Forsker: Mange kvinder er på deltid mod eget ønske

16x9
Vuggestue (arkivfoto) Foto: Polfoto

Mange kvinder, der arbejder på deltid, ville hellere arbejde på fuld tid.

Mange kvinder, der arbejder på deltid, ville hellere arbejde på fuld tid. Men det har de ikke mulighed for.

Så dagens opsang i Berlingske fra regeringen om, at de danske børnefamilier ikke skal planlægge en fremtid på deltid, har i mange tilfælde en forkert adresse. For det er ofte ikke familiens eget valg, siger en forsker på området.

- Mange af de kvinder, som lige nu er på deltid, er faktisk mere eller mindre tvunget til det. Det gælder for eksempel for pædagoger i de kommunale institutioner, som over de seneste år har måttet skære ned og lave vagtplaner, som sikrer, at der er nok personale, når der er spidsbelastning, fordi der skal spares i ydertimerne. Dermed er der mange steder simpelthen ikke mulighed for at arbejde fuld tid.

Det siger Steen Baagøe Nielsen, der er leder af Nordisk Institut for Studier af Mænd og Maskulinitet på Roskilde Universitet.

- Fra min forskning ved jeg, at mange af de kvinder, som arbejder deltid, faktisk gerne vil arbejde fuldtid. Så der er da sikkert en del af dem, som ville blive glade, hvis man rent faktisk prioriterede den mulighed, siger han.

Steen Baagøe Nielsen er lektor på Roskilde Universitet og forsker i mænd og maskulinitet
Steen Baagøe Nielsen er lektor på Roskilde Universitet og forsker i mænd og maskulinitet Foto: RUC

Ifølge Danmarks Statistik er der mange tusinde deltidsansatte danskere, der hellere ville være på heltid, hvis de havde mulighed for det.

En undersøgelse fra 2013 viser, at 120.000 danskere var ufrivilligt på deltid, fordi de ikke kunne få heltidsarbejde. Af dem var de 90.000 kvinder.

Glem drømmen om mindre arbejde
I et interview i Berlingske i dag med beskæftigelsesminister Jørn Nergaard og Børne-, Undervisnings- og Ligestillingsminister Ellen Trane Nørby, giver beskæftigelsesministeren udtryk for, at de danske børnefamilier godt kan opgive deres drømme om at arbejde mindre.

Han siger, at det aktuelle tal – at 35 procent af danske kvinder har deltidsarbejde – allerede er alt for højt, og at vi kommer til at arbejde mere i de kommende år.

- De krav, der bliver stillet på en moderne arbejdsplads, er skrappe. Så snart man får børn, stilles der også krav til forvaltningen af dem. Det er ikke piveri. Derfor skal vi udvikle nogle rammer for børnefamilierne, så de kan holde til et helt arbejdsliv. Det skylder vi befolkningen at sikre. Men hvis vi ser på rammeudfordringerne for de mennesker, vi taler om her, har de slet ikke mødt den største udfordring endnu. Det er den, der ligger foran dem i de næste 20 år, siger Jørn Nergaard til Berlingske.

Ministrene forestiller sig, at en del af presset på børnefamilierne kan lettes ved at gøre det lettere at købe hjælp til husholdningen.

Se til Sverige
Steen Baagøe Nielsen fra Roskilde Universitet mener til gengæld, at netop adgang til deltid og orlov i perioder – sådan som man har gjort det i Sverige - er noget af det bedste, man kan gøre for børnefamilierne.

- Familielivet er presset. Det er blandt andet også noget, der er problematisk for børnefødselstallet. OECD har længe peget på, at der udover daginstitutioner af høj kvalitet skal skabes bedre forhold for børnefamilierne, hvis vi vil have fødselstallet op.

- I Sverige har man et meget udbygget system for at skabe fleksibilitet omkring sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv gennem en orlovsordning, som sikrer ret til at gå på deltidsorlov indtil barnet er otte år. Det åbner større mulighed for deltid og sammenhæng i familien, og det synes også at betyde at mænd inddrages mere i omsorgen og nærværet med børnene, siger han.