Plastikken indtager verdenshavene: Har du spist mikroplastik i dag?

Har du spist honning til morgenmaden og planlægger du at spise fisk eller muslinger til aftensmad serveret med et godt glas vin?

Så kan du være næsten helt sikker på, at du også indtager op til flere stykker såkaldt mikroplast, som efterhånden har spredt sig til mange af vores fødevarer.

Denne ubehagelige realitet er igen kommet i fokus i forbindelse med en ny rapport fra World Economic Forum, der advarer om, at menneskets udledning af plastik i fremtiden vil medføre massive problemer for hele verden, hvis ikke der gøres en indsats nu. 

Den danske miljøbiolog og stifter af foreningen Plastic Change, Henrik Beha Pedersen, er enig:

- Vi skal i gang med at gøre noget i dag - vi kan ikke vente til i morgen. Vi taber hver dag så mange hundrede ton plastik til havet, som udgør et problem flere hundrede år ud i fremtiden, siger han til TV 2.

Den nye rapport fastslår, at mængden af udledt plastik i øjeblikket svarer til at tømme en fyldt skraldebil i havet hvert minut. Dette falder fint i tråd med de historier, der i flere år har berretet om store "plastik-øer", der har dannet sig flere steder i verdenshavene.

Hvis udviklingen fortsætter, og der ikke bliver gjort noget, vil efterspørgslen på plastik - og dermed udledningen – stige så meget, at vægten af plastik i oceanerne i 2050 vil svare til mere end vægten af alle fisk i havene.

Ifølge Henrik Beha Pedersen er problemerne med plastikforurening i høj grad blevet overskygget af det store fokus på klimaforandringerne, der de senere år har fået tiltagende opmærksomhed blandt verdens ledere.

- Men vi kan forudse, at problemet med plastik vil eksplodere. De næste ti år kommer vi til at udlede lige så meget plastik, som vi har udledt de sidste 60 år, siger forskeren, der i 2015 var med til at arrangere en ekspedition i Atlanterhavet, hvor han og andre forskere kiggede nærmere på den plastik, der driver rundt i vandet.

Plastik finder vej ind i fødekæden

Men hvad sker der egentlig ved, at plastikken får lov til at flyde rundt i naturen? Det svarer World Economic Forum blandt andet på.

Mest konkret og tydeligt er den massive negative indflydelse på naturen og havenes økosystem, som plastik allerede har nu og som i fremtiden ser ud til at blive kraftigt forværret.

Både fisk, hvaler og havfugle samt mange andre af havenes dyr lider i stigende grad under, at de spiser plastikken og risikerer dermed at komme til skade eller dø.

- Vi har eksempelvis set, at bestanden af havfugle er halveret de sidste 50 år, og det skyldes blandt andet, at fuglene indtager plastik, tilføjer Henrik Beha Pedersen.

I august 2015 gik en video viralt på Facebook og andre sociale medier, der viste, hvordan en stor havskildpadde led under de store mængder plastik i havene:

Yderligere medfører nedbrydningen af plastik, der tager mange årtier, at der udvikles såkaldt mikroplastik, som truer alle dele af fødekæden og dermed mennesket. Det forklarer den danske forsker:

- Man kan sige, at vi stille og roligt er i gang med at fodre os selv med plastik. De dele af fisken, som ikke bliver til filetter, ender som fiskemel, som vi fodrer vores dyr med, som vi senere spiser og får mælk fra.

- Og vi er først lige begyndt at se konsekvenserne. På sigt rammer det her os selv, siger forskeren, der nævner, at der i for eksempel udenlandsk honning, muslinger og vin er fundet mikroplastik.

Men det er ikke det eneste problem med mikroplastik i økosystemet. For i bunden af havets fødekæde finder man plankton, der er grundlaget for meget liv i oceanerne, og ifølge Henrik Beha Pedersen viser ny forskning, at mikroplastikken kan true planktonbestanden.

- Hvis de bliver ved med at optage mere og mere plastik og puljen af mikroplastik vokser, så kan man forudse, at det kommer til at påvirke denne population på et tidspunkt.

I en artikel fra tidskriftet Archives of Environmental Contamination and Toxicology påviser forskere, at dyreplankton spiser stykker af mikroplastik. I videoen herunder ses det tydeligt, hvordan de små dyr indtager plastik:

Store økonomiske tab

Foruden den alvorlige trussel, som plastik direkte udgør for naturen, kan menneskers forbrug af plastik også få store økonomiske konsekvenser.

I rapporten fra World Economic Forum fremhæves det, at plastikkens ødelæggelser på økosystemerne årligt koster verden 13 milliarder dollars, svarende til knap 89 milliarder kroner.

Alene i Asien har en undersøgelse vist, at plastik i havene koster turist-, fiskeri- og shippingindustrien 1,3 milliarder dollars årligt, svarende til omkring 9 milliarder kroner.

Hvordan løses problemet?

I rapporten fremgår det, at produktionen af plastik er mangedoblet siden 1950'erne, og dette tal vil stige markant frem mod 2050, hvor produktionen ifølge forudsigelserne vil ligge på over 1,1 milliarder ton mod 311 millioner ton i dag.

Med udsigt til så store mængder plastik i verden, bør man ifølge Henrik Beha Pedersen ikke lægge fokus på, hvordan vi får renset havene for det plastik, der allerede findes. Men i stedet finde løsninger, der forhindrer, at udledningen fortsætter som i dag.

- Det er nærmest en suppe af små stykker plastik, der ligger i vandet, så det er ekstremt svært at begynde at trawle op uden at ødelægge marinelivet. Så når vi først har tabt det til havet, så udgør det et problem "for good". Derfor skal vi virkelig fokusere på produktionen og placere et ansvar hos industrien, siger Henrik Beha Pedersen.

Denne del tager rapportens forfattere også hul på med et helt afsnit om, hvordan en holdbar model for verdens produktion og håndtering af plastik kunne se ud.

"Den nye plastik-økonomi"

En af de store syndere i plastik-problematikken er ifølge rapporten producenter af plastik-emballage, da dette plastik ofte kun bruges en gang og derefter smides ud.

Forskerne bag rapporten langer ud efter industrien i hele verden, der ifølge kritikken ikke har været innovativ nok i forhold til at finde holdbare løsninger på at genbruge plastik samt udvikle mere funktionelle løsninger.

Forskerne lancerer derfor hvad de kalder "den nye plastik-økonomi", hvor hovedregelen er, at plastik aldrig må blive til affald. Tanken er, at plastik i stedet skal genindføres i "plastik-økonomien" som værdifuld tekniske og biologiske stoffer. 

Forskerne påpeger, at industrien i øjeblikket taber milliarder af kroner på ikke at genbruge plastikken. Selvom industrien ikke kan få den samme værdi tilbage igen ved at genbruge plastikken, vurderer forskerne alligevel, at der igennem et globalt samarbejde kan findes en løsning, og dermed skabe værdi for industrien.

Forsker: Politikerne bør vågne op

Henrik Beha Pedersen mener, at de danske politikere generelt har sovet i timen i forhold til innovation på plastik-området.

Han opfordrer derfor regeringen til at komme på banen.

- Jeg savner i den grad, at politikerne forstår det her problem. Det er som om, de er ramt af en herreløshed og tænker "når det først er endt ude i naturen, hvis problem er det så?"

Som eksempel påpeger Henrik Beha Pedersen, at USA og fem europæiske lande har forbudt mikroplastik i cremer.

- Disse lande er aktive i forhold til at få forbudt mikroplastik i produkter, men det er Danmark ikke. Ministeren må lave en konkret politik på området. Ikke kun om mikroplast i produkter, men også for plastik i det hele taget, inklusiv regulering i den danske plastikindustri, siger han.