Anders blev whistleblower og mistede alt: Nu hædres han for sit mod

Han var efterretningsofficer i Forsvaret, da han i 2012 stod frem og afslørede, at danske officerer havde filmet og overværet irakeres mishandling af civile under en omstridt militæraktion i Irak i 2004.

Det kostede ham alt. Venner, kolleger, familie.

Torsdag overrækkes Anders Koustrup Kærgaard Menneskerettighedsprisen 2015, når Rådet for Menneskerettigheder hædrer ham for hans mod.

Menneskerettighedsprisen er en hæderspris, der uddeles til en person eller en organisation, der har gjort en særlig indsats for menneskerettighederne i Danmark.

- Jeg synes ikke selv, at jeg har været særlig modig. Ellers havde jeg sagt fra allerede i 2004. Så for mig handler det ikke om mod, men om anstændighed og for at have respekt for konventionerne og menneskerettighederne. Hvis ikke vi gør det som officerer, hvem skal så gøre det, siger Anders Koustrup Kærgaard til TV 2.

Fremlagde hemmeligholdt video
Anders Koustrup Kærgaard var i 2004 udsendt som en del af Operation Green Desert i det sydlige Irak. Under udsendelsen fik han kendskab til, at danske soldater så til, mens en gruppe irakere blev mishandlet af irakiske sikkerhedsstyrker. De civile irakere blev derefter udsat for tortur i et irakisk fængsel.

Da flere af de civile irakere flere år senere lagde sag an mod Danmark for ikke at gribe ind, stod Anders Koustrup Kærgaard frem med sin viden og en hidtil ukendt videooptagelse som dokumentation.

Kærgaard har selv forklaret, at han allerede tilbage i 2004 informerede sin overordnede om optagelsen, men at den overordnede valgte ikke at gå videre med sagen, da det kunne kompromittere den danske bataljon. Den udlægning afvises imidlertid af den overordnede, der nægter at være blevet gjort bekendt med optagelsen.

- Vi har et problem i Danmark, hvor vi har accepteret nødløgnen som en del af det politiske spil, og det er super vigtigt, at man tager ansvaret på sig og begynder at beskytte whistleblowere. Som embedsmænd har vi ikke ytringsfrihed, vi har ytringspligt til at sige fra, siger Anders Koustrup Kærgaard.

Udstødt af familie og Forsvaret
Det viste sig at have store personlige konsekvenser for Anders Koustrup Kærgaard at blive whistleblower. Han modtog adskillige hademails, og personer, der tidligere var hans venner og kolleger, kaldte ham nu forræder.

Selv Anders Koustrup Kærgaards egen far, der var husarofficer i Forsvaret, lagde afstand til sin søn. Han kaldte ham svag og fejlfyldt. Efter et år uden kontakt mellem de to sendte faren en vred mail til Anders Koustrup Kærgaards nye kæreste og hans to halvvoksne børn.

Faren opfordrede dem alle tre til at holde op med at se Anders, og kort efter flyttede sønnerne hjem til deres mor. Den ældste søn har Anders Koustrup Kærgaard ikke set siden da, mens han genetableret kontakt til den yngste.

- Jeg synes, det har været helt urimeligt hårdt, og jeg synes, det har været sindssygt, at jeg har skullet betale så høj en pris for at sikre, at vi som myndighed overholder loven. Men selvfølgelig ville jeg gøre det igen, for i bund og grund handler det om mennesker, siger Anders Koustrup Kærgaard.

Menneskerettighedsprisen blev uddelt torsdag den 10. december, som er FN’s Menneskerettighedsdag. I 2013 blev Anders Koustrup Kærgaard tildelt den såkaldte whitleblowerpris, der uddeles af Carl Scharnbergs Uofficielle Fond.