Samfund

Fandt Danmarks ældste kunstværk på stranden

Under en gåtur på stranden ved Næsby på Sjælland, fandt Torben Toft Heidelbach en genstand. Det viste sig at være Danmarks ældste kunstværk.

Torben Toft Heidelbach fra Korsør troede ifølge Ekstra Bladet og TV Øst, at den lille genstand var skrald.
 
Han ude at få med hunden Sally ved sin side på jagt efter rav med lygten i hånden, men under gåturen 18. december sidste år fandt han genstanden - den kom  i posen med dagens høst af rav. Det viste sig at Torben og Sally havde et stykke Danmarks-historie i posen.
 
- Jeg troede, det var sådan en bideskinne af gummi, som spædbørn bruger. Ja, jeg blev faktisk lidt irriteret over, at folk smider sådan noget i naturen, siger Torben Toft Heidelbach til Ekstra Bladet.
 

Bideskinnen - som viste sig at være en lille elg lavet af rav - kom i posen med dagens rav-fangst, og de to rav-jægere fortsatte deres tur uvidende om, at de havde et stykke Danmarkshistorie i posen.

 

Torben lagde et billede af fundet op på Facebook, hvor en række kommentarer fik ham til at sende fundet til danefæ-inspektør Peter Vang Petersen på Nationalmuseet.

 

- Den er helt usædvanlig sjælden, og som det ser ud det ældste kunstværk fra Norden vi har, siger Peter Vang Petersen  til TV 2 Nyhederne om fundet.

 

Der er nemlig tale om et ravsmykke fra i slutningen af istiden, og det betyder, at den syv centimeter lange og fem centimeter høje ravelg er omkring 13.000 til 14.000 år gammelt. Der venter nu Torben Toft Heidelbach en dusør på et femcifret beløb mellem 10.000 og 99.000 kroner, nærmere kan museumsinspektøren ikke komme nu.

SE INDSLAG FRA TV 2 NYHEDERNE I VIDEO OVER ARTIKLEN