får at vide: ’Du er ikke klog nok til at komme ind her’, føler jeg nærmest der bliver sagt, siger Anders Berthelsen. Han tager i øjeblikket nogle timer på et fjernstudie, i håbet om at forbedre sit danskniveau.
De unge overlades selv med ansvaret
Efter erhvervsskolereformen trådte i kraft kom der nemlig et krav om, at de unge skal have 02 i dansk og matematik. Har de ikke det, kan de gå til en optagelsesprøve eller forsøge at opkvalificere sig på for eksempel VUC. Men det har Anders Berthelsen allerede forsøgt. Han bestod matematik med et 7-tal, men dumpede en af danskprøverne, og er nu i tvivl om, hvad han skal gøre.
Det anslås at flere end 2000 unge blev udelukket fra direkte optag på erhvervsskolen sidste år på grund af karakterkravet, og ifølge forsker Peter Koudahl er Anders Berthelsen langt fra alene.
- Den største konsekvens, det har haft, det er jo at en stor gruppe unge som tidligere havde adgang til erhvervsuddannelserne, nu ikke har adgang mere. Langt hen ad vejen har de fået et stort problem de her unge, fordi der er ikke rigtig nogen steder i uddannelsessystemet, de kan gå hen, siger Peter Koudahl, der forsker i erhvervspædagogik på Metropol.
Ifølge Noemi Katznelson, leder på Center for Ungdomsforskning, overlades en del af de unge til sig selv.
- Politikerne har ikke i forbindelse med de reformer, der er blevet lavet, sagt: Hvad vil vi så egentlig gøre med de unge, der ikke kommer ind? Så lige nu er det op til de unge selv at finde ud af, hvad de skal stille op med sig selv, nu de ikke kan komme ind. Og det er et problem, siger Noemi Katznelson.
Men har de unge ikke også selv et ansvar for at komme i uddannelse?
- Det er meget svært at give et ansvar til nogen, som sådan set gerne vil tage det, men som føler sig magtesløs i forhold til, hvordan de skal gøre. Og det er det, der er problemet lige nu. Man kan godt sanktionere, man kan godt skære, og man kan godt lukke ned for adgangen til uddannelser for den her gruppe, men det løser ikke deres problem, siger Noemi Katznelson, lektor og leder af Center for Ungdomsforskning.
Udvalget er uoverskueligt
Der blev ellers søsat flere initiativer for at sikre, at den gruppe ikke faldt ud af uddannelsessystemet. Blandt andet blev der oprettet en helt ny ungdomsuddannelse, den såkaldt kombinerede ungdomsuddannelse, og derudover kan de unge vælge at tage på VUC eller på produktionsskole for at opkvalificere sig. Socialdemokraterne erkender, at det ikke fungerer godt nok.
- Den store udfordring nu, er, at når man forlader 9. eller 10. klasse i dag, så er der to store døre. Den ene er erhvervsskolerne, den anden er gymnasiet. Men hvis ikke du passer ind i de to, så er du overladt til rigtig mange initiativer. Alle er sådan set båret af en god ide, nogle er kommunernes, nogle er statens, men det er en jungle at finde rundt i. Og det er jo absurd, at dem der har de største problemer, har de mest uoverskuelige tilbud. Derfor tror jeg, at vi skal sørge for, at der også kommer en tredje dør, siger Mattias Tesfaye, erhvervsuddannelsesordfører(S).
Ellen Trane Nørby, minister for børn, undervisning og ligestilling (V), er enig i, at der er udfordringer med nogle af de forberedende tilbud.
- Vi har jo nedsat et ekspertudvalg i fredags, som netop skal kigge på de forberedende tilbud, fordi vi kan se, at der er nogle unge, der mister lysten til at lære undervejs, og det skal vi gøre bedre, siger Ellen Trane Nørby (V).
Men det ekspertudvalg kommer alt for sent, lyder kritikken fra Enhedslisten.
- Det er jo en fuldstændig skæv rækkefølge, man har valgt. Først forhindrer man mange unge i at komme ind på uddannelserne, og så to år efter kommer man med nogle tilbud til, hvad skal man så tilbyde dem i stedet for, siger Jakob Sølvhøj, erhvervsuddannelsesordfører(Ø).
En følelse af ikke at være god nok
Anders Berthelsen har svært ved at se sig selv i nogle af de tilbud, der er på uddannelsesområdet, og han mener, at han og andre unge svigtes, når dørene lukkes til ungdomsuddannelserne.
- Det er ligesom, vi er jo ikke kloge mennesker, så jeg føler lidt de tænker: ’Hvad skal vi bruge jer til?’, siger Anders Berthelsen.
Og hvordan føles det?
- Det føles jo heller ikke særlig godt. Og bare nærmest, fordi jeg ikke er god i skolen, så er jeg nærmest bare ikke god for samfundet, så det er meget svært, siger han.
Han håber, at politikerne vil overveje at ændre kravet om 02 på uddannelserne, så han kan komme ind på SOSU-skolen.
Er du ikke selv bange for ikke at kunne leve op til de krav, der bliver stillet på uddannelsen?
- Nej, det er jeg ikke. Hvis man kæmper for noget, så skal man nok opnå det, det er i hvert fald sådan jeg tænker det, siger Anders Berthelsen.