Samfund

Retoriker: Dronningen leverede en helt ny genre af nytårstalen

Prins Henrik går på pension og vil fremover kun i meget begrænset omfang deltage i officielle arrangementer.

Det meddelte Dronning Margrethe i årets nytårstale, hvor hun i øvrigt tog udgangspunkt i den terror, der har ramt både internationalt og herhjemme i årets løb.

Dronningen lod således sine første, varme tanker gå til de efterladte efter de to danskere, der blev ofre for terrorangrebet i København tidligere i år.

Hun talte også om verdens flygtningeproblemer, der er blevet et særdeles aktuelt emne for os danskere:

- Mange flygtninge har søgt beskyttelse i Danmark og det er vores ansvar at hjælpe. Det er en stor opgave, men også et vanskeligt dilemma, for hvor mange kan vi hjælpe og hvordan hjælper vi bedst?, spurgte hun.

I år holder Dronning Margrethe nytårstale for 44. gang. Men regentens nytårstale er en tradition, der går meget længere tilbage.

Den blev startet i 1880’erne, hvor den daværende Kong Christian 9. begyndte at holde en årlig ”skåltale for fædrelandet” ved nytårstaflet den 1. januar.

Siden blev tidspunktet flyttet til det, som alle i dag betragter som ”det rigtige tidspunkt” – nemlig lige før danskerne går til bords ved nytårsmiddagen klokken 18:00 nytårsaften.

Andre detaljer er føjet til traditionen: I 1909 introducerede Kong Frederik 8. de afsluttende ord ”Gud bevare Danmark”, som både Kong Frederik 9. og Dronning Margrethe siden gjorde til deres egne.

Siden 1941 er nytårstalerne blevet transmitteret i radioen, og siden 1958 i TV.

En enkelt tradition fraviges dog i år, ligesom den i øvrigt også gjorde det sidste år. Normalt holdes talen på Amalienborg, men i 2014 og igen i år bliver talen holdt på Fredensborg Slot. Det skyldes, at Dronningens palæ på Amalienborg er under renovering (det var palæet i øvrigt også i år 1979 og 1980, hvor nytårstalerne også blev holdt fra Fredensborg).