Så nemt er det: Den hurtigste måde at fjerne dug fra ruden

Koldt vejr er for bilejere lig med en duggede forruder. Her får du en fire nemme tricks til at løse problemet.

Kong Vinther har indtaget Danmark med sne og frost. Mange bilejere må derfor kæmpe med duggede forruder, når de skal starte bilen i de tidlige morgentimer. Og er man allerede sent på den, kan den ekstra tid føles som en evighed.

Heldigvis har den tidligere NASA-ingeniør Mark Rober fundet frem til en række nemme tricks til at løse problemet hurtigt, uden at du skal stå i flere minutter og tørre med en klud eller blæse med en varm hårtørrer. 

I en seks minutter lang Youtube-video forklarer Mark Rober, hvad der præcist forårsager vanddampen på indersiden af bilruderne.

Samtidig undersøger han, hvilken kombination af knapper der skal skrues på, for at duggen forsvinder hurtigst muligt. 

Bøde for duggede ruder

Og der er rigtig god grund til at følge Robers opskrift. Både af hensyn til sikkerheden i trafikken og for at undgå en potentiel bøde fra politiet.

Hvis du bliver stoppet af politiet, og de vurderer, at du ikke har frit udsyn i bilen, venter der nemlig alt fra en bøde til en betinget frakendelse af kørekortet – alt efter, hvor slemt det er.

Mark Robers fire bedste råd til at slippe hurtigt af med duggede ruder:

  • Skru temperaturen op på højeste niveau.
  • Tænd for bilens aircondition
  • Sluk for gencirkulation af luften i bilen
  • Åben vinduerne en lille smule

Mark Rober er af flere britiske medier blevet kaldt en ’Youtube-stjerne,’ da han har over 500.000 følgere på sin kanal. Her har han løbende uploadet flere forsøg, som han selv har udført.