Flygtninge i Hammer: - Vi lever i et fængsel, og vi føler os helt isolerede

I marts flyttede en gruppe flygtninge ind i en nedlagt skolefritidsordning (SFO) i landsbyen Hammer i Næstved Kommune. Dengang blev de budt velkomm

I marts flyttede en gruppe flygtninge ind i en nedlagt skolefritidsordning (SFO) i landsbyen Hammer i Næstved Kommune.

Dengang blev de budt velkommen af de lokale, der kom med blomster og tilbød lektiehjælp. Siden har der stort set ikke været kontakt mellem de 150 lokale og de 17 flygtninge, der alle kommer fra Syrien.

- De holder sig meget for sig selv. Det er egentlig lidt ærgerligt, men det virker ikke som om de er særlig interesserede i at møde os andre, siger altmuligmand Lars Hansen.
Det samme siger den lokale kirketjener, Bent Jørgensen.

- Når jeg står her i sognegården kan jeg se over til dem, men jeg har aldrig besøgt dem.

Hvorfor ikke?
- Jeg tænker, at det er op til dem at komme her og sige hej til mig. Men egentlig vil jeg da gerne møde dem, lyder det fra Bent Jørgensen.

Spørger man flygtningene er der udbredt skuffelse over den manglende kontakt til lokalsamfundet.

- Siden de bød os velkommen, har vi ikke set mere til dem, der bor her i byen. De holder sig for sig selv, og det samme gør vi. Det er ikke nemt at komme i kontakt med de lokale. De hilser ikke engang på os, når vi møder dem på gaden, siger Omar Husein.

- Det er ikke rart at bo her i Hammer. Det føles som om vi lever i et fængsel, og vi føler os helt isolerede, siger Mohammed Tosoun.

Alle 17 siger, at de er skuffede over, at de ikke har fået eget hus og at de skal cykle to kilometer for at nå bussen til Næstved, hvor de går i sprogskole.

Ikke enestående
Forholdene i Hammer er langt fra enestående. Eksperter og frivillige, der arbejder med flygtninge, fortæller at der mange steder i landet er store problemer med at integrere de 12.000 flygtninge, der i år ankommer til landets kommuner. Blandt andet fordi de mange syrere kommer fra relativt gode vilkår. Derfor har mange af dem høje forventninger til deres liv i Danmark. En anden forklaring er, at kommunerne er pressede og derfor har svært ved at levere boliger og jobtræning til de mange nyankomne.

- Mange syrere har levet et godt liv i Syrien, inden krigen kom. De er vant til job og gode boliger. Derfor bliver mange af dem skuffede, når de kommer til Danmark og bliver placeret i en barakby sammen med andre flygtninge og kan se frem til mange års sprogtræning, før der er udsigt til et arbejde, siger Else-Marie Ringgaard, der er chefkonsulent i Dansk Flygtningehjælp.

Kommunerne kæmper med integration
De fleste kommuner satser på, at frivilliggrupper og foreninger kan hjælpe med at få flygtninge integreret. Men det er ekstremt svært, lyder det fra Sam-X, en forening i Næstved Kommune, der tilbyder hjælp og rådgivning til flygtninge.

- Vi kommer til dem med brochurer og informationsmøder, men ofte dukker de ikke op til vores aktiviteter. Det er selvfølgelig lidt skuffende. Men jeg ved også, at de ofte er dybt frustrerede og derfor ikke har energi til at møde op, siger Grethe Oxenbøll, der er leder af Sam-X.

Hun mener, at den bedste vej til integration og større kontakt mellem lokalsamfundet og flygtninge som i for eksempel landsbyen Hammer går gennem netværksfamilier. Altså danske familier, der byder flygtninge indenfor og hjælper dem med alt fra sprog til jobsøgning.

-Det er en utrolig vigtig opgave at få integreret disse mennesker. Hvis der ikke sker noget snart, så ender vi med parallelsamfund med kriminalitet og radikalisering. Der er virkelig brug for at få mobiliseret alle kræfter til at få de her mennesker budt velkommen og falde til i det danske samfund, siger Grethe Oxenbøll.

Se mere om den manglende integration i landsbyen Hammer i TV 2 Nyhederne klokken 19.00

Og deltag i debatten på TV 2 Nyhedernes Facebook-side

"Det er ikke nemt at komme i kontakt med de lokale. De hilser ikke engang på os, når vi møder dem på gaden." Se reportagen fra landsbyen Hammer i 19 NYHEDERNE i aften.

Posted by TV 2 NYHEDERNE on Sunday, November 29, 2015

FAKTA OM KOMMUNERNES FORPLIGTELSER

Kommunernes ansvar for flygtninge er reguleret i integrationsloven. Men det er i høj grad overladt til kommunerne selv at tilrettelægge deres indsats.

De første tre år er flygtninge omfattet af et integrationsprogram, der skal sikre, at de bliver godt integreret i landet.
Kommunen har pligt til at tilbyde en bolig.

Inden for en måned skal flygtninge tilbydes danskundervisning og et integrationsprogram med blandt andet jobtræning. Beskæftigelse og undervisning skal svare til 37 timer om ugen.

I de første tre år skal flygtninge leve af integrationsydelse, som for de nyankomne efter 1. september svarer til cirka halvdelen af normal kontanthjælp. Lige nu forhandler regeringen og socialdemokraterne om nye stramninger, som vil betyde, at den nedsatte ydelse gælder for alle flygtninge i den 3-årige integrationsperiode.