Samfund

Chefjurist om tortur: Det er hvad der adskiller os fra terrororganisationerne

- Vi skal holde fast i, at der er en afgørende forskel på os og dem; at vi ikke torturerer, og derfor er det et skred, vi er nødt til at sætte ind overfor.

Sådan siger chefjurist og direktør i tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, efter en ny undersøgelse fra Dansk Institut mod Tortur, Dignity, viser, at et stigende antal danskere er positivt indstillede overfor statslig brug af tortur som waterboarding, tæsk og søvnberøvelse.

Hver fjerde dansker accepterer tortur

Hver fjerde dansker villig til at acceptere brugen af tortur i enkelte tilfælde. Til sammenligning havde godt hver femte dansker den holdning i 2012.

Samtidig er hver tredje dansker ifølge undersøgelsen helt eller delvist enig i, at det er i orden at bruge tortur som led i terrorbekæmpelse. Sidste år var det hver fjerde.

- Det gode er, at der stadig er et solidt flertal, der er imod tortur, men det er påfaldende mange, der åbner op for det i visse tilfælde. Det har nok noget at gøre med, at vi oplever brutalt voldsomme terrorangreb fra grupper som gør en fetish ud af at slå mennesker ihjel på den mest modbydelige måde, vurderer Jacob Mchangama.

Bekymrende udvikling

Det synes han er en bekymrende udvikling.

- Rent juridisk er der et absolut forbud mod tortur i menneskerettighederne, lige gyldigt hvad kan man ikke bruge tortur, siger Jacob Mchangama og uddyber:

- Vi har i forvejen vedtaget en række tiltag, der går vidt i forhold til bekæmpelsen af terror. Det er uundgåeligt, at vi ikke kommer til at bruge overvågning og hårdere tiltag, men tortur er det sted, vi bør sætte foden ned. Det er den afgørende forskel på retsstater og andre steder at man ikke udsætter folk for den slags.

Tortur er nationalt traume i USA

For at understrege sin pointe forklarer Jacob Mchangama, at flere vestlige lande har arbejdet med tortur før - med triste konsekvenser.

- Amerikanernes brug af for eksempel waterboarding har ikke vist sig at være et effektivt middel, men har i stedet skabt nationalt traume. Frankrig brugte tortur mod Algeriet i tresserne, og det er i den grad stadig et åbent sår i landet, siger han.

Danskerne skal skoles i tortur

Ifølge Henrik Rønsbo fra Dignity er der ingen videnskabelige beviser for, at tortur virker. Hjernens forsvarsmekanismer gør det også umuligt at skelne mellem rigtigt og forkert eller at huske ting, når man for eksempel bliver holdt vågen i 180 timer, får tæsk eller bliver tvunget til at stå oprejst, lænket til et loft, i tre dage.

Jacob Mchangama mener, at en løsning på problemet kan være at undervise danskerne i, hvad tortur egentlig gør ved mennesker.

- Det er nemt at bekende, at man går ind for tortur lige efter et terrorangreb, men når man ser på, hvad der rent faktisk sker med de mennesker - både fysisk og psykisk -, tror jeg det vil ændre folk opfattelse af, hvilket instrument, tortur er.