Samfund

Mor til tre: Ingen tør sige fra, når ambitiøse forældre presser på

Fællesspisning i klassen, legegrupper og aftensmad på skift hos hinanden. Arrangementerne i forbindelse med skolen er mange og krævende for både forældre og elever.

Men er aktiviteterne for mange og forventningerne fra de ambitiøse og ressourcestærke forældre for store? Sådan lyder spørgsmålet nu fra cand.pæd. Line Rønn Shakoor i dagens udgave af Politiken.

- Begge forældre arbejder, og samtidig vokser mængden af sociale arrangementer, som børnefamilier forventes at deltage og investere i. Der er et kæmpe potentiale i at se på, om mængden af sociale krav og aktiviteter ikke er løbet løbsk - på bekostning af tiden til nærhed og nærvær i familien, siger hun til avisen.

Svært at sige fra

I enhver ny børnehaveklasse eller førsteklasse er der forældre, som har større børn, og gode erfaringer med diverse arrangementer.

- Og allerede på det første forældremøde har de mest ambitiøse forældre lagt normen for det sociale liv i klassen. Måske ud fra en forestilling om, hvad læreren forventer, siger Line Rønn Skahoor, som selv er mor til tre.

Problemet er, at det er meget svært for de knap så ambitiøse og måske ressourcestærke forældre at sige fra, når der bliver presset på.

- Det gør det enormt svært for andre forældre at sige fra. Hvem er den forælder, der tør sige: Jeg går ikke ind for tvungne legegrupper. Det er der ingen, der tør, siger Line Rønn Shakoor.

Lærere og pædagoger kan hjælpe

Hun mener, at lærere og pædagoger har forudsætningerne for at hjælpe forældrene med at sanere ud i de mange gode intentioner og ditto arrangementer.

- Læreren kan guide i retning af få og simple arrangementer, som er udformet som et tilbud og ikke en tvang, sådan at der fra starten er nogle overskuelige normer i klassen, som også enlige forældre, indvandrerforældre og mindre ressourcestærke forældre kan være med til, slutter Line Rønn Shakoor.