Samfund

Overblik: Sådan integreres flygtninge i kommunerne

Se interview med formand for socialudvalget i Frederiksberg Kommun, Pernille Høxbro (K), i videoen herover.

Nye tal for hvor mange flygtninge de danske kommuner skal modtage i 2016 har fået Kommunernes Landsforening (KL) til at slå alarm.

KL mener, at kommunerne står overfor en næsten umulig opgave med at integrere de i alt 17.000 flygtninge, som de står til at modtage i 2016.

De 17.000 er en opjustering på 5.000 ekstra, da tallet før fredag lød på 12.000.

For at give en forståelse af, hvad det er for en integrationsopgave, hver enkelt kommune står overfor, giver TV 2 herunder et overblik:

Overgangen til kommunerne

Når en flygtning får ret til at asyl og dermed får opholdstilladelse i Danmark, flyttes vedkommende fra asylcentret til den kommune, han eller hun visiteres til.

Derefter overgår ansvaret for integration til kommunen jævnfør integrationsloven, der dog sætter rammerne for integrationen.

Derfor kan der være stor forskel på, hvordan integrationsindsatsen er bygget op – alligevel er der nogle grundlæggende regler, der skal overholdes.

De første tre måneder

Første vigtige opgave for kommunen er at finde en permanent bolig, og det skal ske hurtigst muligt.

Inden for en måned skal flygtningen desuden begynde på danskundervisning, indgå en såkaldt integrationskontrakt med kommunen samt tilbydes et integrationsprogram.

Inden for tre måneder skal flygtningen have et tilbud om en individuel integrationsplan samt tilbydes en helbredsmæssig vurdering.

Kommunerne udarbejder en modtageplan, der koordineres på tværs af forskellige forvaltninger og som tydeligt viser, hvilke forvaltninger, der har ansvaret for hvad. Typisk laver kommunerne også tjeklister som supplement til modtageplanen.

Du kan se et eksempel på en tjekliste her.

Tilskud for god integration

Når flygtningen er kommet på plads i en permanent bolig, påbegyndes et integrationsprogram – et forløb, der kan vare op til tre år og hvis mål er, at flygtningen kommer i arbejde, lærer dansk og tilegner sig viden om danske samfundsforhold, kultur og historie.

Foruden integrationsprogrammet er kommunen forpligtet til at tilbyde en individuel integrationsplan, der har til formål at fastsætte mål for flygtningen og understøtte flygtningen samt i videst muligt omfang dennes familie.

Kommunerne har forskellige måder at udarbejde deres integrationsplaner på, men et eksempel, der fremhæves på dengodemodtagelse.dk, er modellen, der benyttes i Slagelse Kommune.

Her har kommunen udarbejdet en metode, der har fokus på at opnå statens resultattilskud, hvilket betyder at uddannelse og beskæftigelse er i særligt fokus.

Tilskuddet gives nemlig til kommuner for at motivere dem til at yde en ekstra integrationsindsats.

I 2013 fik kommunerne eksempelvis 46.142 kroner, når en udlænding opnåede beskæftigelse eller uddannelse indenfor den treårige integrationsplan.

Ligeledes fik kommunerne i samme år 34.607 kroner, når en udlænding bestod danskprøven inden for en treårig periode. 

Opmærksomhed på traumer

Foruden beskæftigelse og uddannelse fokuseres integrationen også på, hvilke aktiviteter flygtningen kan indgå i for at "fremme et aktivt medborgerskab".

Det betyder, at flygtninge tilbydes at deltage i frivilligt arbejde i lokalsamfundet, for derigennem at styrke integrationen yderligere.

En del flygtninge, der kommer til Danmark, har været udsat for traumatiserende oplevelser som krig, tortur og overfald, hvilket kan påvirke både flygtningen og flygtningens familie. 

Derfor er kommunerne pålagt at sikre, at deres medarbejdere har kendskab til traumesymptomer så traumatiserede flygtninge kan blive henvist til fagfolk som psykologer og læger. 

Kilder: Udlændingestyrelsen, dengodemodtagelse.dk

T2Toolbox embed

Integration af flygtninge: Så mange penge får kommunerne af staten

Grundtilskud

Staten giver et grundtilskud på 2.481 kr. pr. måned for hver udlænding over 18 år i kommunen, der er omfattet af det treårige integrationsprogram.

Tilskuddet skal dække kommunens generelle udgifter til integration. Det er eksempelvis udgifter til:

- Indkvartering - Tolkebistand - Information, vejledning og rådgivning m.v. - Danskuddannelse - Tilbud i forbindelse med integrationsprogrammer og introduktionsforløb

Staten giver en refusion på 50 % inden for et rådighedsbeløb på 80.750 kr. pr. helårsperson, der deltager i aktivitetstilbud og/eller danskuddannelse. 

Kilder: dengodemodtagelse.dk. Reglerne om finansiering og administration findes i integrationslovens kapitel 9.