Se hvilke opdateringer på Facebook, som kan få dig fyret

En debat på Facebook mellem den 17-årige gymnasieelev Mohamad Al Jawerheri og flere medlemmer af Facebook-gruppen ”Ja til Frihed – Nej til Islam” er angiveligt skyld i, at Mohamad blev fyret fra sit job i Bilka.

Men den 17-åriges kommentarer på Facebook er ikke nok til, at den nu tidligere arbejdsgiver kunne aflevere en fyreseddel, vurderer Anders Etgen Reitz, advokat og partner i IUNO med speciale i arbejds- og ansættelsesret.

- Hans kommentarer har ikke den grovhed, som vi normalt ville forvente i en fyringssag, siger han til TV 2.

Det må du ikke
Anders Etgen Reitz rådgiver til dagligt virksomheder i deres og medarbejdernes færden på sociale medier, og han oplever en klar stigning af sager, hvor medarbejdere bryder deres loyalitet på blandt andet Facebook.

Som medarbejder er man underlagt en loyalitetspligt, der også gælder for sociale medier - og overtræder man den, kan man retmæssigt få en fyreseddel serveret.

- Man må ikke fortælle, hvad som foregår i virksomheden, hvis det ikke er offentlig kendt. Det gælder for eksempel, hvis man tager et billede af noget, som foregår, eller beskriver det, som man sidder med, siger Anders Etgen Reitz.

Et billede eller en beskrivelse fra din arbejdsplads kan nemlig vise noget, der bryder med tavshedspligten - og selvom det på ingen måde er groft, kan det koste en fyring.

Her går grænsen
Generelt anbefaler Anders Etgen Reitz, at medarbejdere tænker sig godt om, før de deler historier fra arbejdet med vennerne på Facebook. Man vil altid vurdere den enkelte sag, men eksperten kan alligevel sige ja og nej til et par tænkte eksempler:

I ORDEN: Min chef er så sød, for jeg har fået en stor julegave i går

IKKE I ORDEN: Vi har lige været til møde hos en navngiven kunde, og vi håber, at vi får opgaven

- Det kunne sagtens være over stregen at fortælle, hvor man har været til kundemøde, da det kan give konkurrenterne viden. Det kan også være, at kunden ikke er interesseret i, at verden ved, hvem de handler med, forklarer Anders Etgen Reitz.

Han understreger, at man også skal være opmærksom med funktionen ’check ind’, hvor man viser, hvor man fysisk befinder sig. En indtjekning kan nemlig vise det samme som en skriftlig opdatering eller et billede.

Svin ikke din chef
Udover tavshedspligt er medarbejdere underlagt en loyalitetspligt – og her er det oftest chefen eller virksomheden, der får en sviner på Facebook.

- Hvis man siger, at ens chef er en idiot, kan det i sig selv være en overtrædelse, siger Anders Etgen Reitz.

Når man vurderer de enkelte sager, er det afgørende, hvor mange personer, beskeden når ud til. Her tages der højde for, om det er kunder og folk i virksomhedens branche. Og Anders Etgen Reitz har et godt huskeråd:

- Jo flere personer, man siger det til, desto mindre må man sige.

Vær ikke racistisk
Chefer har ret til at fyre en medarbejder, hvis han eller hun indirekte skader virksomheden. Det kan ske, hvis man gør eller siger noget, der er direkte ulovligt.

- Det kunne være racistisk eller kriminelt, siger Anders Etgen Reitz.

Han har læst Facebook-debatten, der angiveligt fik Mohamad Al Jawerheri fyret, og mens den 17-årige ikke skriver kommentarer, der normalvis er grove nok til en fyreseddel, ville nogle af de øvrige kommentarer være problematiske for en chef.

- Debatten handler om racistiske emner, og hvis man stod på den anden side i sagen, var der nogle af de ytringer, der kunne få en medarbejder fyret, siger han.

Altid på arbejde
Som medarbejder er man altid på arbejde, når det gælder sociale medier. Det er en sandhed, som domstolene har slået fast. Ytringer på sociale medier – uanset om det foregår i eller uden for arbejdstiden – er relevant for arbejdsgiveren.

Anders Etgen Reitz giver herunder tre gode råd, som man som medarbejdere kan følge, hvis de vil undgå at komme i problemer:

- Hvis du er i tvivl, så spørg din virksomhed. Du kan som medarbejder godt forvente, at virksomheden har en klar politik på området.

- Lad være med at rapporter om ting, der foregår på dit arbejde.

- Tænk over, om din ytring kan skade din arbejdsplads. Hvis du tror, at din arbejdsgiver ville blive sur, hvis han så det, så lad være.

Tre gode - men dårlige - eksempler
Anders Etgen Reitz kan nævne mange eksempler på, hvordan medarbejdere er kommet i problemer efter ytringer på Facebook. Hos virksomheden Haldor Topsøe endte man med et fyre en medarbejder, efter han havde sendt en racistisk mail til to kollegaer. Mailen blev nemlig sendt videre og videre og videre - og det skulle medarbejderen have forudset.

En anden sag er hos vindmøllegiganten Vestas, hvor det ikke handlede om opdateringens indhold, men derimod om opdateringens tidspunkt.

- Medarbejderen lavede en opdatering om en fartbøde på Facebook midt i arbejdstiden. Han blev berettiget fyret, da Vestas havde en klar politik om ingen Facebook i arbejdstiden, forklarer Anders Etgen Reitz.

Han fremhæver desuden en sag i Danske Bank, hvor en bankansat lå på vippen til en fyring:

- Der er 365 dage om året, hvor folk kan klare deres bankforretning – hvorfor skal de gøre det sidste dag, skrev han på Facebook og brugte skældsord. Her vurderede man, at det ikke var tilstrækkeligt groft til, at man kunne fyre ham. Det var dumt, men ikke groft nok, så denne sag lå under grænsen, siger Anders Etgen Reitz.

Tre gode råd

Anders Etgen Reitz giver tre gode råd til ytringer på Facebook:

- Hvis du er i tvivl, så spørg din virksomhed. Du kan som medarbejder godt forvente, at virksomheden har en klar politik på området.

- Lad være med at rapporter om ting, der foregår på dit arbejde.

- Tænk over, om din ytring kan skade din arbejdsplads. Hvis du tror, at din arbejdsgiver ville blive sur, hvis han så det, så lad være.