Syv ud af ti flygtninge kan ikke det vestlige alfabet

TV 2 NYHEDERNE har spurgt 634 nyankommne flygtninge over 18 år, om de har behov for undervisning for at lære at læse og skrive med det latinske alfabe

TV 2 NYHEDERNE har spurgt 634 nyankommne flygtninge over 18 år, om de har behov for undervisning for at lære at læse og skrive med det latinske alfabet, altså det alfabet vi bruger i Europa. 70 procent af flygtningene har svaret, at det har de. 

Shirin al-Dikan er 30 år og kurdisk flygtning fra den syriske by, Kobani. Hun kom til Danmark for to måneder siden og kan ikke læse eller skrive, hverken på arabisk eller dansk.

- Vi havde en masse husdyr, så jeg har lavet meget husligt arbejde i Syrien. Jeg har sørget for min familie, min far var alene og mine søskende var små. Det forhindrede, at jeg kunne gå i skole, siger Shirin al-Dikan.

Foto: TV 2

Syv procent har aldrig gået i skole
Fokuserer vi på de flygtninge, der er lavest uddannede af dem, der er kommet til landet den seneste tid, har syv procent aldrig gået i skole. 16 procent har gået i skole i fem år eller mindre.

- Det er klart, at hvis man ikke kender vores alfabet, så er det utroligt vanskeligt at navigere på en dansk arbejdsplads. Så der er ingen tvivl om, at denne gruppe er vanskelig at integrere, siger underdirektør i Dansk Industri, Steen Nielsen.

Langt de fleste af de adspurgte i undersøgelsen, læser og skriver i det alfabet, der bliver brugt i deres modersmål. I Eritrea er sproget hovedsageligt tigrinsk, i Syrien er det arabisk, og i Afghanistan er det dari eller pashto. 

Erhvervserfaring er afgørende
I en analfabetklasse i Hjørring møder TV 2 NYHEDERNE Ninad Hamid Abdulqadir. Han er 20 år og kurder fra Qamishli i Syrien. Han var fårehyrde, inden han forlod sit hjemland og har aldrig gået i skole. 

- Jeg fodrede og gav vand til dyrene, og jeg tog dem ud på markerne. Min far sendte mig ikke i skole, men jeg har altid arbejdet, lige indtil jeg kom til Danmark, siger Ninad Hamid Abdulqadir.

Foto: TV 2

De svagest uddannede flygtninges erhvervserfaring kan blive afgørende for, at de på sigt kan blive en del af det danske arbejdsmarked, ifølge Dansk Industri.

- De svagest uddannede har jo vanskeligt ved at navigere på arbejdsmarkedet. Både at læse og forstå de sammenhænge, de skal indgå i. Så der er ingen tvivl om at det bliver en udfordring, men omvendt er det ikke en umulighed. Vi har altså også en del jobs på det danske arbejdsmarked, som ikke kræver de store forudsætninger, siger Steen Nielsen.

Op ad bakke
Lærer Kate Sørensen, der underviser i analfabetklassen på sprogskolen A2B i Hjørring, indrømmer, at det nogle gange kan være op ad bakke at lære flygtninge, der i forvejen aldrig har gået i skole, at tale dansk.

- Det er klart, at når udgangspunktet er nul års skolebaggrund, ja så er det et meget stort bjerg, de skal bestige. Vores arbejdsmarked er jo gearet sådan, at hvis du skal have et ufaglært arbejde, så skal du være kompetent til både læsning og skrivning. Men åbner vi op og tør tage folk ind som ikke er så sprogligt funderede, så kan det godt lade sig gøre. Der sidder nogle gode hænder på dem jo, siger Kate Sørensen.

Foto: TV 2

Både Shirin al-Dikan og Ninad Hamid Abdulqadir, er fast besluttede på at lære dansk og få sig et arbejde i Danmark.

- Jeg kan lide at komme her i skolen. Jeg elsker at lære sprog. Vi bor i en dejlig by og det er et smukt folk. Min drøm er at arbejde i en børnehave, jeg vil ikke bare blive hjemme som husmor, siger Shirin al-Dikan. 

- Jeg ved godt at det er svært for mig, men jeg vil gerne lære noget nyt. Min drøm er at arbejde som automekaniker, det kan jeg godt lide, siger Ninad Hamid Abdulqadir.

Der er meget mere om undersøgelsen i nyhederne klokken 19.00.