Overblik: Her gemmer den usynlige plastik sig i dit hjem

16x9
Det er ikke kun plastikflasker og andre stykker plastik-emballage, der hober sig op i verdenshavene og truer med at ødelægge det sårbare økosystem. Mikroskopiske plastikfibre bidrager også til den store plastsuppe. Foto: Henrik Beha Pedersen / Henrik Beha Pedersen

Milliarder af plastikfibre ender direkte i havet, når danskerne går i bad, vasker tøj og skrubber stegepanden.

Hvis vi ikke bremser vores produktion af plastik, vil der i 2050 være samme mængde plast i oceanerne, som der er fisk.

Det konkluderer en ny rapport fra World Economic Forum. De store mængder plastik - og de stoffer, plastikken indeholder - påvirker havmiljøet og overføres til mennesker via vores kost med potentielt skadelige følger.

Og verdenshavenes store plastiksuppe består blandt andet af såkaldt mikroplastikpartikler, som ikke er synligt for det blotte øje, men som der udledes milliarder af hver dag – ikke mindst fra de danske husholdninger.

Og kilderne til forureningen kan være alt fra dine bukser til din sæbe.

Det forklarer Henrik Beha Pedersen, der er miljøbiolog og stifter af organisationen Plastic Change, der arbejder for at skabe opmærksomhed omkring konsekvenserne af plastikforureningen af havene.

Herunder giver han et overblik over nogle af de mest almindelige forureningskilder. 

I køkkenet

- Det er nok de færreste, der tænker over det, men mange af de karklude, som benyttes i de danske hjem, består af 20 procent plastik, og hver gang du vrider kluden, bliver der udledt små mikropartikler, som rensningsanlæggene ikke filtrerer, forklarer han.

Han tilføjer, at det samme gør sig gældende for skuresvampe og opvaskebørster, hvor der udskilles små plastikpartikler ved hver anvendelse.

Tøj

- Der er rigtig mange tekstiler, som indeholder plastik. Mange bukser indeholder elastan, som er et plastikprodukt, forklarer Henrik Beha Pedersen.

- Og hver gang, du vasker dit tøj, bliver de små plastikfibre skyllet ud med spildevandet, tilføjer han og understreger, at netop tøjet vurderes til at være den største kilde til forureningen i danskernes hjem. 

Ud over elastane, indeholder meget sportstøj syntetiske fibre, der gør tøjet svedtransporterende og elastisk.  

Henrik Beha Pedersen opfordrer derfor til at købe tøj af naturmaterialer.

Kontaktlinser

- De fleste tænker nok ikke over det, men kontaktlinser udgør også en forureningskilde, når de bliver smidt ud i håndvasken, forklarer Henrik Beha Pedersen.

Kontaktlinser er ifølge ham tilstrækkeligt små til at de passerer gennem filtrene på landets rensningsanlæg, og derfor ender de i verdenshavene. Derfor opfordrer han til at smide kontaktlinser i skraldespanden i stedet.

Plejeprodukter

I mange lande er mikroplastfibre ulovlige i plejeprodukter, men ikke i Europa. Det betyder, at der blandt andet findes slibende plastperler i mange typer tandpasta, skrubbecremer og showergel.

Og hver gang en dansker tager et bad med et produkt tilsat disse plastpartikler bliver de udledt i store mængder direkte ud i verdenshavene.

Alene i en dunk showergel vurderes der at være et sted mellem 300.000 og 400.000 plastpartikler.

Henrik Beha Pedersen opfordrer derfor til, at man holder øje med etiketten.

- Generelt bør man undersøge, om produktet indeholder polyethylen. Hvis der står PE på varedeklarationen, så er der plastik i, forklarer han.

Forbrugere kan sikre sig ved at kontrollere miljømærkerne på produkterne. Plejeprodukter mærket med Svanen eller Blomsten indeholder ikke mikroplastik.

Vil kortlægge problemet

Der er i de seneste år kommet øget opmærksomhed på, at plast i mikrostørrelse er udbredt i vandmiljøet.

Miljøstyrelsen har derfor bedt COWI, DTU og IVL Svenska Miljöinstitutet om at kortlægge den danske udledning af mikroplast.

Der er fokus på følgende kilder: kosmetik, plastråvarer, blæserensningsmidler, bildæk, maling, vask af tekstiler og isoleringsmaterialer. 

Projektet forventes afrapporteret allerede i august i år